Hvad er resistens?

Antikoagulantresistens er en genetisk ændring i rottens eller musens arvemateriale, der medfører, at gnaveren har fået en modstandskraft over for antikoagulanten og ikke længere dør, selvom den æder af giften. Dermed kan gnaveren ikke længere bekæmpes med den pågældende gift.

Med en stigende udbredelse af resistens både i de enkelte bestande, men også på landsplan, vil det med tiden kunne medføre betydelige konsekvenser for en effektiv bekæmpelse af gnavere.

Løsningen er dog ikke at benytte de allerstærkeste antikoagulanter, der kan opdrives, da brugen af disse kan have alvorlige følgevirkninger for miljøet og faunaen.

Resistens er ikke noget, der pludselig opstår i den enkelte rotte eller mus, som for eksempel hvis den æder for lidt gift, hvad der ofte påstås at være årsag til resistens. Rotter er enten født resistente eller følsomme over for gift. Hvis de blot er følsomme over for gift, så kan gift fortsat dræbe dem.

Den arvelige resistens, der kan give bekæmpelsesproblemer, må ikke forveksles med:

  • Naturlig tolerance: Som ikke betyder, at dyret er resistent. Det betyder blot, at der oftest skal bruges en relativt stor mængde af det givne aktivstof for at slå dyret ihjel.
  • Erhvervet tolerance: Der kan opbygges en øget tolerance over for et stof ved gentagende eksponering af meget små doser. Erhvervet tolerance er ikke noget, der erfaringsmæssigt har givet egentlige bekæmpelsesproblemer.
  • Adfærdsmæssig ”resistens”: Kan betragtes som en udviklet skyhed eller aversion over for bekæmpelsesmidlet. Men her vil skift imellem de forskellige produkter, der er tilgængelig til bekæmpelsen, ofte kunne løse problemet.