Jordfordeling

Ved gennemførelsen af større naturforvaltnings/vådområdeprojekter kan jordfordeling ofte være udslagsgivende for at realisere et projekt, idet det giver helt nye muligheder for den enkelte lodsejer.

Hvorfor jordfordeling
Ved gennemførelsen af større naturforvaltnings/vådområdeprojekter kan jordfordeling ofte være udslagsgivende for at realisere et projekt, idet det giver helt nye muligheder for den enkelte lodsejer. Ved at projektarealet behandles under ét kan der opstå muligheder for jordbytte og afhændelse som ikke opstår ved jordhandler mellem to lodsejere. Nogle lodsejere kan kommer af med jord, som de ikke anser for særligt attraktivt, mens andre kan få samlet jorden på en mere hensigtsmæssig måde ift. driften af ejendommen. Det har ofte vist sig meget vigtigt forud for en jordfordeling at erhverve "puljejord" uden for projektområdet, som kan indgå i jordfordelingen. Dermed kan f.eks. arealer med lav bonitet inden for projektområdet byttes med arealer med højere bonitet og evt. også bedre driftsmæssig beliggenhed uden for projektområdet.
Jordfordeling er derfor et redskab, som kan fremskynde en ny ejerstruktur i et område. Noget som gennem almindelige handler ellers kan tage mange år. Redskabet er almindelig anvendt i Jylland, mens erfaringerne med det er mere begrænsede på Sjælland.
Hvis der skal gennemføres en jordfordeling, skal det afklares, hvem der står inde for køb af jord og landbrugsejendomme og dermed hæfter for evt. tab ved videresalg.
Hvad er jordfordeling
Teknisk set er jordfordeling en række samtidige arealoverførsler og udstykninger, der er resultat af planlægning og forhandling med lodsejere inden for et afgrænset område. Jordfordeling gennemføres i henhold til Lov om Jordfordeling , der fastlægger de proceduremæssige retningslinier. Jordfordelingsresultatet, rækken af samtidige køb og salg af landbrugsarealer, stadfæstes ved en kendelse, der afsiges af Jordbrugskommissionen. I større sager med mere end 10 lodsejere afsiges der både en foreløbig og endelig kendelse, i de mindre sager kun en kendelse, men fælles for begge procedurer er, at fra den fastsatte skæringsdag har lodsejerne fuld rådighed over deres tilkøbte arealer.
Når jordfordelingskendelsen er afsagt umiddelbart forud for skæringsdagen, er resultatet stadfæstet, og processen kan ikke køres tilbage. Dette har indflydelse på tidsplanlægningen, da der på dette tidspunkt derfor heller ikke må være andre forhold, der kan stoppe projektets gennemførelse. Inden jordfordelingens skæringsdag skal alle tilladelser til projektet derfor foreligge, og alle de lodsejeraftaler, der ikke er en del af jordfordelingsplanlægningen, skal derfor også være indgået. Det er derfor også nødvendigt, at eventuelle ekspropriationer er gennemført inden skæringsdagen.
Oversigt over det tidsmæssige forløb af en almindelig jordfordeling.

  • Henvendelse om jordfordeling
  • Indledende møde m. valg af lodsejerudvalg
  • Planlægningsperiode (6-12 måneder)
  • Plangodkendelse og foreløbig kendelse (3 måneder)
  • Skæringsdato for jordombytninger 9-15 måneder efter indledende lodsejermøde
    Lodsejerne har fuld fysisk rådighed over modtagne arealer
  • Matrikulær berigtigelse, opmåling mv. (6-9 måneder)
  • Endelig kendelse afsiges 2-3 måneder efter den matrikulære sagsbehandling er afsluttet
  • Berigtigelse i matrikel og tingbog (8-10 måneder)
  • Sagen afsluttes 1 måned efter berigtigelsen i matrikel og tingbog


Indledende lodsejermøde

Først afholdes et indledende lodsejermøde, gerne koordineret med et orienteringsmøde om projektet. Efter Jordfordelingslovens § 3, stk. 2 indkalder FødevareErhverv (FERV) til lodsejermødet. Indkaldelsen sker gennem lokale aviser eller postvæsenet, sammen med projektejerens indkaldelse til orienteringsmødet.
På lodsejermødet redegør FERV for regler og vilkår for at deltage i en jordfordeling. De fremmødte lodsejere vælger et lodsejerudvalg på normalt 3-5 personer. Lodsejerudvalget kan bruges som kontaktudvalg både for projektet og jordfordelingsplanlæggeren. Skæringsdagen i jordfordelingen fastsættes også. Det er den dag, hvor lodsejeren har rådighed over de modtagne arealer.
Lodsejerforhandlinger og foreløbig kendelse
Efter forhandling med de enkelte lodsejere udarbejder FERV et forslag til en jordfordelingsplan. Udarbejdelsen af planen sker i tæt samarbejde med lodsejerudvalget.
Planen baseres på frivillige overenskomster. Der angives vilkår, vederlag for jord og skæringsdagen. Desuden kan der indgås aftaler om rådighedsindskrænkninger på de omlagte arealer. Evt. rådighedsindskrænkningerne skal altid indgå i jordfordelingsaftalen for de arealer, den pågældende landmand ejer i projektområdet.
Jordfordelingsplanen forelægges jordbrugskommissionen på et offentligt møde. Jordbrugskommissionen afsiger herefter en foreløbig kendelse om godkendelse og fremme af jordfordelingsplanen.
Eksempel fra Vejle Amt
I Vejle Amt afholdt man i VMPII-vådområdeprojektet i Bygholm Ådal de afsluttende forhandlinger og fik de sidste underskrifter på lodsejeraftaler ved at rykke ud i lokalområdet. På den måde opnåede man en hurtig afslutning på lodsejerforhandlingerne.
Eksempel fra Vejle Amt: Bygholm Ådal

Berigtigelse
Efter en teknisk opmåling af de omlagte arealer indtræder sagens berigtigelsesfase. FERV foretager ind- og udbetalinger af kontante vederlag. Samtidig berigtiges eventuelle pantekrav, hvis jordbrugskommissionen har bestemt, at panthaverne skal give samtykke til arealernes frigørelse for pantegæld. Endvidere udarbejder FERV refusionsopgørelse for skatter og afgifter samt bidrag til drift og vedligeholdelse af diger, afvandingsanlæg o.l.
Når sagen er kommet retur fra opmåling, afsiges der endelig kendelse ved et nyt offentligt møde. Sagen sendes herefter til notering i matriklen og efterfølgende i tingbogen. Når den endelige tinglysning er berigtiget, sender FERV kopi af en ny tingbogsattest til hver enkelt lodsejer og panthaver. Samtidig meddeles, at sagen er afsluttet.
Eksempel på et jordfordelingsforløb ved et VMPII vådområdeprojekt.
I vådområdeprojektet i Vilsted Sø genskabes et vandspejl på ca. 450 ha. Pga. projektets størrelse var jordfordelingen opdelt i tre afdelinger.
Eksempel fra Nordjyllands Amt: Forløb af Jordfordeling ved Vilsted Sø