Påvirkning af miljøet

Når der anvendes antikoagulanter til bekæmpelse af rotter og mus, så er der en risiko for, at midlerne bliver tilgængelige for andre dyr og fugle.

De fleste antikoagulantprodukter er baseret på korn, som er attraktive for mange andre dyr og fugle end rotter og mus. Derfor skal der anvendes aflåste foderstationer i materialer af plastik, metal eller træ (men ikke pap), når der udlægges gift, da det mindsker risikoen for, at andre dyr kan komme til giften. 


Brug af foderstationer er dog ingen garanti for, at midlerne ikke kan fjernes fra depoterne, eller at mindre fugle og pattedyr kan komme ind i selve depotet.

2.-generations-antikoagulanter har generelt længere halveringstider end coumatetralyl (1.-generation). I nedenstående tabel ses det antal dage, der går, inden aktivstoffet er halveret i leveren hos en rotte. At giften er tilgængelig så længe i f.eks. resistente rotter og mus, betyder, at de kan udgør en væsentlig risiko for vores rovfugle og rovpattedyr selv længe efter, de har indtaget giften ( sekundær forgiftning ).

Nedbrydning af antikoagulanter i det omgivende miljø er væsentlig længere end det, der observeres i rottens lever. For eksempel er halveringstiden for difethialon i naturen 635 dage.

Antikoagulanter opløses kun dårligt i vand og for mange af 2.-generations antikoagulanter er opløseligheden nærmest lig nul. Antikoagulanterne binder sig godt til jordpartikler, og udvaskningen af giften er vurderet til kun at forekomme i meget ringe omfang. Hvis antikoagulanterne udvaskes kan de udgøre en fare for vandlevende organismer. Om antikoagulanter har andre endnu ikke undersøgte konsekvenser er ikke dokumenteret.

Tabellen viser de biologiske halveringstider i rotteleveren for de seks godkendte aktivstoffer

 

Halveringstider i leveren (dage)

Coumatetralyl

55

Bromadiolon

170

Difenacoum

120

Brodifacoum

130

Flocoumafen

220

Difethialon

110