Internationale naturbeskyttelsesområder

Områderne (Ramsarområder, Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder) er formelt udlagt i henhold til miljømålsloven ved bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Områderne (Ramsarområder, Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder) er formelt udlagt i henhold til miljømålsloven ved bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter . De enkelte områder og deres afgrænsning samt udpegningsgrundlag findes på Naturstyrelsens hjemmeside under Natura 2000.
I forbindelse med behandling af planforslag og enkeltsager om tilladelse, dispensation, godkendelse m.v. skal der ske en vurdering af konsekvenser for naturtyper og arter, der omfattes af udpegningsgrundlaget. Det skal vurderes, om der sker en påvirkning af områdets bevaringsmålsætninger. Dette gælder ikke blot, hvis projektområdet helt eller delvist ligger inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, men også for de internationale naturbeskyttelsesområder, der ligger nedstrøms projektområdet og derfor kan blive påvirket.
I forundersøgelsen skal der redegøres for beliggenheden i forhold til de internationale naturbeskyttelsesområder, og der skal gennemføres en konsekvensvurdering i forhold til naturtyper og arter, der er omfattet af udpegningsgrundlaget. Såfremt der er væsentlige negative konsekvenser kan projektet ikke gennemføres.
Læs her, hvordan reglerne blev administreret i Fyns Amt .
Såfremt projektet kræver tilladelse, dispensation, godkendelse m.v. efter en række bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, skovloven, miljøbeskyttelsesloven m.v. jf. bekendtgørelsens § 7, skal der ligeledes gennemføres en konsekvensvurdering. Det skal fremgå af en eventuel tilladelse, dispensation, godkendelse m.v. at der er gennemført en konsekvensvurdering, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 4.
Såfremt et projekt forringer de naturtyper og levesteder for arter, områderne er udpeget for at bevare, eller hvis det vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de udpegede arter, kan tilladelse, dispensation, godkendelse m.v. ikke gives, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2.
Mener myndighederne, at det kan belyse sagen bedre, skal offentligheden have lejlighed til at udtale sig i forbindelse med sagsbehandlingen, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 6.

Beskyttede arter

For en række dyre- og plantearter på bilag IV til habitatdirektivet skal medlemslandene sikre en streng beskyttelse, uanset om de pågældende arter forekommer inden for et habitatområde eller ej. Arterne er:

Pattedyr Alle flagermusearter, hassel- og birkemus samt odder
Krybdyr Markfirben
Padder Stor vandsalamander, to tudsearter og fem frøarter
Fisk Snæbel
Insekter To vandkalvearter, eremit, sortplettet blåfugl og tre guldsmedearter
Bløddyr Tykskallet malermusling
Planter ca. 30 arter, heraf 2 orkidearter


Den strenge beskyttelse indebærer bl.a. et forbud mod forsætlige forstyrrelser af dyrearterne samt et forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder. For planterne indebærer beskyttelsen bl.a. et forbud mod forsætlig oprivning med rod eller ødelæggelse af disse vildtvoksende planter i naturen. Myndighederne er forpligtede til at lægge disse forbud til grund i sagsbehandlingen.
På grundlag af en registrering/besigtigelse i den tekniske forundersøgelse skal det vurderes om den ansøgte eller planlagte sag kan medføre negative konsekvenser for de omfattede arter i form af forsætlige forstyrrelser (af spredningsveje m.v.) eller i form af beskadigelse eller ødelæggelse af yngleområder eller voksesteder.
Der redegøres nærmere for de enkelte arter og de generelle regler, herunder en vejledning , på Naturstyrelsens hjemmeside under Natura 2000.
Det bemærkes, at pattedyrene tillige er beskyttet mod jagt, indsamling m.v. via lovgivningen om jagt- og vildtforvaltning , mens en række plantearter og de øvrige dyr tilsvarende er beskyttet efter regler i naturbeskyttelseslovgivningen, jf. artsfredningsbekendtgørelsen nr. 901 af 11. juli 2007 .
Konsekvensvurdering
I planlægningsfasen af et projekt skal der således foretages en konsekvensvurdering af, om det pågældende projekt påvirker de internationale beskyttelsesområder og arter i forhold til en gunstig bevaringsstatus.
Habitatdirektivet opstiller følgende elementer i gunstig bevaringsstatus, der skal indgå som grundlag for konsekvensvurderingen:
Naturtyper
• naturtypens areal skal være stabilt eller i udbredelse
• naturtypens struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens tilstedeværelse på langt sigt, skal være til stede nu og i overskuelig fremtid
• arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, skal have en gunstig bevaringsstatus, jf. nedenfor om arter.
Arter
• arten skal på lang sigt opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige omgivelser,
• artens naturlige udbredelsesområde må ikke være i tilbagegang eller blive mindsket i en overskuelig fremtid,
• der skal være et tilstrækkeligt stort levested til på langt sigt at bevare bestanden.
EF-domstolen har i 2004 strammet kravene til sikkerheden af konsekvensvurderinger, så det skal påvises, at et projekt "uden rimelig tvivl" ikke påvirker arter eller naturtyper.
Fyns Amt har lavet en konsekvensvurdering af påvirkningen af habitatarten tykskallet malermusling i forbindelse med et vådområdeprojekt langs Odense Å og Tørringe Bæk.
På længere sigt, skal projektet være i overensstemmelse med N-2000 planerne og N-2000 handleplanerne.