Jordarbejder

Der kan være behov for at gennemføre mere grundige geotekniske undersøgelser, for eksempel hvis der skal opføres nye anlæg med fundering.

Der kan være behov for at gennemføre mere grundige geotekniske undersøgelser, for eksempel hvis der skal opføres nye anlæg med fundering.
Det er vigtigt at udnytte de eksisterende landskabsformer. Generelt skal man undgå større jordarbejder. Bortkørsel eller import af jord udefra kan kræve analyser af stofindholdet. Det er dyrt og tidsrøvende. Skal jorden kun flyttes korte afstande kan man overveje, om det vil være en fordel at gøre brug af en dozer . Ud fra en teknisk og økonomisk vurdering kan det sjældent forsvares at udgrave en ny sø. Vandflader etableres bedst ved at afbryde dræn, evt. suppleret med mindre opstemninger.
Blødbund
Opgravet blødbund brænder hurtigt sammen og medfører store sætninger. Derfor er materialet dårligt at genbruge til diger og andre anlæg, som skal holde længe. I givet fald skal anlæggene etableres med overhøjde. Opgravet blødbund er bedre til øer, holme og mudderflader langs søbredder, hvor sætninger kan tolereres.
Normalt kræver jordarbejder i blødbundsområder specialudstyr som swamp-dozere og forstærkning af undergrunden med svellebroer eller stålplader. Det gør blødbundsarbejder dyrere end arbejder i bæredygtig råjord.
Diger
Diger ser unaturlige ud, hvis de har for stejle sider. Generelt bør sideanlæg ikke være stejlere end 1:5. Diger skal være meget flade ud mod vandet, så man undgår erosion. Særligt udsatte bredpartier erosionssikres med faskiner.
Høj grundvandsstand
I områder med høj grundvandsstand kan det være nødvendigt at dræne før anlægsarbejdet. Man kan etablere midlertidige grøfter og aflede eller bortpumpe vandet til et nærliggende vandløb. Udpumpning af drænvand må ikke føre til sedimentation i vandløb til skade for plante- og dyrelivet. Vær opmærksom på, om der er indhentet de nødvendige tilladelser fra vandløbsmyndigheden.
Hensyn til planter og dyr
Af øvrige jordarbejder kan nævnes etablering af særlige bredstrækninger med det formål at tiltrække bestemte fuglearter, eller etablering af ”ræve-sikre” holme. Normalt vil ræve ikke forcere vandområder med dybder på mere end 0,5-0,6 meter.
Større træer kan eventuelt bevares. Rødel klarer sig godt ved øget vandstand, mens birketræer normalt kun overlever i kort tid, hvis rodnettet kommer under vand. I søer med fugleinteresser bør man undgå store træer, der fungerer som observationsposter for krager.
Af hensyn til ynglefugle bør anlægsarbejder i forår/forsommer undgås.

Andre anlægsarbejder

Ved anlæg af søer kan man placere midlertidige køreveje under den planlagte vandlinie, så man ikke behøver at sløjfe vejene efter brugen.
Af landskabelige hensyn bør jordarbejder over vandlinien ikke udføres i rette linier eller i regelmæssige geometriske former. Søbredder bør følge det naturlige terræn, og eventuelle diger skal indpasses så naturligt som muligt.