Kvalitetskrav til målinger

Der er i Miljøministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger bestemmelser om, hvordan miljømålinger skal udføres, når målingerne skal indgå som grundlag for myndigheders forvaltningsafgørelser og overvågningsopgaver i medfør af en lang række love og regler på miljøområdet.

Om kvalitetskrav til kemiske og biologiske miljømålinger

Korrekt udførte målinger er forudsætningen for, at myndigheder og virksomheder kan dokumentere at miljøkravene efter miljølovgivningen er overholdt. Både myndigheder og virksomheder har derfor interesse i at sikre sig, at miljømålingerne udføres korrekt, dvs. i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger (herefter: bekendtgørelsen).

Det er efter en række miljølove et krav, at miljømålinger og prøveudtagninger udføres i overensstemmelse med kravene til analysekvalitet i bekendtgørelsen. Dette er derfor afgørende for gyldigheden af en forvaltningsafgørelse, der baserer sig på resultater af en miljømåling.

Myndighederne kan i praksis sikre sig, at miljøkravene er opfyldt ved at bede virksomhedsejeren/rekvirenten af miljømålingerne om at fremlægge dokumentation for, at målingerne og prøveudtagninger er udført korrekt. Myndigheden kan forlange, at virksomheden rekvirerer en ny miljømåling, hvis målingen ikke er udført korrekt, dvs. i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav. Tilsvarende må myndigheden, når den selv er rekvirent, sikre sig denne dokumentation fra analyselaboratoriet.

Laboratoriet skal kunne dokumentere, at det er akkrediteret, og at miljømålingen udføres til det krævede kvalitetsniveau.

DANAK akkrediterer de laboratorier, der er beliggende i Danmark, uanset ejerskab, hvis de ønsker det. De dansk akkrediterede laboratorier kan findes på DANAK's hjemmeside. Her kan man også se, hvilke laboratorier der er akkrediteret til de enkelte målinger og prøvetagninger, og om et laboratorium udfører målingerne i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav. Miljømålingerne kan endvidere udføres af laboratorier beliggende i andre lande. Det er også for udenlandske laboratorier en forudsætning for gyldigheden af miljømålingen, at laboratoriet er akkrediteret, og at laboratoriet udfører den krævede miljømåling til det krævede kvalitetsniveau. Det er de enkelte landes akkrediteringsinstitutter, der står for akkrediteringen. Virksomhedsejeren/rekvirenten kan i kontrakten sikre sig dokumentation for, at den pågældende miljømåling udføres af et akkrediteret laboratorium, og at laboratoriet udfører miljømålinger og prøvetagninger til det krævede kvalitetsniveau.

Hvis f.eks. en kommune pålægger en borger eller virksomhed at få foretaget en miljømåling, vil det være god praksis, at kommunen orienterer borgeren eller virksomheden om, hvilke forhold, man som rekvirent bør betinge sig, er opfyldt, når man indgår aftale med en leverandør om at udføre en miljømåling.

Herunder vil regelgrundlaget blive gennemgået nærmere.

Regelgrundlaget

Regelgrundlaget for prøvetagning og kemiske og mikrobiologiske miljømålinger er fastlagt i Miljø-ministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.

Regelgrundlagets anvendelsesområde

Bestemmelserne skal være opfyldt for kemiske og mikrobiologiske miljømålinger og prøveudtagninger, der udføres som grundlag for myndigheders forvaltningsafgørelser og overvågningsopgaver i medfør af en lang række af love og regler.

Det drejer sig om følgende love, som alle administreres af Miljøministeriet:

  •  lov om miljøbeskyttelse
  •  lov om forurenet jord
  •  lov om kemiske stoffer og produkter
  •  lov om miljø og genteknologi
  •  lov om beskyttelse af havmiljøet
  •  lov om vandforsyning mv.
  •  lov om vandløb
  •  lov om okker og
  •  lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder

Bekendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger gælder for målinger i forskellige typer af vand, herunder ferskvand, marint vand, grundvand, spildevand, drikkevand og vand i svømmebassiner, samt for målinger i faste matricer som f.eks. jord, sediment og slam.

I praksis betyder det, at prøveudtagning og kemiske og mikrobiologiske målinger af f.eks. spilde-vand eller drikkevand skal opfylde bekendtgørelsens bestemmelser, når resultatet af målingerne skal indgå som grundlag for en myndigheds forvaltningsafgørelse.

