Eksempel fra Sønderjyllands Amt: Ekspropriation efter vandløbsloven eller naturbeskyttelsesloven.

Med aftalen om gennemførelse af VMP II fik amterne en klar forpligtelse til at gennemføre vådområdeprojekter.

Med aftalen om gennemførelse af VMP II fik amterne en klar forpligtelse til at gennemføre vådområdeprojekter.
Mange amter havde tidligere gennemført vådområdeprojekter eller tilsvarende naturgenopretningsprojekter i større eller mindre omfang, men nu forelå der pludselig en bindende aftale om, at der skulle genskabes en vist antal ha, og at arealerne efterfølgende blev pålagt et sæt dyrkningsrestriktioner. Dette forhold gjorde, at der i nogle amter blev taget et nyt redskab i brug – nemlig ekspropriationsredskabet.
Hjemmelen til at ekspropriere har altid foreligget i Vandløbsloven . Som noget nyt var der imidlertid også med VMP II’s beføjelsesbekendtgørelse, fastsat en bestemmelse om, at amterne kunne ekspropriere efter Naturbeskyttelsesloven hvilket hidtil havde været forbeholdt miljøministeren.
Ekspropriation efter Vandløbsloven
Ved en ekspropriation, der gennemføres med hjemmel i Vandløbslovens § 71, kan der alene eksproprieres rettigheder, der vedrører vandløbsretlige forhold. Ekspropriation til sikring af de dyrkningsrestriktioner, som var en del af VMP II’s projekter, kan derfor ikke ske efter Vandløbsloven, men kun efter Naturbeskyttelsesloven. Der er ikke i Vandløbslovens ekspropriationsbestemmelse foreskrevet, at den kun kan finde anvendelse, når der er tale om ganske få lodsejere, men det er klart, at der forud for anvendelsen af ekspropriationsredskabet altid skal tages stilling til, om indgrebet står i passende forhold til det mål, der skal nås.
Når der skal eksproprieres efter bestemmelserne i Vandløbsloven, sker selve ekspropriationsforretningen efter den procedure, der er beskrevet i Vejloven (se desuden lovændring med lov nr. 466 af 07/06/2001 ). Denne procedure sikrer, at forvaltningsretlige normer overholdes, herunder for eksempel partshøring. Proceduren er velbeskrevet i Vejloven.
Når amtet har truffet beslutning om at ekspropriere, kan selve beslutningen om ekspropriation påklages til Naturstyrelsen på helt sædvanlig vis. Hvis der ikke kan opnås forlig om erstatningens størrelse, indbringes det økonomiske spørgsmål for taksationskommissionen og eventuelt efterfølgende overtaksationskommissionen. Også her anvendes Vejlovens regler, idet de to taksationskommissioner er de samme, som afgør økonomiske spørgsmål efter Vejloven.
Når der eksproprieres efter Vandløbsloven, er der altså tale om to adskilte beslutninger, hvad angår det vandløbstekniske og det økonomiske. Det betyder, at en lodsejer kan ”nøjes” med at være utilfreds med et af forholdene, for eksempel erstatningens størrelse, og indbringe den beslutning for taksationskommissionen. Det betyder videre, at vådområdeprojektet kan føres videre i sin proces – selvfølgelig under forudsætning af, at bygherren vil tiltræde taksationskommissionens beslutninger om erstatningsstørrelsen.
Ekspropriation efter Naturbeskyttelsesloven
Efter Naturbeskyttelsesloven kan der eksproprieres rettigheder, der er nødvendige for at pålægge arealerne dyrkningsrestriktioner. Hjemmelen findes i lovens § 60 og § 60 a, og kompetencen er ved beføjelsesbekendtgørelsen tillagt amterne (efter kommunalreformen kommunerne eller Miljøministeren). Af bemærkningerne til loven fremgår det, at bestemmelsen kun vil blive anvendt, hvis en enkelt eller nogle få lodsejere hindrer, at et vådområdeprojekt, hvortil der i øvrigt  er stor lodsejertilslutning, kan gennemføres.
Naturbeskyttelsesloven fastsætter ikke nogen bestemt procedure for gennemførelse af ekspropriationsforretningen, men det er klart, at det skal ske under iagttagelse af forvaltningsretlige normer. Den henviser alene for så vidt angår erstatningsfastsættelse til lovens bestemmelser om erstatning for fredninger.
Når amtet træffer beslutning om ekspropriationen efter naturbeskyttelsesloven træffes der samtidig beslutning om erstatningens størrelse. Her er der altså tale om én beslutning. Der kan klages over beslutningen til Naturklagenævnet, der afgør såvel selve ekspropriationsspørgsmålet som erstatningsspørgsmålet.
Naturklagenævnets afgørelse om erstatningens størrelse kan påklages til Taksationskommissionen. Her skal det bemærkes, at det er en taksationskommission, som er nedsat i henhold til Naturbeskyttelsesloven, og som er forskellig fra den, som nedsættes efter Vejloven.
Ekspropriationer i Sønderjyllands Amt
I Sønderjyllands Amt blev ekspropriationsredskabet tidligt taget i anvendelse ved gennemførelse af naturgenopretningsprojekter. Amtets Udvalg for Teknik og Miljø ønskede en redegørelse for, hvorledes en række projekter, der havde verseret gennem længere tid, kunne bringes til udførelse.
Forvaltningen præsenterede Udvalget for en såkaldt værktøjskasse, hvor ekspropriationsmulighederne var beskrevet ganske nøje, herunder selve proceduren. Forvaltningen indstillede i øvrigt, at der ved ekspropriation efter Naturbeskyttelsesloven skulle køres en procedure helt svarende til den, som var foreskrevet i Vandløbsloven og Vejloven. Udvalget for Teknik og Miljø besluttede på det samme møde, at udpege to personer til afholdelse af åstedsforretning i et naturgenopretningsprojekt.
Siden har Sønderjyllands Amt afholdt flere åstedsforretninger, og truffet flere ekspropriationsbeslutninger i projekter om naturgenopretning. Beslutningerne har haft hjemmel i såvel Vandløbsloven som Naturbeskyttelsesloven. I to tilfælde er spørgsmålet om erstatningens størrelse indbragt for taksations- og overtaksationskommission (efter Vandløbsloven), men ingen af ekspropriationsbeslutningerne er blevet påklaget.