Eksempler fra Vejle Amt: Sørestaurering og Dons-søerne

Selvom den eksterne fosforstoftilførsel til en sø bliver reduceret, ser man ofte ingen eller blot en meget lille forbedring af søens vandkvalitet fra en uklar til en klarvandet tilstand.

Selvom den eksterne fosforstoftilførsel til en sø bliver reduceret, ser man ofte ingen eller blot en meget lille forbedring af søens vandkvalitet fra en uklar til en klarvandet tilstand. Denne træghed mod forandring skyldes to forhold; dels en kemisk træghed  og dels en biologisk træghed. Den kemiske træghed er forårsaget af en intern fosforpulje som gennem årene med høj ekstern tilførsel har ophobet sig i bunden og som nu løbende frigives fra søens bund til vandfasen. Den biologisk træghed skyldes at, dyreplanktonædende fisk (eks. skalle og brasen) holder dyreplankton nede og roder op i søbunden og dermed hindrer dyreplanktonets mulighed for at begrænse mængden af planteplankton og samtidigt øger ophvirvlingen af sediment fra søbunden. Der findes forskellige restaureringsmetoder til at overvinde den kemiske og biologiske træghed i søsystemet. En af de mest almindelige metoder er at gribe ind i fødekæden ved at fjerne så mange dyreplanktonædende fisk som muligt.

Der kan læses mere om sørestaurering i

Der er også masser af oplysninger om fiskepleje på:

og specielt om sørestaurering under menu-punktet: ”Pleje af søer”

Dobbelt op-effekt ved søer
De fleste danske søer har en dårlig miljøtilstand karakteriseret af uklart vand, som er forårsaget af for store mængder tilført fosfor og kvælstof. Et vådengsprojekt tilbageholder kvælstof og fosfor og kan herved medvirke til at forbedre vandkvaliteten for søer placeret nedstrøms. Det er muligt at forbedre miljøtilstanden så meget, at søerne ændrer karakter fra en algerig grøn og grumset tilstand til en klarvandet tilstand med mange bundplanter. Ofte må et vådengsprojekt dog kombineres med en sørestaurering for at overvinde den biologiske træghed. I den klarvandede tilstand  er de lavvandede søer i stand til selv at fjerne næsten dobbelt så meget kvælstof og fosfor i forhold til en uklar tilstand. For at opnå en optimal effekt af et vådengsprojekt i forhold til søernes tilstand er det derfor vigtigt , at områderne bliver etableret opstrøms søer med dårlig miljøtilstand.
Dons-søerne
Et eksempel er Dons-søerne i Almind Å-systemet. De lavvandede Dons-søer er grønne af alger om sommeren, og afløbsvandet resulterer i en meget dårlig vandkvalitet i Kolding Å. Et vådområdeprojekt på blot 13 ha umiddelbart opstrøms søsystemet vil kunne tilbageholde i størrelsesordenen 25 - 50 kg fosfor om året, hvilket forventes at være tilstrækkeligt til, at algerne i søen ikke længere kan blive så talrige, så de skygger for bundplanterne . Fosforbelastningen svinger meget fra år til år, men en gennemsnitsbelastning af både Nørresø, Søndersø og de tilknyttede moseområder ligger i omegnen af 900 kg P/år inkl. belastning fra spredt bebyggelse (~ 300 kg P/år). Systemet tåler i størrelsesordenen 600 kg P/år. Kommunerne stiler mod en 90% reduktion af belastningen fra spredt bebyggelse. Vådengsprojektet forventes teoretisk at kunne nedbringe den resterende belastning til et niveau, der giver søen mulighed for at opnå den målsatte tilstand. Det skal dog nævnes, at der i fugtige år vil være problemer stadigvæk. En opfiskning af dyreplanktonædende fisk vil dog være nødvendig for at sikre et hurtigere tilstandsskifte. Bundplanterne vil herefter kunne etablere sig og medvirke til en forbedret miljøtilstand. Det mindre næringsstofholdige vand i den første sø nedenfor vådengsområdet vil belaste næste sø i systemet mindre og herved opnås en kaskadeeffekt, som i sidste ende vil medvirke til at forbedre vandkvaliteten og miljøtilstanden for Kolding Å. Derudover vil kvælstoffjernelsen blive forstærket i kraft af, at bakterierne begunstiges i forhold til algerne, som bliver færre. Nitrat vil nu i højere grad blive omdannet til frit kvælstof, som diffunderer op i atmosfæren og hermed forlader vandet i stedet for at blive indbygget i algernes biomasse og forblive i søsystemet. I eksemplet fra Dons-søerne kan det komme til at dreje sig om helt op til 20 tons kvælstof ud over vådområdets 5 tons!  Projektområdet (markeret med rød) ved Almind Å ligger opstrøms Dons Nørresø. © Geodatastyrelsen