Inddragelse af offentligheden

Det er en god ide på et tidligt tidspunkt at inddrage lokalsamfundet i projektidéen.

Foto: Colourbox
Det er en god ide på et tidligt tidspunkt at inddrage lokalsamfundet i projektidéen. Herved kan det lokale medejerskab øges, og der kan fremkomme forslag og oplysninger, som kan være vigtige for den videre proces. Når lodsejerne første gang hører om projektmuligheder på deres arealer, vil de ofte have en sund kritisk holdning til projektet. Det er i den forbindelse vigtigt at have forståelse for lodsejernes problemer, bekymringer og ønsker. Samtidig skal man sikre, at lodsejerne ikke får forventninger til projektet, som ikke kan opfyldes.
Ved store projekter skal offentligheden som følge af Århus Konventionen ( Bekendtgørelse nr. 1349 af 11.12.2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter) inddrages i det indledende planlægningsarbejde, ligesom der normalt skal holdes offentligt møde om sagen. Desuden skal der fastlægges en indsigelsesfrist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v.
En god kommunikation med lodsejere, naboer, interesseorganisationer og andre borgere er nødvendig. Der skal allerede fra begyndelsen afsættes ressourcer til information og inddragelse, som kan tage megen tid.
Man kan udarbejde en informationsplan med en liste over virkemidler og målgrupper undervejs i forløbet. En del af informationsarbejdet kan bestå i at oprette en følgegruppe. Desuden bør politikerne løbende informeres om projektet.
Sønderjyllands Amt har udarbejdet en tjekliste for planlægningen af informationsindsatsen ved naturgenopretningsprojekter. En revideret udgave findes her .

Det er en god idé at oplyse om resultatet af projekterne, efterhånden som de skrider frem. Generelt vil folk gerne ud og se de genoprettede områder. Man skal være opmærksom på, at arealerne ofte er i privat eje, og at lodsejerne måske ikke er interesserede i øget færdsel. Adgang over private arealer skal aftales med lodsejerne.

Informationsmøder

Informationsmøder har den fordel, at man når bredt ud. Men store møder egner sig sjældent til dybdegående diskussion af enkelte lodsejeres problemer, og den enkeltes lille tvivl kan nemt blive til modstand mod hele projektet. I medfør af Århus Konventionen er der fastsat regler for, hvornår der skal afholdes offentlige møder. Offentlige møder er også en del af jordfordelingsprocessen. Der er vigtigt, at møderne er godt forberedte, gerne med en fast dagsorden og en kompetent mødeleder.

Lodsejerbesøg
At opsøge de enkelte lodsejere kræver tid, men er afgørende for succes. Besøg bør aflægges af erfarne medarbejdere. Det er vigtigt at have overblik over de muligheder, der kan tilbydes den enkelte lodsejer. Ekstra tilskud til at opsætte hegn, rydde uønsket vegetation o.l. kan være det, der skal til, for at gøre en lodsejer positiv. Dialogen med lodsejeren foregår ofte som forhandling, og det er ofte nødvendigt med flere besøg, inden en aftale kan indgås.

Følgegruppe
Ved større projekter kan det være en god idé at nedsætte en rådgivende følgegruppe. Følgegruppen kan nedsættes i henhold til Århus Konventionen og vil typisk blive etableret på det offentlige møde. Alle væsentlige parter og organisationer bør være repræsenteret, f.eks. lodsejerne, de lokale landbrugsorganisationer og de berørte kommuners tekniske forvaltninger samt de grønne organisationer. Gruppen skal være bred, men alligevel så lille, at der er plads til uforpligtende snak og dialog. Desuden er det lettere at samle en mindre gruppe til møder. 5-7 personer har vist sig at være passende. Gruppen kan tage højde for emner, der måske er overset. Får gruppen lejlighed til at kommentere forslaget, inden det sendes ud, vil det ofte begrænse antallet af indsigelser. Der er væsentligt, at rammerne for følgegruppearbejdet ligger fast.

Naturvandringer
Naturvandringer er et godt middel til oplysning og dialog. Den første naturvandring kan arrangeres som en orientering om projektet. Det kan give et fingerpeg om, hvilke indsigelser der kan forventes. En naturvandring får tingene ned på jorden, og stemningen er oftest positiv. I anlægsfasen og efter færdiggørelsen, kan man præsentere resultaterne. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at naturvandringer først arrangeres, når man fornemmer at lodsejerne er indforstået med projektet.

Nyhedsbreve, tavler og foldere
Det er vigtigt løbende at orientere lodsejerne om projektforløbet – også selvom der ikke er sket det store. Informationsbreve kan f.eks. udsendes hver tredje måned. I forbindelse med anlægsarbejdet kan man overveje at opsætte en tavle, der fortæller, hvad der sker i området – måske suppleret med en folder. Der er ofte stor interesse for at følge anlægsarbejdet. Når projektet er færdigt, kan der udarbejdes en ny folder og en varig informationstavle om natur og miljøforbedringerne.

Brug af pressen

Radio, TV og blade kan være et godt middel til at oplyse om projekterne. Især lokale medier vil gerne følge med i, hvad der sker. Det skal nøje vurderes, hvilken type presseomtale projektet kan bære, og om det er en fordel for projektet. En del lodsejere ønsker ikke presseomtale af deres ejendom.

Indvielse
Politikere, landbrugsorganisationer og foreninger er ofte interesseret i at præsentere den fælles indsats. En indvielse af projektområdet er en god lejlighed til at synliggøre samarbejdet.
Sønderjyllands Amt har udarbejdet en tjekliste for planlægningen af indvielsen af naturgenopretningsprojekter. En revideret udgave kan findes her.

Eksempler fra VMPII

I løbet af flere VMP II projektforløb er der forsøgt forskellige modeller for, hvordan lodsejere og andre interessegrupper bedst inddrages i projektet og føler ejerskab i projektet.

Et af virkemidlerne til at få kontakt til mange interesserede har været gennem brugen af skurvognesmodellen . Den er bla. brugt af Fyns Amt og Nordjyllands Amt.

Et informationsforløb kan indeholde mange virkemidler for eksempel som her beskrevet for projektet for Vilsted sø , hvor den gamle sø blev gendannet, hvilket havde indflydelse på mange lodsejere.

I Sønderjyllands Amt har man benyttet sig af en følgegruppe til at fastlægge benyttelsen af den gendannede Slivsø. På den måde blev der fastlagt regler for benyttelse og beskyttelse af søen med hjælp fra de interessegrupper, der er omkring søen.

Efter etableringen af et vådområde kan det være en god ide med plancher ved parkeringspladser i forbindelse med stier, der fører ind i området. Ved Slivsø i Sønderjyllands Amt har man lavet plancher om søens historie og projektet, samt billeder af fugle der kan ses ved søen. Plancherne hænger ved Slivsø 4 forskellige steder. De er placeret strategiske steder i forhold til publikums adgangsveje til Slivsø. De er således henholdsvis placeret ved de 3 større P-pladser, der er etableret ved søen og ved en stor rekreativ plads ved søen. Sammen med en udarbejdet folder, er plancherne det væsentligste informationsmateriale til besøgende ved Slivsø.

Læs mere om Slivsø her .