Primærproduktion

Primærproduktionen i vådområder er blandt de højest målte i det tempererede klimabælte. Der sker til stadighed tilførsel af organisk bundet kulstof, der kan udnyttes af denitrifikanterne som energikilde.

Køer afgræsser våd eng

Primærproduktionen i vådområder er blandt de højest målte i det tempererede klimabælte. Der sker til stadighed tilførsel af organisk bundet kulstof, der kan udnyttes af denitrifikanterne som energikilde.
En del af den overjordiske primærproduktion henfalder med luftens ilt, men hovedparten omsættes i de iltfattige førne- og humuslag. Kendskabet til den underjordiske produktion er begrænset, men målinger af biomassen viser, at produktionen må være betragtelig. I rørskoven ved Glumsø sø er der fundet 2,2 kg tørstof m-2 i 0-30 cm's dybde (tagrør, sødgræs og dunhammer), og der kunne ikke registreres nogen årstidsvariation i mængden af tørstof. Tilsvarende tal findes for Vejlerne (tagrør).
De store sumpplanter er flerårige med underjordiske rod- og rhizomsystemer, der har en ret lang opbygningstid på ca. 3-5 år. Alligevel tyder resultaterne på, at omsætningen er høj, og at planternes underjordiske organer leverer store mængder kulstof til denitrifikationen (dvs. energi til bakterierne).
Afgræsning og høslæt
Det er undertiden muligt at slå vegetationen i de nye vådområder eller at lade dem afgræsse. Det kan bidrage til at fjerne kvælstof og fosfor. Specielt inden anlæg af vådområder kan man med fordel forsøge at fjerne næringsstoffer, hvis man har viden om, at der er et forhøjet indhold i jorden. På den måde giver man de kommende engplanter en bedre mulighed for at etablere sig. Et af problemerne, når man etablerer vådområder, er, at man ofte får en kraftig fremvækst af høje kraftigt voksende planter som f.eks. høj dueurt, brændenælde, kærtidsel, kåltidsel m.fl. som kan dominere i mange år førend eng- og vådbundsplanterne tager over. Et af problemerne er, at ved vækstsæsonens slutning lægger disse kraftige planter sig som en dyne på jorden og derved hindres fremvækst af nye vådbundsarter. Det er en fordel, hvis man ved gentagne høstninger kan fjerne disse planter, både fordi næringsstofferne fjernes, men også fordi den for området mere naturlige vegetation hjælpes på vej, og man derved kan springe flere successionsstadier over.
Nedenfor er vist eksempler på primærproduktion og indholdet af kvælstof og fosfor i den overjordiske plantebiomasse i danske vådområder. Ved borttagning af hø kan der fjernes ca. 100 kg N ha-1 år-1 og ca. 10 kg P ha-1 år-1.

Tørstof

Kvælstof

Fosfor

g m 2

g N m 2

g P m 2

Landsforsøgene

499

9,1

-

slæt på våd humusjord, 3 år

Stevns å, eng

300 - 525

7,4 - 10,5

0,8 - 1,3

Syv Bæk, eng

427 - 538

10,4 - 12,5

-

Gjern Å:

A, eng

500 - 750

8-12

1,3 - 1,4

B, mose

1200 - 1400

13 - 26

2,4 - 2,9

C, eng

350 - 650

5-10

0,9 - 1,5

D, eng

300 - 450

5-7

0,9 - 1,2

Glumsø, rørskov

1260

17,5

1,8


Opbygning af plantebiomasse og tørvedannelse
Ved genopretning af vådområder, hvor tørvelagene er "brændt af", vil jordens organiske indhold hurtigt øges. Selvom denitrifikationen ikke nødvendigvis har optimale betingelser fra begyndelsen, kan der ske en stor tilbageholdelse af kvælstof og fosfor i den levende og døde plantebiomasse, mens vådområdet genopbygges.
Akkumulering af fosfor og kvælstof ved egentlig tørvedannelse er ikke så stor og kan variere en del. Nedenfor angives de mængder, der anses for at være retningsgivende for det temperede klimabælte.

Fosforakkumulering ved tørvedannelse

Kg P ha -1 år -1

Kvælstofakkumulering ved tørvedannelse

Kg N ha -1 år -1

0.04 – 2.4

1 - 47