Sekundære forgiftninger

Når rotter eller mus bekæmpes med antikoagulanter, så er der risiko for, at de ender som måltid for rovfugle og rovpattedyr, og dermed kan antikoagulanterne bringes videre i fødekæden.

I 2010 udkom den første store undersøgelse om antikoagulanternes betydning for de danske rovfugle, ugler og rovpattedyr (lækat og brud).

Læs rapporten "Forekomst af antikoagulante rodentcider i danske rovfugle, ugler og små rovpattedyr"

Rapporten viste, at antikoagulant-rester kunne påvises i mellem 85-100 procent af de undersøgte rovfugle, ugler og rovpattedyr. Dette vidner om en stor utilsigtet konsekvens i vores bestræbelser på at komme mus og rotter til livs.

I undersøgelsen fandt man, at de hyppigste aktivstoffer var difenacoum (cirka 80 procent af de undersøgte fugle og dyr), brodifacoum (cirka 60 procent af de undersøgte fugle og dyr) og bromadiolon (cirka 50 procent af de undersøgte fugle og dyr). Selvom coumatetralyl næst efter bromadiolon er den hyppigst anvendte antikoagulant ( Konsulentmeddelelse nr. 33 ) blev dette aktivstof kun fundet i meget begrænset omfang. Coumatetralyl har en meget hurtigere halveringstid end de stærkere stoffer og bindes ikke i samme grad som de andre stoffer til fedtvæv, hvad der kan være forklaringen på disse fund.

Med fund af høje difenacoum- og brodifacoum-koncentrationer i danske standfugle, som for eksempel nat- og slørugle og de mindre rovpattedyr lækat og brud, har DMU-rapporten vist, at der er en betydelig eksponering overfor disse aktivstoffer. Det bør give stof til eftertanke og følges op af aktive tiltag for at minimere risici ved anvendelsen af antikoagulanter i gnaverbekæmpelsen.

Selvom forbruget af aktivstofferne difenacoum og brodifacoum på landsplan er mindre end bromadiolon-forbruget, så har de en forholdsmæssig alvorligere konsekvens for vores fauna, idet rovfuglenes og rovpattedyrenes generelle kondition og overlevelse påvirkes negativt.

Sammenlignes DMU-undersøgelsen med undersøgelser fra for eksempel England, så blev der generelt observeret betydelige forskelle fra de engelske undersøgelser, idet de danske fund lå væsentlig over, hvad der er fundet i England (for eksempel var forgiftningsniveauet i danske musvåger dobbelt så højt i forhold til de engelske). Hvad årsagen er vides ikke med sikkerhed, men nogle bud, som rapporten også giver, er:

Anvendelsesområde:

  • Brug af brodifacoum i og omkring bygninger (i England må de kun benyttes indendørs).
  • Uautoriseret brug af musemidler som må anvendes i og omkring bygninger.

Landskabsstrukturen:

  • I Danmark er der en tættere forekomst af bebyggelse (mange tætliggende gårde og anden bebyggelse i den danske landzone). Det betyder, at der også vil være kortere afstande mellem steder, hvor der foretages en aktiv bekæmpelse og/eller er opsat sikringsordninger.