Eksempel fra Sønderjyllands Amt: Følgegruppe omkring Slivsø

Amtet har gennemført et større vådområdeprojekt ved Slivsø, hvor amtet på opfordring fra amtets Grønne Råd involverede ”naturforeninger” tidligt i projektforløbet.

Amtet har gennemført et større vådområdeprojekt ved Slivsø, hvor amtet på opfordring fra amtets Grønne Råd involverede ”naturforeninger” tidligt i projektforløbet.
Slivsø har indtil midten af 1950’erne været en sø. Hoptrup Å og et par andre mindre vandløb førte vand til søen, og afløbet fra søen, som også hedder Hoptrup Å, løber ud i Diernæs Bugt, der er en del af Lillebælt. Naturgenopretningen i Slivsø gik i al sin enkelthed ud på at gendanne søen.
Invitation
I telefonbogen blev der fundet, hvad der var af borgerforeninger, landboforeninger, sportsfiskerforeninger, jægere, sommerhusejere, ornitologer og naturfolk i området. Der blev sendt brev af sted til foreninger med tilbud om at møde op på ”Søstjernen” en forårsaften i 2002. Det fremgik af brevet, at den sammenkaldte flok selv kunne bestemme, hvordan de ville gribe sagen an, og at de anbefalinger, som de måtte nå frem til, skulle forelægges amtsrådet, som så i sidste ende skulle tage stilling til anbefalingerne. Det fremgik desuden, at nogle ting omkring projektet allerede lå fast, og at følgegruppens muligheder for indflydelse var mange, men ikke ubegrænsede.
Første følgegruppemøde
På det første følgegruppemøde præsenterede amtsfolkene baggrunden for projektet, herunder Vandmiljøplan II, der er med til at sikre, at der dannes vådområder i det danske landskab, som kan fjerne kvælstof. Det blev desuden nævnt, at Diernæs Bugt ligger et stenkast fra Slivsø-lavningen, og at Hoptrup Å løber ud i Diernæs Bugt. Projektet måtte under ingen omstændigheder ændre på vandstanden i Diernæs Bugt, og Hoptrup by måtte ikke komme til at stå under vand. Der er siden afvandingen af Slivsø anlagt en vej hen over lavningen. Rigtig mange lokale folk benytter sig af denne vej og havde givet udtryk for, at de ikke ønskede den sat under vand. Ud fra disse forudsætninger og begrænsninger kom søens normalvandsspejl til at ligge i kote 0,50 m DNN, som i den gamle Slivsø. Med vandspejl i denne kote blev søens vanddækkede flade på 165 ha . På et kort kunne amtet vise præcist, hvor søen kom til at ligge.
De ting følgegruppen beskæftigede sig med, kan sammenfattes under begreberne: ”Benyttelse og beskyttelse”. Det var spørgsmål som: hvor kan man parkere? Må man gå ved søen? Må man cykle? Må man sejle? Hvad med pumpestationer og diger, kan vi bevare nogle af dem, så vi kan huske, hvor dejligt det var, den gang der var landvindingslag? Hvad med den gamle kanal, må man fiske ål i den? Hvad med fiskeri i søen? Hvad med ænder? Og i den forbindelse, hvad med jagt?
Nogle få dage senere var de første 12 sider mødereferat skrevet ud af de mere end 100 tætskrevne A4-sider, som de i alt 10 følgegruppemøder gav anledning til.
Andet følgegruppemøde
Næste møde fandt sted en måneds tid senere, hvor man begyndte at drøfte spørgsmål som: skal der være stier rundt om Slivsø, og hvor skal de være, og kan man lægge stierne, så fuglene generes mindst muligt. Tilsvarende kom de øvrige spørgsmål om sejlads, fiskeri osv. på banen. De efterfølgende møder var struktureret, så man på hvert møde gik i dybden med et eller flere delemner.
Kulturspor
Amtsfolkene havde fra begyndelsen den holdning, at ting fra Landvindingslagets tid skulle rives ned og køres væk. De lokale, som hele deres liv igennem havde været vant til jævnligt at gå til generalforsamling i Landvindingslaget Slivsø, syntes imidlertid, at det kunne være rart at bevare nogle af digerne og pumpestationen. Set ud fra et økonomisk synspunkt gav det en millionbesparelse.
I Slivsø er der kulturspor fra alle arkæologiske epoker. Med dige og pumpestation ville elementer af kulturhistorien fra nyere tid også blive bevaret. Det samme kan man sige om den gamle losseplads på søbunden, som grundvandsfolkene havde anbefalet, at man lod ligge, blot forseglet med en lerkappe, så den frem over kom til at udgøre endnu en ø i søen.
Indstilling til amtsrådet
Spørgsmålet om fugle og jagt var en hurdle, som var svær at tage fat på. Og det blev et hedt emne, men resultatet blev, at en enig følgegruppe anbefalede amtsrådet, at der ikke skulle være jagt på Slivsø.
Det endte med en enstemmig indstilling til amtsrådet om, hvordan man måtte færdes i bil, til fods, til hest og på cykel. Der blev anbefalet færdsel på søen med håndkraftfremførte fartøjer, dog med den krølle, at ældre og især handikappede mod behørig dispensation kunne få lov til fremdrift med el-motor.
Stisystemer skulle anlægges, så der blev områder med ro til fuglene. Den gamle pumpestation øst skulle ombygges til fugletårn og Hoptrup bys gamle rensningsanlæg til kajen i Slivsø Havn.
Det blev som følgegruppen havde anbefalet, da Sønderjyllands Amts Udvalg for Teknik og Miljø vedtog følgegruppens indstilling på møde den 20. marts 2003. Selvom følgegruppen havde bestilt varer for i omegnen af 3 til 4 mio. kr., holdt budgettet med kun en lille overskridelse på nogle få hundrede tusinde.
Offentligt møde
Sønderjyllands Amt havde indbudt til offentligt møde i Hoptrup den 7. marts 2003. Det var med formanden for Udvalg for Teknik og Miljø i spidsen, og salen var proppet med mennesker. Her blev der svaret på spørgsmål til projektet, som i de fleste tilfælde blev besvaret af medlemmer fra følgegruppen.
I dag, halvandet år efter at Slivsø blev indviet, holder der hver dag mange biler på de indrettede parkeringspladser. Mange benytter stierne ved søen, til fods, til hest osv.

Amtets erfaringer fra brugen af følgegrupper i forbindelse med naturgenopretning:

  • Det tager tid
  • Der skal være penge til det, for det koster
  • De rekreative aspekter kommer i fokus, og de naturmæssige træder i baggrunden
  • Projektet forankres lokalt
  • Projektmageren må være indstillet på at afgive magt
  • Projektmageren skal være ærlig, fej intet ind under gulvtæppet
  • Svar på det, du er sikker på, undersøg alt andet, og svar så
  • Husk, de lokale kender området meget bedre end dig
  • Du bliver særdeles meget klogere på dit projekt
  • Det kan blive en god reklame