Genskabelse af vådområde langs Odense Å - VVM-tilladelse

Fyns Amt vedtog den 2. oktober 2006 et tillæg til Fyns Amts Regionplan 2005- med tilhørende VVM-redegørelse for genskabelse af vådområde langs Odense Å. Projektområdet omfatter en 12 km lang strækning af Odense Å med tilløb og en 4 km lang strækning af Ulvebæk.

Fyns Amt vedtog den 2. oktober 2006 et tillæg til Fyns Amts Regionplan 2005- med tilhørende VVM-redegørelse for genskabelse af vådområde langs Odense Å. Projektområdet omfatter en 12 km lang strækning af Odense Å med tilløb og en 4 km lang strækning af Ulvebæk.
Naturstyrelsen – Odense har pr. 1. januar 2007 overtaget VVM-myndigheden i denne sag.
VVM-tilladelse
I forlængelse af regionplantillægget har Naturstyrelsen – Odense givet Naturstyrelsen, Landsdelscenter Fyn, tilladelse til at gennemføre vådområdeprojektet. VVM-tilladelsen er givet efter § 9 i bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006. Se kopi af tilladelsen og de tilknyttede vilkår her eller få den ved henvendelse til Naturstyrelsen – Odense.
Klagevejledning
VVM-tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen (planlovens § 58 og 59).
En klage kan omfatte såvel retlige spørgsmål som en vurdering af, om den bør meddeles, samt vilkårene for tilladelsen.
Klagefristen er 4 uger fra i dag (5. juli 2007). Klager skal sendes direkte til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K eller som e-post til .
Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelse af klagen sende en opkrævning til klageren på gebyret. Naturklagenævnet vil ikke begynde behandlingen af klagen før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold. Vejledning om klageregler og gebyrordning kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk .
Miljøcentrets afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra datoen for offentliggørelsen.

Miljøministeriet
Naturstyrelsen – Odense
Ørbækvej 100
Tlf.: 72 54 45 00
e-post: