Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Kvælstof- og fosforvådområder

Kvælstof- og fosforvådområder er med til at reducere mængden af kvælstof- og fosforudledning til de danske kystvande, fjorde og søer, hvor næringsstofferne skaber miljøproblemer.

Thorbjørn Brunander Sund © danapix.com

Vådområdeordningerne er tilskudsordninger til at genskabe naturlige vandforhold de steder i landskabet, som er velegnede til det, for derved at mindske kvælstof- og fosforudledningen til eksempelvis indre fjorde. Vådområdeprojekter placeres på lavtliggende landbrugsarealer, som omdannes til natur. Indsatsen sker i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv og er en del af det danske landdistriktsprogram 2016-20, der overordnet set har til formål at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. 

Indslag fra DR Nyhederne om vådområder

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ansøgningsrunder i 2017

15. juni 2017 - 5. september 2017

Hvad er et kvælstofvådområde

Et kvælstofvådområde har til formål at fjerne kvælstof fra det vand, som ender ude i de danske fjorde og kystvande, hvor kvælstof er et problem. 

Et kvælstofvådområde kan laves på flere forskellige måder: enten ved at lukke dræn i projektområdet så projektområdet overrisles med drænvand fra de omkringliggende arealer, etablere en lavvandet sø, eller ved at hæve vandløbsbunden og genslynge forløbet, så der i periodevis sker en oversvømmelse af de vandløbsnærearealer. Uanset hvordan et vådområde etableres, medvirker et vådområde til kvælstofreduktion ved at bakterier i de våde jorde nedbryder nitart i vandet og herved frigør luftformigt kvælstof. Derudover bidrager ophøret af dyrkning af landbrugsjorden til at formindske kvælstofudledningen.

Kvælstofvådområderne skal bidrage med en reduktion af kvælstofudledningen med 1.250 tons til de indre farvande i perioden fra 2016-2021.  

Der forventes i alt afsat ca. 1,6 mia.kr. til kvælstofvådområdeindsatsen i perioden 2016-2021. 

Hvad er et fosforvådområde

Et fosforvådområde har til formål at reducere udledningen af fosfor til udvalgte søer, hvor fosfor er et særligt stort problem for søens vandkvalitet. Ligesom kvælstof kan fosfor føre til en øget vækst af alger, som gør vandet uklart. Det har en negativ effekt på søens øvrige dyre- og planteliv. De forringede forhold medfører, at søen kommer ud af balance, så den gode økologiske tilstand ikke kan opretholdes.

Et fosforvådområde skal tilbageholde den partikelbundne fosfor, der føres med vandløb, så det ikke udledes til søer. Fosforvådområdet etableres ved at genoprette og omlægge vandløb, så der igen kommer et mere naturligt samspil mellem vandløbet og ådalen. Herved sikres oversvømmelse af arealerne langs vandløb ved store vandføringer, så det partikelbundne fosfor kan bundfældes og tilbageholdes på de vandløbsnære arealer. Etableringen af vådområderne vil også reducere fosforudledningen, i kraft af at hidtil dyrkede arealer ekstensiveres.

Fosforvådområderne skal i alt bidrage med en reduktion af fosforudledningen til søer med 5.000 kg/år. Fosforvådområdeindsatsen skal gennemføres i perioden 2016-2021 og der er i alt afsat 84 mio. kr. til indsatsen.

I juni 2017 blev der i Silkeborg Kommune indviet et fosforvådområde ved Hinge Sø. Vådområdet er på ca. 60 ha og vil reducere udledningen af fosfor til Hinge Sø med 560 kg om året. Projektets tilblivelse kan ses på videoen neden for. 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Hvem laver vådområderne 

Det er kommunerne og Naturstyrelsens lokale enheder, i tæt samarbejde med staten, som gennemfører projekterne ved indgåelse af frivillige aftaler med lodsejerne i et område. 

Læs mere om dine muligheder som lodsejer  for at være med i et vådområdeprojekt, og hvilke fordele, der kan være forbundet med at etablere et vådområde. 

Eller find mere information om bl.a. ansøgningsproceduren, hvis du som projektejer  ønsker at etablere et våområde.

Igangværende projekter

N-vådområder

undefined

Klik på kortet for at åbne en større version

P-vådområder

Overvågning af kvælstof- og fosfor i kommunale vådområdeprojekter

Hvad er baggrunden
I 2014 påbegyndte Miljøstyrelsen (tidligere Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning) et evalueringsprojekt, der har til formål at måle kvælstof- og fosforfjernelsen i de kommunale vådområdeprojekter.

Projektet forventes at køre frem til og med 2019, hvor effekten af 50 vådområder skal være målt. De 50 vådområder består af 7 vådområder, der blev etableret under VandMiljøPlan II (VMPII), og 43 vådområder, der er etableret under Grøn Vækst-aftalen samt etableres under Fødevare- og Landbrugspakken. VMPII områderne er medtaget for at få et indblik i langtidseffekten af vådområder. Vådområderne udvælges, så de er repræsentative for alle typer af vådområder.

Hvad måles der på
Følgende parametre analyseres i vandprøverne fra målestationerne i de væsentligste tilløb og afløb:
NH4-N (ammonium), NO3-N (nitrat), TN (total-kvælstof), PO4-P (opløst fosfor) og TP (total-fosfor). Herved er det muligt at lave en opgørelse over effekten og dermed fjernelsen af næringsstofferne i vådområderne.

Hvor langt er vi kommet
Der er foreløbigt udarbejdet en statusrapport over fremdriften af projektet. I 2017 vil der foreligge resultater fra evalueringsprojektet. Se Statuspport fra DCE– Nationalt Center for Miljø og energi, Århus universitet (DCE) .

Hvilke vådområder kan være med i projektet
For at et vådområde kan være med i effektovervågningsprogrammet, bliver området besigtiget af DCE og Miljøstyrelsen. Det sker med henblik på at finde de bedst egnede vådområder. Hvis et område erklæres egnet, udarbejdes der en minimanual for, hvorledes det enkelte vådområde bedst kan overvåges og der opstilles målestationer. Det er Miljøstyrelsen, der foretager overvågningen og prøvetagningen som anvist i Teknisk Anvisning udarbejdet af DCE .

Der kan måles effekt af N- og P-reduktion i afsluttede og etablerede kommunale vådområder. Kommunerne er velkomne til at henvende sig til Miljøstyrelsen, hvis de har et vådområdeprojekt, som kunne være relevant for projektet. Kommunen kan henvende sig på .

Der ydes ikke tilskud til effektovervågning, da overvågning ikke kan finansieres indenfor de gældende rammer for medfinansiering til vådområdeprojekter.