Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Vandforsyninger

Venø Vandværk har tilknyttet to boringer til vandværket – DGU 54.341, med indvinding i det øvre magasin fra filter 25-30 mut., og DGU 54.763, med indvinding i det nedre magasin fra filter 59,5-67,5 mut. Vandværket har tilladelse til at indvinding 25.000 m³/år. Der er jf. Jupiter i perioden 2012-2016 indvundet ca. 14.000 m³/år. De seneste års indvinding er sket fra den dybe boring med den terrænnære boring som reserve.

Mht. den fremtidige indvinding fra boring DGU54.763 er det vigtigt, at indvindingen sker kontinuert og med lav ydelse. Der anbefales løbende at overvåge potentialet i boringen, så det kan sikres, at potentialet til stadighed holdes over kote 0, hvorved risikoen for saltvandsindtrængen og nedsivning mindskes.

Den eksisterende kortlægning består af en fase 1 kortlægning  /3/ , suppleret med en SkyTEM kortlægning  /4/ , samt udførelse og test af undersøgelsesboringen DGU 54.763  /5//6/  og  /7/ . Hele denne kortlægning udmøntede sig i en dokumentationsrapport/redegørelsesrapport  /2/ .

Kortlægningen har vist, at der ud over et øvre ubeskyttet grundvandsmagasin eksisterer et nedre beskyttet grundvandsmagasin. Det nedre magasin træffes i to boringer – en privat husholdningsboring nord på øen, DGU 54.750, og i undersøgelsesboringen midt på øen, DGU 54.763. Ved boring DGU 54.763 eksisterer et 10 m tykt nedre magasin, som er overlejret af et godt 20 m lag fed ler. Ved den nordlige boring træffes et godt 30 m lag fed ler over et minimum 4 m tykt magasin. Der er ca. 1,5 km mellem de to boringer.

Undersøgelsesboringen blev placeret på baggrund af SkyTEM kortlægningen, men mægtigheden af det nedre magasin er relativt ubeskrevet, idet SkyTEM målingerne påvirkes af saltvandet omkring og under Venø  /4/ .

Prøvepumpning af undersøgelsesboringen viste, at magasinet er forholdsvis velydende, omend der lokalt omkring boringen er bedre transmissivitetsforhold end i magasinet generelt. Transmissiviteten i magasinet blev bestemt til 3,90·10 -3  m 2 /s, hvilket karakteriseres som et forholdsvis velydende magasin  /5/ .

Prøvepumpningen afslørede også, at magasinet er tidevandspåvirket, med en amplitude på potentialet på ca. 10 cm. Potentialerne ligger generelt over kote 0 m, idet der ved etableringen af den nordlige boring blev registreret et potentiale i kote +2,55 (okt. 2004), og i undersøgelsesboringen blev der registreret et potentiale i kote +1,63 (maj 2006). I undersøgelsesboringen registreres samtidig et vandspejl i det øvre magasin omkring kote 0, og dermed en opadrettet gradient.

Under prøvepumpningen blev der udført grundvandskemiske analyser. På baggrund heraf blev det vurderet, at der kan ske en varig indvinding fra det nedre magasin på omkring 16.000 m3 årligt. Under alle omstændigheder bør en varig indvinding til Venø Vandværk tilrettelægges således, at indvindingen fordeles mest muligt over døgnet og med så beskeden en timeydelse som praktisk muligt  /5/ .

Datagrundet for bestemmelse af potentialeforholdene i det nedre magasin er begrænset til registrering af potentiale i to boringer til to forskellige tider (se Eksisterende kortlægning ). Potentialet ligger over kote 0, og i Venø Vandværks dybe boring er der opadrettet gradient. Der er ikke ved kortlægningen fundet noget entydig forklaring på det forhold, idet der ingen indikationer er på, at lerlaget over det nedre magasin skulle tynde ud eller være skråtstillet på Venø, og derved give mulighed for tryksupport til det nedre magasin.

