Samfundsøkonomi

At genskabe et naturområde kan ikke udelukkende ses som en udgift i form af udgifter til undersøgelser og anlæg, men er også med til at højne værdien af området.

At genskabe et naturområde kan ikke udelukkende ses som en udgift i form af penge til undersøgelser og anlæg, men er også med til at højne værdien af området. Rent konkret øger det interessen for at bo i området, hvis der er mulighed for rekreative udfoldelser eller en herlighedsværdi i form af udsigt ud over en sø.
Denne øgede interesse har man oplevet i Viborg Amt, hvor amtet i et projekt på 33 ha har gendannet Rødding Sø nær landsbyen Rødding. I forbindelse med projektet har Tjele Kommune udstykket nye grunde nær den nye sø. Kommunen oplyser, at der har været meget stor interesse for de nye grunde på Åkandevej, og at de har fremskyndet igangsættelsen af endnu en etape af grundsalg i forbindelse med søen. Dette på trods af at priserne er de højeste i kommunen.
Priserne på de ældre huse i Rødding er ifølge Nybolig v/ Jørgen Præstgård er til gengæld ikke steget. Man kan forestille sig, at de mange nye grunde i landsbyen har påvirket interessen for de ældre huse i nedadgående retning.
Samme forventninger har man omkring den nydannede Bølling Sø et naturgenopretningsprojekt gennemført i 2005. Læs mere i MiljøDanmark nr. 4/2005


Amternes og kommunernes forskningsinstitut har i 2002 lavet en rapport om effekten af natur i nærområdet på huspriserne, " De rekreative værdier af skov, sø og naturgenopretning – værdisætning af naturgoder med husprismetoden ".
Samfundsøkonomisk kan det være svært at sætte værdi på genskabelsen af naturområder. Dette kan gøres ved hjælp af en cost-benefit analyse, hvor man dels ser på hvilke udgifter, der vil være ved at genoprette et naturområde i form af anlæg og fremtidig drift og ændring i arealanvendelse og dels hvilke værdier, der skabes. Det kan f.eks. være mulighed for øget rekreative aktivitet, som friluftsliv, jagt og lystfiskeri. Dette sættes så i forhold til tab, som området udsættes for, f.eks. i form af reduceret areal til landbrugsproduktion.
Værdisættelsen kan være vanskelig, for hvordan værdisætter man nytten af f.eks. et nyt vådområde ? Der findes flere metoder til værdisættelse. De præferencebaserede metoder, der er delt op i indirekte og direkte metoder. De indirekte metoder ser på, hvad folk er villige til at betale ved at iagttage efterspørgslen efter f.eks. at bo tæt på naturen i form af huspriser eller hvor meget folk er villige til at betale i transport udgifter for at nå de rekreative muligheder, området byder. Ved de direkte metoder går man direkte ud og spørger folk, hvor meget de er villige til at betale for f.eks. et årskort til skoven. De ikke-præferencebaserede metoder kan betegnes som en prissætning af natur ud fra de samfundsøkonomiske omkostninger, der vil være ved at hindre skader på miljø og natur eller at rense op efter forurening eller gennemfører naturgenopretning. Man kan også vælge at overføre estimater fra andre undersøgelser ved benefit transfer. Det er ikke så ressourcekrævende men kræver, at man kan finde undersøgelser for et sammenligneligt område, hvilket i reglen er vanskeligt.
Der er lavet en cost-benefit analyse for Skjern Å projektet. Her har man valgt at bruge benefit transfer til at værdisætte projektet. Brugsværdien for området er opgjort som forbedrede muligheder for friluftsliv, jagt og lystfiskeri. Da projektet reducerer udledningen af kvælstof, fosfor og okker er det værdisat ud fra omkostningen ved alternative rensemetoder.
Resultatet fra cost-benefit analysen viser, at ved en uendelig tidshorisont og en realrente på 6-7% vil projektet være fordelagtigt for samfundet. Ved en lavere rente som er rimelig i den type projekter – vil den samfundsmæssige gevinst øges.
Cost-benefit analysen for Skjern Å er lavet i forbindelse med Wilhjelmudvalget.

  • Resume

Mere information om værdisætning af natur og miljø kan findes i Wilhjelmudvalgets rapporter