Xellia Pharmaceuticals ApS. Forslag til kommuneplantillæg samt VVM-redegørelse.

14-09-2010

Naturstyrelsen – Roskilde offentliggør forslag til kommuneplantillæg samt en vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse) for en udvidelse af eksisterende Vancomycinproduktion på Xellia Pharmaceuticals ApS,København S.
Frist for indsigelser og bemærkninger: 9. november 2010

Naturstyrelsen – Roskilde offentliggør forslag til kommuneplantillæg samt en vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse) for en udvidelse af eksisterende Vancomycinproduktion på Xellia, København S.

Baggrunden for planforslaget er, at Xellia (tidligere Axellia) ønsker at udvide den eksisterende produktion af antibiotika (Vancomycin) med 50 %. Produktionen af antibiotika foregår ved fermentering (gæring), Efter fermentering oprenses og evt. bearbejdes produktet med henblik på pakning og forsendelse fra adressen.

Ifølge VVM-bekendtgørelsen er det i dette tilfælde Naturstyrelsen – Roskilde, der står for planlægningen. Derfor er det miljøcentret, som sender forslaget til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse i offentlig høring. I forslaget til kommuneplantillæg indgår en miljørapport, som beskriver den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse, og rimelige alternativer.

VVM-redegørelse

Udkast til revurdering af miljøgodkendelse

Forslag til kommuneplantillæg

Miljørapport

Du kan også få materialet tilsendt ved henvendelse til Naturstyrelsen – Roskilde, som også kan give yderligere oplysninger om projektet.

Frist for indsigelser og bemærkninger
Indsigelser og øvrige bemærkninger til planforslag og miljørapport kan sendes til Naturstyrelsen – Roskilde frem til den 9. november 2010. Miljøcentret vil herefter tage endelig stilling til, om der skal åbnes mulighed for at gennemføre projektet. Indsigelser og bemærkninger skal være skriftlige og sendes til:

Naturstyrelsen – Roskilde, Ny Østergade 7-11, 4000 Roskilde, tlf. 7254 6500, e-post: , j.nr. ROS-200-00127. Ved ønske om yderligere viden henvises til René Paul Friis Hansen tlf. 7254 8087.