Det vurderes derfor sandsynligt, at tryksupporten til det nedre magasin sker fra landdelen på den anden side af Venø Bugt og/eller Venø Sund. Ved, at magasinet og det overliggende lerdæklag har udbredelse uden for Venø, så kan et stedvis mindre lerdække i Venø Bugt og/eller Venø Sund også forklare, at tidevandsændringerne forplanter sig til magasinet og blev registreret under prøvepumpningen.

Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt, at sige, hvor grundvandsdannelsen og dermed tryksupporten til det nedre magasin sker. Derfor må det antages, at potentialeforholdene i det nedre magasin er uden nogen væsentlig hældning, og retningen på en eventuel hældning ikke kan fastslås på det foreliggende grundlag.

På baggrund af prøvepumpningen /5/ , blev det vurderet at der kan ske en varig indvinding på 16.000 m³/år. Der er tale om en meget lille indvinding. Hvis det tilstræbes, at drifte boringen jævnt over det meste af døgnet, så vil der ved 18-22 timer drift per døgn skulle pumpes mellem 2,0 og 2,5 m 3 per time.

Prøvepumpningen har vist en transmissivitet omkring 4·10 -3 m 2 /s, med en specifik sænkning omkring 0,35 m/m 3 /t. Sænkningen i boringen ved en ydelse på 2,5 m 3 /t forventes derfor omkring 1 m, men blot 10 cm fra boringen er sænkningen mindre end 25 cm. Selv med en sænkning på 1 meter, vil der stadig lokalt omkring boringen forventes at være opadrettet gradient.

Analytiske beregninger viser, at 200 m fra boringen vil sænkningen være omkring 1 cm. Det skal holdes op mod tidevandspåvirkning på 10 cm. Det vurderes, at indvindingsoplandet godt og vel afgrænses ved en bufferzone på 200 m.

Det vurderes desuden, at påvirkning af potentialet i det nedre magasin vil være så lille, at det ikke vil være muligt med de nuværende kortlægningsdata, at fastslå om indvindingsoplandet præferentielt strækker sig i den ene eller den anden retning. Det anbefales derfor, at foretage en administrativ afgrænsning af indvindingsoplandet, som ikke overstiger en radius større end den i Geovejledning 2   /d/ anbefalede bufferzone på 300 m omkring boring DGU 54.763 – se figuren nedenfor, hvor indvindingsoplandet til Venø Vandværk, boring DGU 54.763 ses. Lyseblåt område er OD og mørkeblåt områder OSD .

: Indvindingsopland for Venø Vandværk boring DGU 54.763. Lyseblåt område er OD og mørkeblåt områder OSD.

Det reviderede indvindingsopland til Venø Vandværk strækker sig uden for OSD. Sårbarhed i denne del af indvindingsoplandet er derfor nærmere vurderet.

Sårbarheden blev i redegørelsesrapporten fra 2007 /2/  vurderet med udgangspunkt i det øverste magasin af kvartært smeltevandssand. Grundet ringe dæklag blev sårbarheden vurderet stor i OSD. Tilsvarende vurderes sårbarheden uden for OSD også stor, idet dæklaget over det øvre magasin også her er ringe.

Anderledes forholder det sig for det nedre magasin. I området ved Venø Vandværk udgøres det nedre magasin ligeledes af kvartært smeltevandssand. Geologien i boringen viser et meget velbeskyttet nedre magasin med 20 m fed ler, så sårbarheden vurderes at være lille. Det vurderes, at lerdæklaget har tilsvarende tykkelse på hele øen, og sårbarheden uden for OSD derfor vurderes tilsvarende lille – se figuren nedenfor, hvor sårbarhedszonering en i forhold til det nedre magasin ved Venø Vandværk ses som den grønne skravering. Desuden ses indvindingsoplandet, boringen, OD og OSD .

undefined

Da sårbarheden af det nedre magasin vurderes lille, skal der ikke afgrænses NFI. Hertil skal det også erindres, at der med den planlagte indvinding vil være ingen eller svag opadrettet gradient fra magasinet.

Der er således ingen anledning til, at udvide eksisterende afgrænsninger af NFI og IO – se figuren nedenfor, hvor NFI ses med grøn skravering og IO ses med blå skravering.

undefined