Antikoagulanterne

Antikoagulanter er midler, som hæmmer blodets størkningsevne og en rotte eller mus, der får tilstrækkelig (dødelig dosis) af en antikoagulant vil dø, som følge af indre blødninger. Der findes i Danmark seks godkendte antikoagulanter til bekæmpelse af rotter (se tabel). De samme aktivstoffer er også godkendt til bekæmpelse af mus.

For både rotter og mus er coumatetralyl det mildeste af de seks antikoagulanter. At LD 50 for en mus er mere end 1000 milligram (svarende til at en mus på cirka 20 gram skal have 20 milligram aktivstof) betyder i praksis, at coumatetralyl ikke er anvendeligt til bekæmpelse af mus.

Tabellen viser de seks godkendte aktivstoffer og stoffernes giftighed for henholdsvis rotter og mus er angivet som LD 50 dosis. I tabellens 3. talkolonne fremgår den mest almindelige koncentration af færdigformulerede gifte til rottebekæmpelse. De to sidste kolonner angiver den mængde en gennemsnitlig rotte (250 gram) og mus (20 gram) skal spise af det færdige giftpræparat.

undefined

*LD 50 står for den dødelige engangsdosis (Letal Dosis) der skal til for at slå 50 ud af 100 rotter ihjel.

Antikoagulanterne deles op i to grupper: 1.-generations antikoagulanter, hvor der i øjeblikket i Danmark kun findes midler med aktivstoffet, coumatetralyl, og 2. generations antikoagulanter, som udgør de øvrige fem aktivstoffer. 2.-generations antikoagulanter er væsentlig giftigere end coumatetralyl, og disse midler nedbrydes væsentlig langsommere end coumatetralyl, hvorfor de udgør en større miljømæssig risiko.

Selvom LD 50 -værdien for bromadiolon og difenacoum antyder, at bromadiolon er giftigere for rotten, så har det erfaringsmæssigt vist sig, at man i Danmark kan slå bromadiolon-resistente rotter ihjel med difenacoum, mens bromadiolon ikke kan bruges til at slå en difenacoum-resistent rotte ihjel.

For rotter er de tre aktivstoffer brodifacoum, flocoumafen og difethialon af næsten samme giftighed, men til bekæmpelse af mus er brodifacoum den stærkeste antikoagulant, der kan anvendes

Brodifacoum og flocoumafen anvendes i produkter med koncentration på 0,005 procent. Denne koncentration betyder, at man kan slå rotter ihjel blot ved et enkelt indtag. Difethialon har samme potentiale som brodifacoum og flocoumafen, men findes på nuværende tidspunkt kun i produkter med en svagere koncentration (0,0025 procent), hvilket betyder, at rotten skal spise relativ mere af dette middel for at få en dødelig dosis.

Selvom de tre sidstnævnte aktivstoffer ikke er væsentlig stærkere end difenacoum og bromadiolon, når det drejer sig om mus, så er anvendelsen af de stærke aktivstoffer forbundet med en større risiko for ophobninger i miljøet og en øget risiko for sekundære forgiftninger .

På grund af brodifacoum, flocoumafen og difethialons giftighed og deres relative langehalveringstid, anbefales det at praktisere intervaludlægning , når aktivstofferne anvendes.