Vesterhav Syd Havmøllepark med tilhørende ilandføringsanlæg

Vesterhav Syd Havmøllepark er en del af udbuddet af kystnære havmølleparker som følge af Energiaftalen fra 2012. Vesterhav Syd Havmøllepark kan placeres inden for et ca. 60 km2 stort undersøgelsesområde, der er beliggende ca. 4 km fra kysten nord vest for Hvide Sande.

Ifølge den energipolitiske aftale for 2012-2020, som blev indgået ved et bredt politisk flertal i Folketinget den 22. marts 2012 (revideret i 2014), skal der inden 2020 etableres 350 MW nye kystnære havmøller. Der udbydes i alt 5 områder til kystnære havmøller, herunder Vesterhav Syd Havmøllepark. Havmøllerne vil blive opstillet i de områder, hvor der indkommer de mest fordelagtige bud fra tilbudsgiverne. Det er derfor ikke på forhånd givet, at Vesterhav Syd Havmøllepark realiseres. 

Havmølleprojektet består af havmølleparken og søkabler, der forbinder møllerne og fører den producerede strøm til land. Desuden består projektet også af udbygning af elforsyningsnettet på land med jordkabler frem til tilslutning til de eksisterende stationsanlæg ved Søndervig, Lem Kær og Stoustrup samt etablering af en ny kystnære kabelstation. Parken skal kunne levere en produktion på op til 200 MW svarende til elforbruget hos ca. 200.000 husstande senest i 2020. 

Energinet.dk agerer, jf. pålæg fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, som bygherre. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning er pr. 1. juli 2016 myndighed for anlæg på land og ansvarlig for VVM-tilladelsen for landanlæggene. Energistyrelsen er myndighed forså vidt angår anlæg på havet og giver tilladelsen til etablering af selve havmølleparken, søkabler m.v. 

Før myndighederne kan afgøre, om et projekt af denne karakter kan gennemføres, skal der udarbejdes en vurdering af projektets virkninger på miljøet (VVM-redegørelse). 

Aktuel status (opdateret 18. januar 2017)

undefined

VVM-tilladelse og sammenfattende redegørelse er offentliggjort den 18. januar 2017.

 

Sagens dokumenter

Indkaldelse af ideer og forslag (17. januar 2014)

Offentlig høring af VVM-redegørelse og forslag til kommuneplantillæg  (22. maj 2015)

VVM-tilladelse og sammenfattende redegørelse (18. januar 2017)