Anlæg

Efter indgåelse af entrepriseaftalen skal entreprenøren have tid til at forberede arbejdet samt skaffe ressourcer og maskinel.

Vandløb i Sebber

Efter indgåelse af entrepriseaftalen skal entreprenøren have tid til at forberede arbejdet samt skaffe ressourcer og maskinel.

Normalt regnes med en opstartstid på 2 - 4 uger for entreprenøren. Imens aktiveres tilsynet, og der holdes opstartmøde på byggepladsen. Ved opstartmødet gennemgår man projektet og entrepriseaftalen. Retningslinierne klarlægges for de parter, der indgår i eller berøres af arbejdet (bygherre, tilsyn, entreprenør, underentreprenører, myndigheder, ledningsejere, lodsejere m.v.). Ved projektgennemgangen kan entreprenøren foreslå valg af udførelsesmetoder, alternative arbejder mv.

Normalt etableres der kun egentligt tilsyn ved anlægsprojekter, der strækker sig over længere tid f.eks. 1-2 måneder. Ved kortvarige projekter kan tilsynet begrænses til opstartmødet, samt gennemgang og aflevering af de færdige arbejder.

Efter endt anlægsarbejde overdrager entreprenøren formelt anlægsarbejdet til bygherren. Læs mere her:

Afsætning af fixpunkter

Inden anlægsarbejdet sættes i gang er det afgørende at få afsat kotefixpunkter, som entreprenøren kan anvende til at kontrollere koterne på de forskellige anlæg. Kotefixpunkterne afsættes hyppigst af en landinspektør.

Afsætning af projektgrænsen

I forbindelse med anlægsarbejdet er det hensigtsmæssigt at afsætte den nøjagtige projektgrænse på hver enkelt ejendom. Dermed kan det nøjagtige projektareal for hver ejendom gøres op og den nøjagtige kompensation beregnes. Den enkelte lodsejer ved desuden herefter præcist, hvortil de bagvedliggende marker kan dyrkes fremover.

Materiel

Under anlægsarbejdet vil der blive brug for en del forskelligt materiel. Vejle Amt stillede i visse situationer krav til, hvilket materiel entreprenøren skulle bruge. F.eks. blev der stillet krav om brugen af dozer.

Fordeling af vandet

Det er vigtigt i forbindelse med vådområder, at man overvejer en hensigtsmæssig fordeling af drænvandet til vådområdet.

I mange vådområdeprojekter i oplande med lerjord er det af betydning for kvælstofomsætningen at sikre, at drænvand tilføres vådområderne. Under de eksisterende forhold afledes vand typisk fra markerne i drænrør, der er ført helt frem til vandløbet. Derved har drænvandet ingen kontakt med de vandløbsnære arealer.

I vådområdeprojekterne skal disse dræn lokaliseres. Det sker lettest i samråd med lodsejeren og v.h.a. drænplaner fra Hedeselskabets kortarkiv. I praksis åbnes drænrøret i ådalsskrænten eller så vidt muligt på overgangen mellem vådområdet og det dyrkede naboareal. En ligelig fordeling af vandet - f. eks. på en ny eng - kan sikres ved at anlægge en fordelerkanal parallelt med projektområdet og vandløbet. Kanalen kan erstattes af en stenfaskine (en grøft fyldt op med sten), som ikke ses så tydeligt i landskabet. For at kunne vedligeholde det dræn, der løber til faskinen, vil det være en fordel at placere en rensebrønd på drænledningen lige opstrøms faskinen. I brede ådale er der sjældent behov for fordelerkanaler. Man kan nøjes med at afbryde dræn og grøfter ved ådalsskrænten. Vandet vil selv fordele sig og blive infiltreret i jordbunden, inden det når vandløbet. Dette udnyttede man f.eks. med stor fordel i Vejle Amt i forbindelse med projektering i marken . Derved undgik man, at etablere fordelerrender, som alt andet lige må betragtes som kunstige anlæg.

Hydraulisk belastning

Den hydrauliske belastning skal så vidt muligt svare til de vandmængder, der naturligt tilstrømmer fra oplandet. For meget vand skaber erosion og skyller sand og småpartikler ud i vandløbene. Desuden kan tilførslen af nitrat blive så stor, at der opstår forøget omsætning og udvaskning af næringsstoffer.

Undertiden strømmer en del af vandet direkte til vandløbet uden at blive infiltreret i jordbunden, selv om belastningen er tilpasset områdets størrelse. Problemet kan skyldes sætninger, som har gjort jordbunden mere fast og uigennemtrængelig for vand. I så fald kan det være fornuftigt at lave flere små afløb til vandløbet for at hindre, at der borteroderes materiale. Men også områdets hældning har betydning. På skrånende flader vil vandet løbe for hurtigt ud af området. Dette kan medføre en lavere kvælstoffjernelse end beregnet, som tilfældet var for Gammelby Bæk i Sønderjyllands Amt.

Blokering af dræn

Ved genopretning af vådområder skal man sikre sig, at dræn og grøfter blokeres eller sættes effektivt ud af funktion. Det har vist sig at vandet i mange tilfælde hurtigt kan finde vej tilbage til de gamle drænrør og erodere sig forbi ”propperne”. Derfor er det ikke nok blot at proppe drænene i begge ender, som minimum skal de afbrydes flere steder. Eventuelt kan skal drænene helt ødelægges. Grøfter skal fyldes op med materiale, der ikke har en højere hydraulisk ledningsevne end den øvrige jord. Et andet problem er, at det kan være nødvendigt at omlægge drænene med mindre fald på naboarealet for at sikre drænudløb i terræn i vådområdet.

Uforudsete hændelser

Ind imellem vil man i forbindelse med anlægsarbejdet støde på forhold, der forsinker anlægsfasen. Det kan f.eks. være: