Henstilling af farligt gods på Fredericia Rangerbanegård

Banedanmark driver Fredericia Rangerbanegård, hvor der henstilles af togvogne med farligt gods, herunder kemikalier som betegnes som både brandfarlige/brandnærende stoffer, miljøfarlige stoffer og giftige stoffer

Fredericia Rangerbanegård bliver anvendt til omrangering og henstilling af togvogne med farligt gods, herunder kemikalier som betegnes som både brandfarlige/brandnærende stoffer, miljøfarlige stoffer og giftige stoffer. Togvognene står midlertidig og afventer videre transport. Det vil sige, at indholdet i godsvognene ikke bliver omlastet eller på anden vis håndteret, mens det befinder sig på ran-gerbanegården.

Banedanmark har brugt Fredericia Rangerbanegård til midlertidig henstilling af godsvogne, herunder godsvogne med farligt gods i mere end 70 år. Efter en ændring af Risikobekendtgørelsen i 2006, begyndte man at regulere transportvirksomheder med henstilling af farligt gods.

For at undersøge hvilke virkninger henstillingen af farligt gods har på miljøet og for fremover at kunne stille vilkår til henstillingen af farligt gods på Fredericia Rangerbanegård skal omrangeringen og henstillingen nu vurderes i en VVM-redegørelse.

Aktuel status for sagen (opdateret d. 25. april 2016)

undefined

Indkaldelse af idéer og forslag har været udsendt i offentlig høring fra d. 18. december 2014 til d. 29. januar 2015. VVM-redegørelsen og risicoanalysen er under udarbejdelse.

Sagens dokumenter

Indkaldelse af idéer og forslag (18. december 2014)