Kommune

Lovgivningen

Reglerne om boringsnære beskyttelsesområder fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 24 stk. 1, § 63 og § 64.

Kommuner har efter miljøbeskyttelseslovens § 24 stk. 1 mulighed for at give påbud eller forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.
For at en kommune kan give påbud om rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens § 24 stk 1, skal der være en konkret indvindingsinteresse i området, dvs. enten en nuværende indvindingsboring eller en planlagt fremtidig indvinding. Det er ikke tilstrækkeligt, at området generelt har drikkevandsinteresser. I sådan en situation vil der skulle udarbejdes en indsatsplan og gives påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a stk 1.

I modsætning til § 26 a stk. 1 vil § 24 stk. 1 kunne anvendes ved alle typer af forureninger.

Erstatning

Erstatning til lodsejere kan i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens § 64 betales af forbrugerne over vandprisen. Dvs., at udgifterne til erstatning kan overvæltes til vandforsyningen, som kan få tillæg til prisloftet for erstatningen. Der er dog nogle dokumentationsmæssige krav, før vandforsyningen kan få et tillæg til prisloftet for erstatningen for BNBO.

Erstatning for BNBO anses for at være en driftsomkostning i forhold til prisloftet og miljømål. Hvis vandforsyningen ønsker tillæg til prisloftet, kræver det derfor en beslutning i kommunalbestyrelsen om, at grundvandsbeskyttelse er et miljømål. Herudover skal beslutningen være konkretiseret. Det kan f.eks. være, hvis det i en dyrkningsaftale eller et påbud, jf. miljøbeskyttelseslovens § 24 stk. 1, fremgår, at det skal betales af X-købing Vandforsyning, eller - hvis der kun kan være én mulig vandforsyning - af ”vandforsyningen”.

Bemærk, at der er særlige frister for indberetning af budgetter til fastsættelse af prisloftet for det kommende år.

Vandselskabet kan også finansiere erstatningen, hvis det kan finde besparelser i det udmeldte prisloft, dvs. undlade at få det indregnet som driftsomkostning til miljømål.

Krav til påbud

Kommunen skal dokumentere, at den pågældende arealanvendelse medfører en forurening eller risiko for forurening i det boringsnære beskyttelsesområde. Dette kan f.eks. ske ved vurdering af indholdet af forurenende stoffer i en vandforsynings- eller overvågningsboring.

Skal forsyningen have tillæg til prisloftet for afholdelse af erstatningen, skal det fremgå af påbuddet, at erstatningen afholdes af X Forsyning eller - hvis der kun er én mulig forsyning - af ”forsyningen”. Herudover skal de almindelige forvaltningsretlige regler om partshøring, klagevejledning mv. være opfyldt.

Fastsættelse af erstatning

Erstatning efter miljøbeskyttelsesloven fastsættes som udgangspunkt efter almindelig forhandling mellem kommune og lodsejer. Kan der ikke opnås enighed, skal lodsejeren rette henvendelse til kommunen, som skal indbringe sagen for taksationsmyndighederne.

Det fremgår tydeligt af miljøbeskyttelseslovens § 63, at forbud eller påbud vedrørende lovligt bestående forhold kun kan ske mod fuldstændig erstatning, medmindre andet er specifikt bestemt i lovgivningen.

Der er som udgangspunkt ikke tale om ekspropriation, men afhængigt af indholdet af påbuddet kan det konkret være så indgribende for lodsejeren, at der ekstraordinært vil være tale om ekspropriation.

Læs om miljøbeskyttelsesloven.