Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Grundvand - kilder til forurening

Danmark er et landbrugsland, og to tredjedele af Danmarks areal er dyrket næsten udelukkende som intensivt landbrug. Langt det meste grundvand dannes under de dyrkede arealer, og det er samtidig herfra nogle af de stoffer, der kan forurene grundvandet, kommer. Det er især nitrat og pesticider fra tidligere tiders brug af i dag forbudte stoffer, der udgør et problem for grundvandet.

Nitrat

Nitrat stammer først og fremmest fra husdyrgødning, som landmanden spreder ud på marken. Nitrat opløses let i vandet og bliver med regnvandet ført ud i vandløbene og ned i grundvandet.

Nitraten udgør især et problem for grundvandet, de steder i landet, hvor jordbunden består af sand og grus, eller der hvor kalken ligger tæt ved jordoverfladen. Her siver nitraten lettere ned i grundvandet end der, hvor den skal igennem et lerlag. Nitratproblemet er størst i det såkaldte "nitratbælte" (Nordjylland, Viborg og Århus), som domineres af sandede jorde.

Det er kun den nitrat, som ikke bliver optaget af afgrøderne, der skyller væk med vandet. Derfor er der i Danmark, ligesom i resten af EU, skrappe regler for, hvordan man skal gøde markerne.

Pesticider

Vi skal undgå, at der kommer pesticider i grundvandet. Derfor må der i Danmark kun bruges godkendte pesticider. En af betingelserne for, at de kan godkendes er, at de bliver nedbrudt hurtigt på marken. En anden betingelse er, at de stoffer, de nedbrydes til, heller ikke må havne i grundvandet.

Flere steder er der spor i grundvandet af de pesticider, der blev brugt før i tiden, både i landbruget, skovbrug, gartnerier, på fortove og i private haver. Nogle kan også stamme fra de rester, man før i tiden gravede ned i jorden for at "slippe af med dem".

Læs mere om pesticider i drikkevandet på Miljøstyrelsens hjemmeside

Læs mere om kontrollen med pesticider i drikkevandet