Beregning af kvælstoftilførsel i et vådområde

På baggrund af den indsamlede viden om nedsivningsområdets størrelse, jordtype, dræningsforhold og arealanvendelse kan den samlede kvælstoftilførsel til udstrømningsområdet beregnes. Kvælstoftilførslen kan beregnes på flere måder alt afhængig af dræningsforholdene i nedsivningsområdet. Det anbefales at benytte nedenstående ligning, som er opstillet på baggrund af flere års målinger af kvælstoftransporten i vandløb, der afvander små oplande:

På baggrund af den indsamlede viden om nedsivningsområdets størrelse, jordtype, dræningsforhold og arealanvendelse kan den samlede kvælstoftilførsel til udstrømningsområdet beregnes. Kvælstoftilførslen kan beregnes på flere måder alt afhængig af dræningsforholdene i nedsivningsområdet. Det anbefales at benytte nedenstående ligning, som er opstillet på baggrund af flere års målinger af kvælstoftransporten i vandløb, der afvander små oplande:

N tab =1.124*exp(-3.080 + 0,758*ln(A) - 0.0030*S + 0.0249*D)
*opdateret oktober 2005*


Det gennemsnitlige årlige kvælstoftab pr. hektar nedsivningsområde (Ntab ) beregnes her ud fra vandbalancen for nedsivningsområdet (A i mm), andelen af dyrket areal i nedsivningsområdet (D i %) og andelen af sandjord i nedsivningsområdet (S i %). Bemærk, at formlen er en opdateret version af den formel, der tidligere blev anvendt i VMP2-vådområde-regi. Den opdaterede formel inkluderer overvågningsresultater frem til 2003 og tager højde for, at Vandmiljøplan II har virket. Formlen erstatter ikke faktiske målinger.
Hvis nedsivningsområdet er drænet, kan der for den del af nedsivningsoplandet som er drænet, i stedet benyttes målte koncentrationer af nitrat. Denne koncentration skal ganges med den årlige vandafstrømning i drænet, som kan sættes lig med nettonedbøren * 0,7 fra drænoplandet. Ved måling af drænvandsafstrømning har det vist sig, at der løber mindre vand ud af drænene end nettonedbøren, nemlig maksimalt 0,7 x nettonedbøren.
Det samlede kvælstoftab fra nedsivningsområdet omregnes til en kvælstofbelastning af det potentielle vådområde (kg N ha-1 år-1) ved at dividere det beregnede kvælstoftab fra nedsivningsområdet med vådområdets størrelse.
Ovenstående indledende opstilling af vand- og stofbalancer kan udnyttes til at planlægge overvågningsindsatsen, specielt i relation til muligheden for at udnytte synkronmålinger i vandløb. Hvis der findes vandløbsmålestationer i nærheden af det planlagte vådområde, kan vand- og kvælstoftransporten i vandløbet før vådområdet estimeres ud fra resultater fra denne målestation. Alternativt kan den årlige kvælstoftransport estimeres gennem at anvende ovenstående empiriske kvælstofmodel ved at indhente de nødvendige oplysninger om vandløbsoplandet opstrøms vådområdet.
Svagheder ved den empiriske formel
Man skal være opmærksom på, at den empiriske formel for beregning af kvælstoftilførsel til et vådområde har sine begrænsninger. Når formlen bruges i yderpunkterne er der færre observationer, som ligger til grund for modeludtrykket og derfor er usikkerheden noget større. Yderpunkterne i modellen er høj nedbør og 100 % sandjord. Hvis oplandet f.eks. har en nedbør på 1000 mm om året og desuden består af 100 % sandjord, kan modellen overestimere kvælstoftilførslen til vådområdet. Der har været eksempler på at modellen beregnede en kvælstoftilførsel på 40 kg N ha-1 opland år-1, hvor målte data afslørede, at tilførslen kun var ca. det halve. Hvis man således ved brug af formlen får en meget høj kvælstoftilførsel til det påtænkte vådområde, bør man sikre sig, at det nu også er rigtigt – er der faktiske målinger fra en nærliggende vandløbsstation skal man bruge disse målinger i stedet – faktiske målinger er altid bedre.