Etablering af vådområde langs Vidå i Nørresø og Hestholm Kog

Naturstyrelsen – Odense skal afgøre, om projektet kræver udarbejdelse af en særlig vurdering af projektets virkninger på miljøet (VVM-redegørelse)

Naturstyrelsen – Ribe, har den 22. januar 2008 anmeldt et projekt om genslyngning af Vidå og etablering af vådområde langs Vidå i Nørresø og Hestholm Kog. Området ligger syd for Tønder by.

Naturstyrelsen – Odense skal afgøre, om projektet kræver udarbejdelse af en særlig vurdering af projektets virkninger på miljøet (VVM-redegørelse).
Naturstyrelsen – Odense har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projektet ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og derfor ikke er VVM-pligtigt. Afgørelsen er truffet efter bekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Se baggrunden for Naturstyrelsen – Odenses afgørelse her eller få den ved henvendelse til miljøcentret, som også kan give yderligere oplysninger om projektet under henvisning til journalnummer ODE-200-00023.

Klagevejledning
Afgørelsen kan indenfor fire uger efter offentliggørelsen påklages til Naturklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelse, jf. planlovens § 58 og § 59.

Klagefirsten udløber den 2. maj 2008. Klager skal sendes direkte til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K eller som e-post til . Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelse af klagen sende en opkrævning til klageren på gebyret. Naturklagenævnet vil ikke begynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold. Vejledning om klageregler og gebyrordning kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk

Miljøcentrets afgørelse kan indbringes for domstolene inden seks måneder fra datoen for offentliggørelsen.