Afværgeforanstaltninger

I afvandede områder er der ofte etableret tekniske anlæg, hvor det forudsættes, at områderne forbliver afvandet. Det giver nogle ulemper, når vandstanden hæves i forbindelse med et vådområdeprojekt.

I afvandede områder er der ofte etableret tekniske anlæg, hvor det forudsættes, at områderne forbliver afvandet. Det giver nogle ulemper, når vandstanden hæves i forbindelse med et vådområdeprojekt. I andre tilfælde er der etableret dræn på naboarealer på en sådan måde, at vådområdeprojektet får indflydelse på afvandingsforholdene på et uforholdsmæssigt stort areal. Der er mange eksempler på at det har været nødvendigt at sikre forskellige typer af tekniske anlæg i forbindelse med etablering af VMP II vådområder.
Bygninger
Ældre bygninger er sjældent et problem, fordi bygningerne er opført før der skete kunstig afvanding. Bygninger etableret efter afvandingsprojekternes gennemførsel kan derimod have en beliggenhed, der gør, at grundvandsstanden ikke kan hæves, uden at bygningerne beskadiges. Det vil typisk dreje sig om kældre eller krybekældre, der kan blive påvirket af vand. Problemet kan løses ved at opfylde kældre eller ved at etablere en lokal afvanding af ejendommen, evt. ved at anvende en lokal pumpestation.
Veje
Veje kan være etableret under forudsætning af, at afvandingstilstanden opretholdes uændret. Hæves grundvandsstanden kan det medføre, at vejkassen bliver ustabil og ødelægges. Afhængig af omfanget af påvirkningen kan vejens afvandingstilstand evt. sikres ved at detaildræne omkring vejkassen. Hvis det ikke er muligt at aflede drænvandet, kan det blive nødvendigt at hæve vejen, så vejkassen opnår tilstrækkelig drændybde. I meget store projekter kan det overvejes at lukke eller omlægge vejen. Det skal belyses i forundersøgelsen.
Ledninger
Der er mange typer af ledninger, der krydser vådområder. I forbindelse med forundersøgelsen skal disse kortlægges på baggrund af oplysninger fra ledningsejerne. Sammen med ledningsejeren skal det vurderes, om ledningerne kan tåle en vandstandshævning, eller om ledningerne skal omlægges som følge af de ændrede afvandingsforhold.
Flytning af ledninger er ofte forbundet med store omkostninger, og det kan være uklart, hvem der skal afholde udgiften. Flytning af ledninger er særligt kommet på tale i relation til el-luftledninger, nedgravede spildevandsledninger og drikkevandsledninger.
I nogle situationer kan eksisterende anlæg dog sikres uden en egentlig omlægning. Det gælder f.eks. tætte trykledninger og gravitationsledninger for spildevand, hvor det vurderes, at der ikke er risiko for opdrift. I disse tilfælde vil det være tilstrækkeligt at hæve eventuelle brønde.
I nogle områder foretager elselskaberne i disse år en omfattende omlægning af ledningsnettet fra luftledninger til jordkabler. Nogle elselskaber er fleksible og kan i forbindelse med et vådområdeprojekt fremskynde en kabellægning, hvis kabellægningen alligevel skulle have været foretaget i området inden for overskuelig tid.
Fyns amt har i forbindelse med vådområdeprojekter gjort sig nogle overvejelser omkring ledninger og vådområder .
Dræn
Som følge af vandstandsstigninger kan der ske opstuvning i dræn på naboarealer, eller det kan blive vanskeligt at vedligeholde drænudløbene. Her kan det komme på tale at omlægge drænledningerne med et mindre fald eller at placere en rensebrønd, for at lette den fremtidige vedligeholdelse. På drænudløb kan der også monteres et højvandslukke for at undgå opstuvning i forbindelse med kortvarige ekstreme vandstandsforhold.
Terrænregulering
I nogle tilfælde ønsker lodsejere at opretholde dyrkningen af arealer, der påvirkes afvandingsmæssigt af vådområdeprojektet. Hvis det ikke er muligt at forbedre dræningen, er den eneste udvej, at hæve terrænet med jord. Det er en forholdsvis dyr løsning, og lodsejeren er ofte skeptisk overfor, om jordens bonitet kan opretholdes. Det kan efterfølgende udløse krav om erstatning for strukturskade.
For at imødegå dette kan man først afskrælle overfladejorden (muldlaget, 20-30 cm) på det areal, der skal hæves, for herefter at fylde råjord på til terrænhævningen og til sidst udlægge muldlaget igen. Herved undgår man risikoen for efterfølgende krav. Løsningen bør kun anvendes helt undtagelsesvist, når formålet med projektet er natur og miljøhensyn.
Driftsbygninger til landbrugsejendomme
Der er flere eksempler på, at driftsbygninger til landbrugsejendomme har en så lav beliggenhed, at bygningernes funktion hindres, hvis grundvandsstanden stiger. Typisk drejer det sig om bygninger, der er etableret efter oprettelsen af pumpelag. Problemet kan afhjælpes på flere måder. Landmanden kan kompenseres økonomisk og dermed forpligte sig til at finde alternative driftsbygninger. En anden mulighed er, at landmanden tilbydes en ny driftsbygning som erstatning.