Derimod finder bekendtgørelsens regler ikke anvendelse på miljømålinger og prøveudtagninger, som udføres i forbindelse med akutte forureningssituationer og lignende, når det ikke er muligt at opfylde bekendtgørelsens krav.

Akkreditering, evt. krav til kvalitetsstyringssystemet

Bekendtgørelsen kræver som hovedregel, at kemiske og mikrobiologiske målinger omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde og som nævnt i bekendtgørelsens bilag 1 og 2 skal udføres ved akkrediteret teknisk prøvning af et akkrediteret laboratorium. Visse konkrete kemiske målinger er dog undtaget fra kravet om akkrediteret teknisk prøvning. Hvis disse kemiske målinger ikke udføres som akkrediteret teknisk prøvning, skal de udføres under et kvalitetsstyringssystem, der skal opfylde en række bestemmelser. Dette fremgår af bekendtgørelsens § 9, stk. 1.

En virksomhed kan dog analysere miljøprøver til egenkontrol* på virksomhedens eget laboratorium, med mindre myndigheden i en tilladelse eller et påbud specifikt har krævet, at målingen skal ske akkrediteret, jf. § 10, stk. 1. Et drikkevands- eller spildevandsforsyningsselskab, som i denne sammenhæng er at betragte som en virksomhed, kan dog efter bestemmelserne ikke analysere lovbestemte eller myndighedspålagte kontrolprøver (egenkontrol), jf. § 10, stk. 2 og 3. I den sammenhæng skal der i øvrigt henvises til § 14 i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Ud over krævet egenkontrol udføres der på f.eks. renseanlæg og vandforsyninger også målinger til eget brug til kontrol af driften. Prøveudtagning i relation til denne driftskontrol kan ske ikke-akkrediteret.

Dog gælder det efter bekendtgørelsens § 9, stk. 3, at et driftslaboratorium på et renseanlæg kan foretage måling for et mindre antal nærmere angivne kemiske parametre på afløbsprøver fra renseanlægget, uden at målingen nødvendigvis skal ske akkrediteret, men det forudsætter, at renseanlæggets driftslaboratorium har en godkendt inspektionsordning, og at målingen foretages af certificerede personer, jf. bekendtgørelsens bilag 4 og 5.

Akkreditering kan i Danmark opnås gennem Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK (herefter "DANAK"). Laboratorier, som ikke er beliggende i Danmark, kan opnå en anerkendt akkreditering gennem et akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Et laboratorium bliver akkrediteret til en bestemt måling i en bestemt matrice og til et bestemt kvalitetsniveau. Det gælder også udenlandske laboratorier.

Analysekvalitet og laboratoriets kontrol af analysekvalitet

Bekendtgørelsen sætter specifikke krav til analysekvalitet for de enkelte kemiske og mikrobiologiske målinger og giver anvisninger på, hvordan laboratoriet internt skal kontrollere sin analysekvalitet, jf. bekendtgørelsens bilag 1 og 2. Dette er for kemiske målinger udtrykt ved krav til ekspanderet måleusikkerhed og detektionsgrænse.

Et laboratorium kan i overensstemmelse med bekendtgørelsen rapportere resultater ned til og med detektionsgrænsen, som er den laveste koncentration, der kan påvises. Et måleresultat tæt på detektionsgrænsen er forbundet med større usikkerhed end en måling med et højere resultat. Et laboratorium skal ifølge bekendtgørelsen aftale med rekvirenten, om resultatet af en måling skal rapporteres til detektionsgrænsen eller alene til kvantifikationsgrænsen, som er en faktor 3 højere end detektionsgrænsen. Rekvirentens behov kan på den måde blive styrende for valget. Danske akkrediterede laboratorier kan rapportere ned til og med detektionsgrænsen, hvilket hidtil også har været almindelig praksis. Der er eksempler på, at visse udenlandske akkrediteringsorganer alene giver landets laboratorier mulighed for at rapportere ned til og med kvantifikationsgrænsen.

Som ekstern kvalitetskontrol stiller bekendtgørelsen krav om, at et laboratorium skal deltage i præstationsprøvninger, der er egnet til at dokumentere den analysekvalitet, der kræves med bekendtgørelsen.

Valg af analysemetode

En parameter kan som udgangspunkt bestemmes med enhver dokumenteret analysemetode, der giver resultater, der opfylder kvalitetskravene i bekendtgørelsen. Undtaget herfra er en lang række parametre, hvor måleresultatet er bestemt af den valgte metode, herunder alle mikrobiologiske parametre anført i bilag 2. Sådanne metoderelaterede parametre skal måles med en nærmere specificeret metode. I bekendtgørelsens bilag 1 og 2 er det anført, når der er metodekrav.

