Eksempel fra Fyns Amt: Overvejelser omkring vådområder og ledningsanlæg

Et vigtigt og til tider tidskrævende element i forarbejdet til etablering af vådområder eller naturgenopretningsprojekter kan være håndteringen af ledningsanlæg – kloakledninger, vandforsyningsledninger, kabler og luftledninger - i projektområdet.

Et vigtigt og til tider tidskrævende element i forarbejdet til etablering af vådområder eller naturgenopretningsprojekter kan være håndteringen af ledningsanlæg – kloakledninger, vandforsyningsledninger, kabler og luftledninger - i projektområdet.
Det er vigtigt indledningsvist i projektarbejdet at få klarlagt problemstillingerne og retsgrundlaget for de eventuelle ledninger.
Problemstilling
Til klarlægning af den problemstilling, man står overfor i projekteringen, er det vigtigt at stille sig nogle spørgsmål:
• Har ledningsanlæggenes tilstedeværelse i projektområdet en fysisk indflydelse på projektets realisering?
• Har ledningsanlæggene en landskabelig betydning?
• Hvorledes påvirkes ledningsanlægget af den højere grundvandsstand eller af den egentlige sødannelse?
o Opdrift i rørledninger
o Nedsat stabilitet af master som følge af større vandindhold i jorden.
o Ispåvirkning af master
o Oversvømmelse af inspektionsbrønde/pumpebrønde/el-skabe.
o Vanskeligere inspektions- og reparationsarbejder.
• Er ledningsejerens eventuelle ret krænket? Hvori består krænkelsen? Medfører krænkelsen erstatningspligt?
• Hvem er i givet fald erstatningspligtig?
Grundlag for ledningsanlæggets tilstedeværelse
Til brug for sagens behandling er det gavnligt at redegøre for følgende spørgsmål:
1. Hvilken ret har ledningsejeren erhvervet for sin ledning?
2. Hvordan er denne eventuelle ret opstået, hvorpå baserer retten sig, og over for hvem er der stiftet ret?
Sagerne kan opdeles i 2 grupper, nemlig sager i forbindelse med offentlige pumpelag og de tilknyttede vandløb/kanaler mv. samt øvrige sager.
Sager i forbindelse med pumpelag
Krydsning af pumpelag med ledninger, kabler mv. skal ligesom el-master godkendes i henhold til vandløbslovens bestemmelser som et anlæg inden for pumpelagets interesseområde. Såfremt ledningsejeren har nytte og interesse i pumpelagets udpumpning for at sænke grundvandsstanden bør det overvejes, om ledningsejeren skal bidrage til pumpelagets drift i forhold til denne nytte og interesse.
I Fyns Amt har der siden 1970 været praksis for, at en tilladelse til krydsning af et offentligt pumpelag eller et vandløb i et offentligt pumpelag gives på vilkår, at ledningsejeren selv må bære alle følger, såfremt eventuel uddybning, regulering eller ændringer i vandløbet måtte medføre ændringer ved det nedlagte ledningsanlæg, samt i øvrigt ved ophævelse af pumpelaget.
I forbindelse med pumpelag er det vigtigt at få klarlagt, om ledningsejeren har aftaler med de enkelte lodsejere eller med pumpelaget som helhed. I den forbindelse må det overvejes, hvem der bærer en eventuel erstatningsbyrde, om det er den enkelte lodsejer, der har en aftale med ledningsejeren, eller pumpelaget som helhed. Kan den enkelte lodsejer forpligte pumpelaget?
Til vurdering af sagen kan også indgå overvejelser af, om det har betydning for sagen, om den erstatning, som den enkelte lodsejer har fået fra ledningsejeren, står i forhold til den byrde, som den enkelte kan pådrages sig. Sagt med andre ord: ville ledningsejeren have fået tilladelse til at placere ledningen over lodsejerens areal, hvis lodsejeren havde kendt de byrder, han kan blive påført ved nedlæggelse af pumpelaget.
Et synspunkt kunne være, at har ledningsejeren ikke bidraget til pumpelagets drift, kan der ikke forventes erstatning i forbindelse med pumpelagets eventuelle nedlæggelse. Overfor dette synspunkt står vandløbslovens § 45, der fastslår, ”Enhver, der lider tab ved oprettelse eller ændring af offentlige pumpelag, har ret til erstatning.”

Eksempel fra Fyns Amt
I forbindelse med en sag i Fyns Amt har advokatfirmaet Poul Schmith redegjort for virkningen af vandløbslovens § 45 og vejlovens gæsteprincip .
I sagen er der afgivet kendelse fra Taksationskommissionen . Taksationskommissionen finder på baggrund af vandløbslovens § 45 amtet erstatningspligtig. Erstatningskravet var 722.078,- kr. Erstatningen blev skønsmæssigt fastsat til 450.000,- kr. + renter.

Øvrige ledningsanlæg
Det juridiske grundlag kan også være privatretlige aftaler eller deklarationer. I visse af sådanne tilfælde fremgår ledningsanlæggets retsstilling af aftalen eller deklarationen.
Til orientering er taksationskommissionens kendelse vedrørende anlægget af en fast forbindelse over Øresund. Sag 1/1996, 6. december 1996. I forbindelse med gennemførelsen af Øresundsforbindelsens landanlæg måtte KTAS fjerne, flytte, omlægge eller retablere en række kabler etableret i offentlig vej og på privat grund. Med henvisning til vejlovens og telefonlovens bestemmelser om regulering af forholdet mellem ledningsejere og vejbestyrelser respektive grundejere antoges i begge instanser, at de hermed forbundne omkostninger påhvilede telefonselskabet.
Sammenfatning
Retsreglerne på området er komplicerede, så det er vanskeligt at give entydige anbefalinger om, hvordan håndteringen af ledningsanlæg i forbindelse med etablering af vådområder eller naturgenopretningsprojekter mest hensigtsmæssigt kan foretages.
Afgørelse af erstatningsspørgsmål ved en taksationskommission kan have et meget langt tidsforløb, der ofte vil strække sig ud over projektets realiseringsfase og derved evt. påføre projektet udgifter, som det er vanskeligt at indarbejde i budgettet for projektet.