Hydrologiens indflydelse på denitrifikationen

Det grundvand, der siver ned i oplandet, løber på et tidspunkt ud mod vandløbene. I nedsivningsområderne bevæger overskudsnedbøren sig mere eller mindre vertikalt ned til grundvandsmagasinerne.

Det grundvand, der siver ned i oplandet, løber på et tidspunkt ud mod vandløbene. I nedsivningsområderne bevæger overskudsnedbøren sig mere eller mindre vertikalt ned til grundvandsmagasinerne. De arealer, grundvandet løber igennem for at komme den sidste vej til vandløbene, betegnes udstrømningsområder. I udstrømnings-områderne løber grundvandet horisontalt eller opad ud mod vandløbene.


Grundvandet dybest nede har ofte passeret redoxklinen, dvs. de zoner i jordbunden, hvor der hersker iltfrie forhold med mulighed for denitrifikation. Det betyder, at nitratindholdet er relativt lavt. Noget af det dybestliggende grundvand er desuden så gammelt (>60-70 år), at det har undgået nitratforurening.
Det nydannede, højtliggende grundvand, der løber mest direkte mod udstrømningsområderne, har derimod et højt nitratindhold, især hvis det kommer fra landbrugsområder. Det samme gælder vandet fra grøfter og dræn. Af hensyn til den miljømæssige effekt skal det mest nitratholdige vand på eller nær jordoverfladen strømme gennem de genoprettede vådområder.
Grundvandsstrømmen drives af den forskel i tryk, der er i jordbunden mellem oplandet og vådområdet. Jordens porøsitet (forholdet mellem porernes og jordpartiklernes volumen) afgør, hvor meget vand der kan strømme ved en given trykforskel.

Skærer grundvandsspejlet terrænoverfladen, kan der ske udstrømning på overfladen ved ådalsskrænten - eventuelt i små afgrænsede væld, hvor jorden er særlig porøs. Grundvandet kan også slå op ude i selve vådområdet som trykvand (artesisk vand). Det sker, når der er brud i jordlag, der normalt hindrer vand med et højere tryk i at bevæge sig nedefra op mod overfladen. Grundvandets strømhastighed beregnes efter Darcy's lov:
v = k (h1 - h2) / l,
v = hastigheden.
k = Darcy's konstant, som er et udtryk for permeabiliteten eller den hydrauliske ledningsevne.
h1 - h2 = Δh, som er potentialeforskellen mellem de to punkter, hvor hastigheden ønskes bestemt.
l = afstanden mellem de to punkter.