Smålandsfarvandet Havmøllepark med tilhørende ilandføringsanlæg

Smålandsfarvandet Havmøllepark er en del af udbuddet af kystnære havmølleparker som følge af Energiaftalen fra 2012. Smålandsfarvandet Havmøllepark kan placeres inden for et ca. 60 km2 stort undersøgelsesområde, der er beliggende ca. 8 km fra kysten syd for Stigsnæs.

Ifølge den energipolitiske aftale for 2012-2020, som blev indgået ved et bredt politisk flertal i Folketinget den 22. marts 2012 (revideret i 2014), skal der inden 2020 etableres 350 MW nye kystnære havmøller. Der udbydes i alt 5 områder til kystnære havmøller, herunder Smålandsfarvandet Havmøllepark. Havmøllerne vil blive opstillet i de områder, hvor der indkommer de mest fordelagtige bud fra tilbudsgiverne. Det er derfor ikke på forhånd givet, at Smålandsfarvandet Havmøllepark realiseres.

 Havmølleprojektet består af havmølleparken og søkabler, der forbinder møllerne og fører den producerede strøm til land. Desuden består projektet også af udbygning af elforsyningsnettet på land frem til tilslutning til det eksisterende stationsanlæg ved Stigsnæs i Slagelse Kommune. Parken skal kunne levere en produktion på op til 200 MW svarende til elforbruget hos ca. 200.000 husstande senest i 2020. 

Energinet.dk agerer, jf. pålæg fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, som bygherre. Naturstyrelsen er myndighed for anlæg på land og ansvarlig for en eventuel kommende VVM-tilladelse for landanlæggene. Energistyrelsen er myndighed forså vidt angår anlæg på havet og giver tilladelsen til etablering af selve havmølleparken, søkabler m.v. 

Før myndighederne kan afgøre, om et projekt af denne karakter kan gennemføres, skal der udarbejdes en vurdering af projektets virkninger på miljøet (VVM-redegørelse). 

 

Aktuel status (opdateret 24. marts 2017)

undefined

VVM-redegørelsen for projektet og tilhørende kommuneplantillæg for Slagelse Kommunes var i offentlig høring fra 15. juli 2015 til 23. september 2015 og i fornyet offentlig høring fra 14. december 2015 til 8. februar 2016. Naturstyrelsen og Energistyrelsen har fremsendt en sammenfattende redegørelse til Slagelse Kommune den 2. marts 2016.

 

Sagens dokumenter

Indkaldelse af ideer og forslag (6. januar 2014)

Offentlig høring af VVM-redegørelse og forslag til kommuneplantillæg (15. juli 2015)

Fornyet offentlig høring af VVM-redegørelse og forslag til kommuneplantillæg (14. december 2015) 

 

Opdatering af sagen pr. 24. marts 2017:

Vattenfall Vindkraft A/S har vundet Energistyrelsens udbud af anlæg og drift af de kommende kystnære havvindmølleparker Vesterhav Nord og Vesterhav Syd. Det betyder, at de øvrige projekter om etablering af kystnære havmølleparker (Smålandsfarvandet, Sæby, Sejerø og Bornholm) er sat i bero. Der er dermed ikke aktuelle planer fra statslig side om at udnytte lokaliteterne, men arealreservationerne opretholdes. Læs mere i brevet fra Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt af 21. december 2016:

Brev vedr. arealreservationerne til kystnærehavmølleparker