Special Waste System A/S, Nr. Alslev. Indkaldelse af idéer og forslag i forbindelse med VVM-pligt ved ændring af aktiviteter

12-10-2010

SWS ønsker fremadrettet at kunne modtage og omlaste mindre partier specielt affald fra deres kunder, så det kan sendes til passende og godkendte oparbejdnings- eller bortskaffelsesvirksomheder.
Naturstyrelsen – Roskilde har truffet afgørelse om at projektet er VVM-pligtigt. Frist for idéer og forslag: 9. november 2010

SWS ønsker fremadrettet at kunne modtage og omlaste mindre partier specielt affald fra deres kunder, så det kan sendes til passende og godkendte oparbejdnings- eller bortskaffelsesvirksomheder i mængder, der er økonomisk og miljømæssigt fornuftige. I dag må virksomheden primært modtage affald, der kan forbrændes på deres eget forbrændingsanlæg.

Naturstyrelsen – Roskilde har truffet afgørelse om at projektet er VVM-pligtigt. Før Naturstyrelsen – Roskilde kan afgøre, om projektet kan gennemføres, skal der derfor udarbejdes et kommuneplantillæg og en vurdering af ændringernes virkninger på miljøet (VVM-redegørelse).

Naturstyrelsen – Roskilde opfordrer alle interesserede til at komme med idéer og forslag til det videre planlægningsarbejde.

Naturstyrelsen – Roskilde har udarbejdet et idéoplæg, der beskriver baggrunden for projektet, de undersøgelser, som nu sættes i gang, samt borgernes muligheder for at komme med bemærkninger.

Følgebrev til idéoplæg

Idéoplæg

Du kan få yderligere oplysninger om projektet og få materialet tilsendt ved henvendelse til miljøcentret.

Frist for idéer og forslag
Idéer og forslag til planlægningsarbejdet skal være modtaget hos Naturstyrelsen – Roskilde senest tirsdag den 9. november 2010. Bemærkningerne skal være skriftlige og sendes til:

Naturstyrelsen – Roskilde
Ny Østergade 7-11
4000 Roskilde
Tlf.: 7254 8141
e-post:
Anfør venligst dit navn og adresse samt jr. nr. ROS-200-00194