Skibsfart (IMO)

EU har regler om skibes anmeldelse af farligt eller forurenende gods.

Skibe, der sejler fra eller til en EU-havn dvs. også en dansk havn og transporterer farligt eller forurenende gods, skal anmelde sejladsen og lasten til Søværnets Operative Kommando via det såkaldte Safe Sea Net.

Se link til bekendtgørelsen   (ny / nr. 1349 af 15. december)

Ships destined to or from an EU-port including a Danish port  carrying dangerous or polluting goods shall notify the voyage  and the cargo to the Admiral Danish Fleet via the socalled Safe Sea Net.

Indberetning af kollissioner, grundstødninger, grundberøring, samt udtømning.

Regler kan læses i indberetningsbekendtgørelsen, der kan ses på nedenstående link

Se link til bekendtgørelsen

Den tilknyttede IMO-resolution

IMO laver regler for havets miljø

IMO er FN´s Søfartsorganisation. Den har regler om beskyttelse af havets natur og miljø som en del af sit arbejdsområde. For eksempel arbejder IMO med ballastvandkonventionen, der blev vedtaget i 2004.

Vidste du at
Der på verdensplan bliver flyttet fem til ti milliarder tons vand fra et hav til et andet hvert år. Det sker, når fragtskibene tømmer deres enorme tanke med ballastvand.

Ballastvand fra store skibe kan være et problem for havmiljøet. Hvis man ikke renser vandet kan forskellige levende organismer i ballastvandet sprede sig til økosystemer, hvor de ikke hører hjemme. I uheldigste fald kan de udgøre et miljøproblem. FN´s konvention om ballastvand har til formål at mindske udbredelsen af introducerede og invasive arter, som bl.a. kan forårsage sygdomme, samt påvirke badevandet, mennesker, fisk og økosystemer.

Konventionen om ballastvand

Danmark var blandt de i alt 74 lande, der vedtog konvention om ballastvand. Konventionen betyder, at over 60.000 skibe på verdensplan skal tage hensyn til havmiljøet, når de udleder deres ballastvand. Det sker for at undgå at nye skadelige dyr og planter kommer ind i vore havområder.

Skibe og deres ballastvand er en af verdens største kilder til indførsel af invasive arter i vandområder. Men ballastvand er også vigtig for mange skibes stabilitet og søsikkerhed.

Ballastvandkonventionen træder i kraft 12 måneder efter, at 30 nationer med tilsammen 35 % af verdens handelsflåder (bruttotonnage) har ratificeret den. Pr. ultimo oktober 2013 har 38 lande med sammenlagt knap 31 % af verdenstonnagen ratificeret konventionen.

Danmark har tiltrådt konventionen i september 2012. Det forventes at konventionen vil træde i kraft i løbet af 2015.

Miljøministeren har i juni 2012 udstedt ”Bekendtgørelse om håndtering af ballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandtanke”

Se link til bekendtgørelsen

Ballastvandkonventionen på engelsk, kan læses her:

Ballastvand-Konvention-EN.doc

Danske omkostninger ved konventionen. En samfundsøkonomisk analyse, fra 2010, fra lov-forberedelsen. Kan læses her:

Samfundsøkonomisk analyse - Ballastvandkonventionen.doc

Konventionen indebærer, at næsten alle skibe på et tidspunkt skal rense ballastvand med godkendt udstyr. Derfor er udvikling af teknologi i fokus, sammen med forvaltningsmæssige krav til certificering, kontrol og rensning af ballastvand. Naturstyrelsen og partnerskab er involveret i udviklingsprojektet Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) på ballastvandområdet, som støttes af Miljøministeriet.

Nærmere oplysninger om Partnerskabet og støtte muligheder hos havbiolog Ulrik Chr. Berggreen - direkte telefon. + 45 7254 4829.  Se også Miljøstyrelsens informationer om støtte gennem ecoinnovation

Reports from the Danish Partnership on Ballastwater:

(All reports are financed by Ministry of the Environment Environmental Technology Development and Demonstration Programmes). 

  • Ballast Water Convention - Focus: Implementation & Exemptions:

 Local shipping: Read the report  here  and appendix

 Same Risk Area: Read the report here  and appendix

  • Ballast Water Technology Projects:

Feasibility study of an indicative Ballast Water Tester.  2012.  Read the report here

Ballast Water Treatment in ports, Feasibility study. 2012.  Read the report here

Ozone dose used in DESMIs Ocean Guard Ballast Water Treatment concept. 2013.  Read the report here  

Filtertechnology used in DESMIs Ocean Guard Ballast Water Treatment concept, 2013.  Read the report here

The T2T project - the possibility to develop a Ballast Water Treatment System (BWTS) for smaller ships (Report in Danish). 2014.  Read the report here

EX Approval of Ballast Water Treatment Systems for Oil & Chemical Tankers (EX= Approvals for use of equipment in explosive atmospheres) 2015 . Read the report here

Hvis du vil vide mere

Ballastvandanlæg kan testes i Danmark: Se DHIs side om Danmarks første testfacilitet til ballastvand

Læs mere om ballastvand her

IMO om ballastvand og den ny FN-konvention

PSSA-områder

Et andet regelsæt, der også berører danske farvande, er udpegningen af særligt følsomme havområder – også kaldet PSSA-områder.

Vadehavet i Danmark, Tyskland og Holland er blevet udpeget og godkendt som PSSA-område i 2002, og Østersøen i 2004.

Reglerne om antifoulingssystemer til skibe

Området reguleres af bekendtgørelse nr. 1488 af 20. november 2009 om kompetente myndigheder og supplerende bestemmelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 782/2003 af 14. april 2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe, samt Kommissionens forordning (EF) Nr. 536/2008 den 13. juni 2008 om gennemførelse af artikel 6, stk. 3, og artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 782/2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe og om ændring af denne forordning

Se link til bekendtgørelsen

De to bagvedliggende forordninger kan ses nedenstående:.

Forordning782-03.pdf

Forordning536-08.pdf

 


Links