Århuskonventionen

I 1998 tiltrådte Danmark en international aftale - den såkaldte Århus Konvention, som bl.a. indebærer, at befolkningen har mulighed for at deltage i beslutningsprocesser i større naturforvaltningsprojekter.

I 1998 tiltrådte Danmark en international aftale - den såkaldte Århus Konvention, som bl.a. indebærer, at befolkningen har mulighed for at deltage i beslutningsprocesser i større naturforvaltningsprojekter.
Sagsbehandlingsproceduren for at inddrage befolkningen i projekterne er fastsat i en bekendtgørelse ( bekendtgørelse nr. 836 af 4. september 2000 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter ).
Procedurerne, som fremgår af nedenstående figur, skal statslige eller kommunale myndigheder anvende ved større naturforvaltningsprojekter.
Sagsbehandlingen
Den ansvarlige myndighed skal informere de berørte lodsejere, lokale myndigheder og inddrage disse i det indledende planlægningsarbejde.
Før myndigheden beslutter, om et projekt bør fremmes, skal følgende interessenter skriftlig underrettes om hovedindholdet af planerne:
1) de berørte lodsejere,
2) statslige og kommunale myndigheder, hvis interesse berøres af planerne,
3) følgende foreninger og organisationer, såfremt de har anmodet om underretning:
a) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i planerne,
b) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og
c) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når planerne berører sådanne interesser.
Underretningen af interessenterne skal indeholde en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planerne.
Tidligst 2 uger efter at ovennævnte interessenter er informeret om projektet, skal planerne om projektet offentliggøres i stedlige blade, indeholdende ovennævnte tidsfrist på 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planerne.
Desuden skal myndigheden indkalde til et offentligt møde om sagen, hvis der skønnes behov herfor.
Når indsigelsesfristen på 8 uger er udløbet, træffer myndigheden endelig beslutning, om hvorvidt projektet skal fremmes og dermed gennemføres. Resultatet af det offentlige møde og de indkomne indsigelser mod planerne skal i denne sammenhæng danne grundlag for myndighedens endelige beslutning.
Såfremt myndigheden beslutter, projektet skal realiseres, skal berørte lodsejere, lokale interesseorganisationer samt repræsentanter for lokalsamfundet inddrages i planlægningen af projektet ved eksempelvis repræsentation i udvalg, følgegrupper. Det har i praksis vist sig at være nyttigt allerede ved det offentlige møde, hvor alle interessenter i projektet er samlet, at udpege en følgegruppe for projektet.
Det lokale statsskovdistrikts brugerråd skal inddrages i forbindelse med projekter på arealer, der ejes af Naturstyrelsen eller erhverves af styrelsen som et led i projektets gennemførelse.

Sagsbehandlingen ved inddragelse af offentligheden i større naturgenopretningsprojekter.

Følgegruppen
Når følgegruppen er nedsat indkaldes til det første møde, hvor gruppens funktion og rolle i projektforløbet fastsættes, herunder hvilke emner der skal forelægges gruppen til drøftelse. Det er i den forbindelse afgørende for realiseringen af projektet, at gruppen alene fungerer rådgivende overfor myndigheden, som træffer de endelige beslutninger om konkrete projektforhold. Nogle mulige emner for gruppen kan være offentlighedens adgang, projektformidling og projektudformning/justeringer.
Under projektforløbet, som typisk strækker sig over nogle år, er det en god ide løbende at orientere gruppens medlemmer om status for projektet og indkalde til møde, når nogle af ovennævnte emner skal drøftes, inden endelig beslutning herom skal tages.