Eksempel fra Vejle Amt: Ll. Drenderup vandmølle ved Ødis Sø

Der kan være interessante kulturhistoriske forhold eller arkæologiske levn, der skal tages højde for. I praksis er det ikke helt ligetil.

Der kan være interessante kulturhistoriske forhold eller arkæologiske levn, der skal tages højde for. I praksis er det ikke helt ligetil. Det er erfaringen med Ll. Drenderup Vandmølle, som en periode blokerede for realisering af Ødis Sø.
Indikationerne var på forhånd ganske klare i form af fund gennem årene af egeplanker og fragmenter af munkesten. Måske fra en middelalderlig vandmølle. Drenderup lokalitetens bredde er kun ca. 30 m. For at få et naturligt forløb af et nyt vandløb skulle der graves i denne smalle lavning (ådal), og vandløbet var påkrævet af hensyn til afløbsforholdene ved genskabelse af Ødis Sø.
Rygterne om møllen førte som foreskrevet til en arkæologisk forundersøgelse ved opstarten af projektet. Desværre måtte museet give op på grund af meget høj grundvandsstand, som ikke lod sig sænke ved pumpning. For at vurdere om der var fortidsminder ville det kræve nedhamring af spunsvægge. Det tillod budgettet ikke, og museet valgte i stedet at anbefale, at de skulle være til stede for at observere under gravning af selve åløbet.
Anbefalingen blev fulgt, velvidende mulige ekstraomkostninger til arkæologisk udgravning og undersøgelse, evt. konservering af fundne genstande, samt til entreprenøren fordi anlægsarbejdet skulle standses. Vandløbsgravningen startede nedstrøms fra, så det aktuelle område blev afvandet og dermed langt mere farbart end ved forundersøgelsen. Allerede efter afrømning af muldjorden måtte arkæologen standse arbejdet. Stolperester fra spunsvægge stod tydeligt aftegnet overalt.
Der blev godkendt et budget på ca. 0,2 mio. kr. til udgravning. Undervejs viste anlægget sig at være mere velbevaret, end det kunne erkendes ved budgetlægningen. Derfor forløb arbejdet snarere over 10 uger end de planlagte 5 uger, før alle målinger og registreringer var fuldført, og arealet blev frigivet for gennemgravning af vandløbet.
Takket være Ødis Sø projektet blev lokalhistorien beriget med beretningen om en lille middelalderlig vandmølle. Heldigvis kunne entreprenøren sættes til andre opgaver i standsningsperioden, så man undgik godtgørelsesomkostninger. Samlet set blev møllehistorien til gavn projektet.
Man kan i andre tilfælde, hvor der er sandsynlighed for mere bekostelige arkæologiske udgravninger i forbindelse med projektrealisering, satse mere på færdiggørelse af den arkæologiske forundersøgelse, end tilfældet var ved Ødis Sø. Endvidere bør alternative projektløsninger, som fører uden om de kulturhistoriske værdier, overvejes nøje. En lejesten med tydelige spor efter akselens rotation. Foto: Vejle Amt. Den arkæologiske udgravning. Foto: Vejle Amt.