For mikrobiologiske parametre vil en krævet metode fremgå af et såkaldt metodedatablad. I bekendtgørelsens bilag 2 er der reference til gældende metodedatablad. En anden metode end den anførte kan alene anvendes, hvis Miljøstyrelsen har meddelt dispensation herfra, jf. bekendtgørelsens bilag 2.2.

For kemiske parametre vil en krævet metode også fremgå af et såkaldt metodedatablad. I bilag 1 er der reference til gældende metodedatablade. Den til enhver tid gældende version af et metodedatablad skal anvendes. Nye metoder kan kun indføres ved ændring i metodedatabladene, jf. bekendtgørelsens bilag 1.2. Naturstyrelsen er ansvarlig for metodedatabladene.

Metodedatablade kan hentes på hjemmesiden for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger .

Prøveudtagning

Prøveudtagning skal ifølge bekendtgørelsens § 9, stk. 1 som hovedregel udføres som akkrediteret teknisk prøvning af et akkrediteret laboratorium i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 3.

Prøveudtagning, som indgår i en virksomheds egenkontrol

kan dog ifølge § 10, stk. 1 udføres af virksomhedens eget laboratorium, hvis ikke andet er fastsat. Et vandselskab med vandforsynings- og/eller spildevandsaktiviteter er i denne sammenhæng at betragte som en virksomhed. Prøveudtagninger i forbindelse med et vandselskabs vandforsyningsaktiviteter er ifølge § 10, stk. 3 undtaget denne særlige bestemmelse for virksomheder. Den lovbestemte eller myndighedspålagte prøvetagning (egenkontrol) for vandforsyningsaktiviteterne skal således fortsat udføres som akkrediteret teknisk prøvning af et akkrediteret laboratorium. I den sammenhæng skal der i øvrigt henvises til § 14 i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Ifølge § 10, stk. 2 er prøveudtagning i forbindelse med et vandselskabs spildevandsaktiviteter derimod ikke undtaget denne særlige bestemmelse for virksomheder. Det betyder, at der ikke er krav om akkrediteret prøveudtagning for et renseanlægs egenkontrol, med mindre myndighederne specifikt har krævet dette af renseanlægget i f.eks. en udledningstilladelse.

Ud over krævet egenkontrol udtages der på f.eks. renseanlæg og vandforsyninger også prøver til eget brug til kontrol af driften. Prøveudtagning i relation til denne driftskontrol kan ske ikke-akkrediteret.

Ens krav til danske og udenlandske laboratorier, der servicerer kunder i Danmark

Et laboratorium, der leverer analyser inden for anvendelsesområdet for bekendtgørelsen om analysekvalitet, skal opfylde bekendtgørelsens bestemmelser, jf. bekendtgørelsens § 1. Det gælder uanset, om det er et udenlandsk laboratorium, eller om det er et dansk laboratorium, der udfører målingerne. Udføres målinger af en underleverandør til det laboratorium, som har indgået kontrakten med en rekvirent, skal underleverandøren opfylde bekendtgørelsens krav. Danske og udenlandske laboratorier er således konkurrencemæssigt sidestillede.

Mulighederne for at sikre, at analysekvaliteten er i overensstemmelse med lovgivningen

Rekvirenten skal vide, at der er krav til kvaliteten af en miljømåling

Den danske lovgivning stiller krav til miljølaboratorierne, der udfører analyser omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde. Bekendtgørelsen indeholder ikke krav til rekvirenten af en måling.

Rekvirenten kan af f.eks. tilsynsmyndigheden blive stillet over for krav om at dokumentere, at en miljømåling, der skal indgå i myndighedens forvaltning, opfylder lovgivningens krav. Derfor bør rekvirenten af en miljømåling sikre sig dokumentation for, at laboratoriet leverer en miljømåling af en kvalitet, som opfylder myndighedernes krav.

Hvis f.eks. en kommune pålægger en borger eller virksomhed at få foretaget en miljømåling, vil det være god praksis, at kommunen orienterer borgeren eller virksomheden om, hvilke forhold, man som rekvirent bør betinge sig, er opfyldt, når man indgår aftale med en leverandør om at udføre en miljømåling, jf. nedenfor.

