Regional vandindvinding i Hovedstadsområdet

27-08-2011

Københavns Energi har ansøgt om at forny deres tilladelse til at indvinde vand i Hovedstadsområdet. Der er udarbejdet idéoplæg, der beskriver baggrunden for projektet, de undersøgelser som nu sættes i gang, samt borgernes muligheder for at komme med bemærkninger.
Frist for indsendelse af ideer: 12. september 2011

Københavns Energi har ansøgt om at forny deres tilladelse til at indvinde vand i Hovedstadsområdet.

Projektet er VVM-pligtigt. Realiseringen forudsætter derfor, at Naturstyrelsen Roskilde udsteder et kommuneplantillæg og en VVM-redegørelse for anlægget, og at der meddeles tilladelse til projektet.

Der er udarbejdet idéoplæg, der beskriver baggrunden for projektet, de undersøgelser som nu sættes i gang, samt borgernes muligheder for at komme med bemærkninger.

Regional vandindvinding i Hovedstadsområdet - generel pjece
Islevbro vandværk
Lejre vandværk
Marbjerg vandværk
Regnemark vandværk
Slangerup vandværk
Søndersø vandværk
Thorsbro vandværk

Naturstyrelsen Roskilde opfordrer alle interesserede til at komme med ideer og forslag til det videre planlægningsarbejde.

Høring vedrørende udarbejdelse af miljørapport
Der vil blive udarbejdet en miljøvurdering af det nødvendige kommuneplantillæg i form af en miljørapport jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 af lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Myndigheder, der berøres af det kommende planarbejde, bedes derfor oplyse om eventuelle ønsker til indholdet af miljøundersøgelsen, herunder ønskes en udtalelse om hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten, jf. lovens § 7 og bilag 1.

Offentlighedsfasen vil blive annonceret i Søndagsavisen den 27. august 2011 og løber frem til den 12. september 2011. Skriftlige bemærkninger kan sendes til:

Naturstyrelsen Roskilde
Ny Østergade 7-11, 4000 Roskilde
eller som e-mail til .
Anfør venligst journalnummer NST-131-00001.
Ideer, forslag og andre bemærkninger samt udtalelsen til miljørapporten skal være Naturstyrelsen i hænde senest den 12. september 2011.