Eksempler fra Vejle Amt: Forhandlinger med lodsejere

Når Vejle Amt gennemførte projekter, der var baseret på frivillig deltagelse fra flere lodsejere, udgjorde dialogen med lodsejerne en meget betydende del af arbejdet.

Når Vejle Amt gennemførte projekter, der var baseret på frivillig deltagelse fra flere lodsejere, udgjorde dialogen med lodsejerne en meget betydende del af arbejdet.
Amtet søgte i dialogen med lodsejerne – sammen og enkeltvis – at forme projektet så det opfyldte både den enkeltes og de samlede lodsejeres krav og forventninger til et projekt. Det er erfaringen, at det er forudsætningen for at projekterne lykkes, så forarbejdet ikke er spildt.
Lodsejerne kan have vidt forskellige ønsker til et vådområdeprojekt. Nogle ønsker, at der sker så få forandringer som muligt, andre at der bliver så stor vandflade som muligt. Nogle ønsker stier i området, andre frygter, at der bliver bedre adgang for offentligheden og mere uro. Det er bygherrens opgave at søge alle interesser varetaget på en sober og sammenhængende måde, så projektet når frem til gennemførsel.
Bygherrens dialog med lodsejerne bygges derfor op med skiftende fokus:
• Fællesmøder med alle lodsejere. Her informeres om projektets stade. Hvad er der sket siden sidst? Hvor står vi i processen? Vi drøfter lodsejernes ideer og betænkeligheder. Evt. har bygherren væsentlige spørgsmål, lodsejerne skal forholde sig til. Det kan være f.eks. et forslag fra tredjepart om at etablere stier i området. Mødet sluttes med, at der i fællesskab træffes beslutning om, hvad der skal ske i den nærmeste fremtid.
• Møder med den enkelte lodsejer. Her drøftes projektforslagets betydning for ham/hende. Hvad er lodsejerens interesse i projektet. Hvad er særligt vigtigt. Hvad kan vi ændre i projektskitsen for at imødekomme ønskerne og samtidig fastholde de overordnede mål for projektet.
Antallet af møder med den enkelte lodsejer afhænger af lodsejerens behov for dialog.
Eksempler på problemløsning
Eksempel 1
En lodsejer meddeler ved afslutningen af lodsejerforhandlingerne, at han ikke ønsker sit areal med i projektet. Arealet er eng omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Driften er græsning med MVJ tilskud. Arealet er beliggende, så projektet ikke kan gennemføres uden pågældende lodsejers medvirken.
I den følgende dialog med lodsejeren bliver det præciseret:
• at lodsejeren har forståelse for projektet, men
• at han ikke finder erstatningen tilstrækkelig i forhold til ulempen ved en vådområdedeklaration for projektarealet på ejendommen.
Sammen med lodsejeren finder vi løsningen, der sikrer at projektet gennemføres:
• Arealet udtages af projektområdet. Lodsejeren får ikke kompensation, og der pålægges ikke arealet vådområdedeklaration.
• Lodsejeren accepterer vådområdeprojektets anlægsarbejder og den påvirkning, det vil give for hans areal (uden kompensation).
Eksempel 2
En lodsejer meddeler ved de indledende fællesmøder om vådområdeprojektet, at han er skeptisk over for projektet. Arealet er beliggende, så projektet ikke kan gennemføres uden pågældende lodsejers medvirken. Forundersøgelsen til projektet gennemføres.
I den følgende dialog med lodsejeren bliver det præciseret, at lodsejeren har forståelse for projektet, men at han finder:
• at påvirkningen af hans ejendom er for stor, og
• at projektet som helhed ikke vil medføre natur- og miljøgevinster i tilstrækkelig grad.
Vejle Amt udarbejder skitser til ændring af projektet. Skitserne vil medføre:
• større samlede natur- og miljøforbedringer i projektet,
• udvidelse af projektområdet med 25 %,
• påvirkning af færre arealer på netop denne lodsejers ejendom ved omlægning af et drænsystem,
• bedre sikring af dyrkningssikkerheden på ejendommens agerjord samt
• naturforbedrende tiltag på ejendommen.
Lodsejer og Vejle Amt enes om at søge projektet ændret i overensstemmelse med det skitserede. Dette konfirmeres på et fælles lodsejermøde.
Realisering af det skitserede kræver en udvidelse af projektarealet med ca. 25 % opstrøms den pågældende lodsejers ejendom. Ændringerne vil bl.a. tilføre området 2 søer, skabe fri passage i vandløbet, når en spærring i vandløbet fjernes og bedre fysiske forhold i vandløbet, når spærringens faldhøjde udjævnes over en større strækning af vandløbet.
Vejle Amt iværksætter en supplerende teknisk/biologisk og ejendomsmæssig forundersøgelse.
På baggrund af den udvidede forundersøgelse afsluttes forhandlingerne med lodsejerne. Den fortsatte dialog med lodsejeren medfører yderligere justeringer i projektets elementer for ejendommen. For den pågældende lodsejers ejendom sker der større naturforbedringer, men mindre kvælstoffjernelse.
Processen har alt i alt bevirket, at det gennemførte projekt har langt større natur- og vandløbsmæssige kvaliteter end Amtets oprindelige oplæg. Den samlede forventede kvælstoffjernelse er øget med 10 – 15 %, men kvælstoffjernelsen udregnet i kg/ha er uændret.