Sikre sig, at en miljømåling er akkrediteret

Rekvirenten kan ved indgåelse af en aftale om en miljømåling sikre sig, at det valgte laboratorium er akkrediteret til den konkrete måling af et akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. F.eks. af DANAK, som er det danske akkrediterings-organ.

DANAKs hjemmeside kan man finde oplysninger om, hvilke danske laboratorier der er akkrediteret til en bestemt måling. Via denne søgefunktion kan man se, hvilke laboratorier der udfører akkrediterede målinger.

Sikre sig dokumentation for, at bekendtgørelsens krav til metode og analysekvalitet er opfyldt

På DANAK’s hjemmeside kan man for et dansk akkrediteret laboratorium finde dets metodeliste. Metodelisten oplister de målinger, som laboratoriet udfører akkrediteret. På denne liste er der ud for mange målinger angivet "KVALBEK", og dette betyder, at DANAK har bedømt, at laboratoriets metode som angivet i metodelisten og analysekvalitet for den pågældende måling er i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav.

Et akkrediteret laboratorium skal ifølge de internationale akkrediteringsregler sikre sig, at rekvirentens behov bliver tilgodeset med en leveret måling. Danske akkrediterede laboratorier forventes at kende bestemmelserne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger og vide, hvornår en måling skal opfylde bekendtgørelsens krav til metode og analysekvalitet. Rekvirenten bør derfor fortælle det valgte laboratorium, hvad resultatet af målingen skal bruges til, alternativt betinge sig, at målingen vil opfylde kravene i bekendtgørelsen. Hvis et laboratorium for en given analyseparameter ikke kan levere en måling til bekendtgørelsens krævede kvalitet, må det forventes, at laboratoriet informerer rekvirenten herom, før målingen gennemføres.

Et udenlandsk laboratorium, der ønsker at servicere danske rekvirenter, må forventes at sætte sig ind i landets regler for analysekvalitet. Et udenlandsk laboratorium har muligheden for at lade hjemlandets akkrediteringsorgan** akkreditere laboratoriet til det danske niveau for analysekvalitet. Der er i dag eksempler på dette.

Rekvirenten af en måling kan i kontrakten betinge sig, at den pågældende miljømåling udføres af et akkrediteret laboratorium, og at laboratoriet udfører miljømålinger og prøvetagninger til det kvalitetsniveau, som kræves ifølge bekendtgørelsen. Rekvirenten har i øvrigt mulighed for kontraktmæssigt at sikre sig, at leverandøren og evt. underleverandør kan dokumentere, at den aftalte kvalitet er opfyldt. Dette er bl.a. aktuelt, når tilsynsmyndigheden for en aktivitet i overensstemmelse med bekendtgørelsen om analysekvalitet forlanger at se dokumentation for, at f.eks. en egenkontrolmåling opfylder bekendtgørelsens bestemmelser. Viser det sig, at den aftalte kvalitet ikke er opfyldt, vil der være tale om misligholdelse af kontrakten, hvilket må håndteres i overensstemmelse med kontraktens bestemmelser om samme.

Myndigheder og virksomheder, herunder forsyningsselskaber, kan desuden kritisk gennemgå en modtaget analyseblanket, herunder sikre sig, at anvendt analysemetode er i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav til målingen. Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger har rekvirenten redskaber til at checke kvaliteten af en leveret kemisk måling op imod bekendtgørelsens krav, idet det er et krav, at laboratoriet skal oplyse den ekspanderede måleusikkerhed og detektionsgrænse eller kvantifikationsgrænse for en udført kemisk måling over for rekvirenten.

Der er lovgivningsmæssigt ikke krav om, at rekvirenten af en måling selv rejser ud og kontrollerer et udenlandsk laboratorium.

 

* I Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2010 om virksomheders egenkontrol med ydre miljøforhold, kapitel 1.1 er "egenkontrol" i relation til miljøbeskyttelsesloven defineret således:

"De kommunale og statslige miljømyndigheder kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 1 stille krav om, at virksomheder for egen regning skal udføre kontrol med deres påvirkning af det ydre miljø. Princippet kaldes egenkontrol og har eksisteret siden den første miljøbeskyttelseslov fra 1973. Egenkontrol er altså den kontrol, som en myndighed pålægger en virksomhed selv at føre med egne miljøforhold som en del af tilsynet med virksomhedens aktiviteter. Egenkontrol udformes som vilkår f.eks. om registrering, kontrol, vedligehold eller målinger."

** Akkrediteringsorganet skal være medunderskriver af EA’s (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, jf. § 5 i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.