Arkæologi

Vandløb, søer og vådområder har fra den ældre stenalder og frem til i dag spillet en væsentlig rolle for mennesket.

Hald Ruin. Foto: Mikkel Houmøller

Vandløb, søer og vådområder har fra den ældre stenalder og frem til i dag spillet en væsentlig rolle for mennesket. Man har bosat sig i nærheden af vandet for at kunne drive fiskeri og jagt, eller for at udnytte engarealer til græsning. Man har ofret til guderne i moserne, udnyttet vandkraften til mølledrift, har etableret broer og vadesteder for at kunne passere vandløb og fugtige områder. Eller man er flyttet ud i moserne for at beskytte sig mod fjender.
Mange af disse aktiviteter har efterladt sig fysiske spor i landskabet, eksempelvis i form af bopladser, voldsteder og mølleanlæg, pælespærringer, broanlæg, fiskeruser, offergaver og meget andet. Sådanne fysiske spor efter ældre anlæg er beskyttet af museumslovens § 27, hvilket indebærer, at de skal undersøges arkæologisk, inden de ødelægges ved anlægsarbejde. I henhold til loven skal man, når man støder på et fortidsminde, straks indstille arbejdet i det omfang det berører fortidsmindet og tilkalde det nærmeste arkæologiske museum. Herefter skal der foregå en arkæologisk undersøgelse.
Naturgenopretning
I forbindelse med naturgenopretningsprojekter kan man risikere under anlægsarbejdet at støde ind i fortidsminder, så der bliver behov for en arkæologisk udgravning. Arkæologiske udgravninger kan være forbundet med store omkostninger og bidrage til væsentlige forsinkelser i projektgennemførslen. For at skabe et overblik over evt. omkostninger til arkæologiske udgravninger er det vigtigt på et tidligt tidspunkt at vurdere risikoen for at støde ind i fortidsminder i forbindelse med gennemførelsen af projektet.
Et kort rids af mulighederne for at afdække de arkæologiske interesser inden for et naturgenopretningsprojekt er følgende:
Risikoanalyse
Første skridt er at få det lokale museum til at udarbejde en risikoanalyse (arkivalsk undersøgelse) på baggrund af tilgængelige arkiver. Denne analyse er omkostningsfri for bygherre (jf. §23 i museumsloven). På museet kender man alle tidligere fund, der er gjort inden for projekteringsområdet, ligesom man har stor erfaring med, hvor der vil være risiko for at støde på hidtil ukendte fortidsminder i forbindelse med anlægsarbejderne.
Det er muligt på forhånd at få indtryk af de kulturhistoriske interesser i projektområdet på grundlag af oplysningerne i Kulturhistorisk Centralregister .
Denne analyse kan og bør igangsættes på et meget tidligt tidspunkt i projektet, da analysen kan give en indikation om, hvorvidt der inden for projektet er mulighed for at støde på meget store arkæologiske interesser, som evt. gør, at projektet ikke bør realiseres eller at projektet skal tilrettes. I et samarbejde med museet kan man planlægge et anlægsarbejde på en sådan måde, at man i videst mulig udstrækning undgår de allerede kendte fortidsminder, og museet kan give et bud på, hvor det vil være nødvendigt at foretage en arkæologisk forundersøgelse for at sikre, at man ved anlægsarbejderne ikke støder på hidtil ukendte fortidsminder. Det kan derfor anbefales at inddrage museet allerede inden detailprojekteringen. Dermed kan man tage hensyn til de kendte fortidsminder og fra starten undgå at berøre disse.
Arkæologisk forundersøgelse
Næste skridt kan være at indhente tilbud på en egentlig forundersøgelse af de arkæologiske forhold i de områder, som museet har udpeget som risikofyldte (jf. § 25 i Museumsloven). Den kan først udarbejdes, når der foreligger et detailprojekt, idet forundersøgelsen udelukkende skal gennemføres i de områder, hvor der som følge af vådområdeprojektet skal ske jordarbejder. Ved disse forundersøgelser opnås der konkret viden om, hvad der findes inden for anlægstraceerne af hidtil ukendte fortidsminder, og man får en mulighed for enten at undgå disse eller foretage en egentlig udgravning, inden anlægsarbejdet går i gang.
Overvågning af anlægsarbejde
Der er mulighed for at fravælge den arkæologiske forundersøgelse. I stedet gennemføres en overvågning af selve anlægsarbejdet. En arkæolog vil løbende fortage de nødvendige registreringer af de fortidsminder, der dukker op, eller i tæt samarbejde med entreprenøren sikre, at fortidsminderne ikke bliver berørt. Overvågning kan i nogle tilfælde være forbundet med færre omkostninger end forundersøgelser. I den forbindelse skal bygherren være opmærksom på, at der i forbindelse med forundersøgelsen er knyttet en garanti (jf. §27, stk. 5, 2 i Museumsloven), som sikrer bygherren økonomisk mod uforudsete fund i forbindelse med anlægsarbejdet. Hvis det kulturhistoriske museum i udtalelsen efter §25 har oplyst, at jordarbejdet ikke vil indebære en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder betaler Kulturarvsstyrelsen med andre ord for de uforudsete omkostninger, som dukker op, hvis anlægsarbejdet støder på arkæologiske værdier, som skal sikres. Hvis forundersøgelsen vælges fra, hæfter bygherren selv for alle evt. arkæologiske udgravninger i forbindelse med anlægsarbejdet.
Eksempler fra VMPII vådområdeprojekterne
I forbindelse med de vådområdeprojekter der er lavet under VMPII er man ind imellem stødt på spændende levn fra fortiden.
I Sønderjyllands Amt fandt man i forbindelse med et projekt ved Jels Å et gammelt vadested umiddelbart i nærheden af Hærvejsruten.
I Vejle Amt fandt man resterne af Ll. Drenderup Vandmølle under gravearbejdet til det nye vandløb fra Ødis Sø .