Udsætning af ænder, krebs, fisk eller lignende i genskabte vådområder

Incitamentet for mange lodsejere til at indgå aftale om genskabelse af et vådområde kan blandt andet findes i en interesse for at benytte området til jagt efter genskabelsen. Nogle lodsejere ønsker i den forbindelse at udsætte og fodre ænder.

Foto: Lene Magner

Incitamentet for mange lodsejere til at indgå aftale om genskabelse af et vådområde kan blandt andet findes i en interesse for at benytte området til jagt efter genskabelsen. Nogle lodsejere ønsker i den forbindelse at udsætte og fodre ænder.
Der kan fra projektmagerens side være et ønske om, at udsætning og fodring ikke skal være tilladt enten med henblik på at få begrænset jagten i området af publikumshensyn eller af hensyn til naturværdierne. Forbud mod udsætning og fodring af ænder kan også være et ønske om ikke at tilføre området yderligere organisk stof og  næringsstoffer. Udsætning og fodring af ænder vil medføre en øget tilførsel af fosfor og kvælstof til området, og det kan påvirke vandkvaliteten og dyrelivet negativt.

Beregning om næringsstofbelastning som følge af udsætning af ænder
Nedenstående regneeksempel tager udgangspunkt i "Søer – en beskyttet naturtype" side 213, Naturstyrelsen 2001.

På en dag producerer 10 gråænder lige så meget næringsstof-forurening, som en person producerer om dagen. Hvis det eksemplevis tillades, at der udsættes 1 and pr. 100 m2 søflade i en sø, vil det svare det til, at man i en sø på ca. 1 ha , får tilledt urenset spildevand fra ca. 10 personer om dagen. I alt vil det svare til en tilførsel af ca. 43 kg N/år/ ha og ca. 10 kg P/år/ha til søen.

Betydningen af udsætning af gråænder er også vurderet i Noer mfl. (2008) og Wiberg-Larsen mfl.(2000).
Hvordan sikres, at der ikke udsættes ænder?
Såfremt projektområdet inden genskabelsen omfatter arealer beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvor der skal dispenseres for at genskabe vådområdet, er der mulighed for at give dispensationen på visse betingelser.
I dispensationen fra naturbeskyttelsesloven kan betingelsen f.eks. være: at der ikke må udsættes eller fodres ænder, krebs, fisk eller lignende. Man skal imidlertid være opmærksom på, at da dispensationen kun gælder for den del af vådområdet, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, gælder begrænsningen principielt kun for den del af vådområdet. Betingelsen kan efterfølgende indskrives i kontrakten med de enkelte lodsejere.
Selv om projektområdet inden genskabelsen ikke eller kun delvist omfatter § 3 arealer, er der også mulighed for at sætte betingelser om udsætning af ænder for området. I selve lodsejerkontrakten kan f.eks. indsættes betingelser for den efterfølgende udnyttelse af vådområdet:
”Der må ikke udsættes eller fodres ænder, krebs, fisk eller lignende inden for vådområdets afgrænsning.”
Referencer:
Noer, H., Søndergaard, M. & Jørgensen, T.B. 2008, Udsætning af gråænder i Danmark og påvirkning af søers fosforindhold , Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet (Faglig rapport fra DMU; 687).

Wiberg-Larsen, P., Fog, K., Ejbye-Ernst, M., Jensen, P.N., Myssen, P., & Franko-Dossar, F. (2000), Når sømiljøet får et ’rap’. – Vand og Jord 7(3): 90-94.