Udbygning af naturgassystemet i Syd – og Sønderjylland: Forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse

15-06-2010

Naturstyrelsen – Odense offentliggør forslag til kommuneplantillæg samt en vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse) for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland. Frist for indsigelse: 25. august 2010.

Naturstyrelsen – Odense offentliggør forslag til kommuneplantillæg samt en vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse) for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland. Udbygningen vil berøre Aabenraa, Tønder, Haderslev, Kolding, Vejen og Vejle Kommuner. Baggrunden for planforslaget er, at Energinet.dk ønsker at udbygge naturgassystemet ved en dublering af den eksisterende gasledning mellem Ellund/Frøslev og Egtved og dels af en ny kompressorstation i Egtved.

Ifølge VVM-bekendtgørelsen er det i dette tilfælde Naturstyrelsen – Odense, der står for planlægningen. Derfor er det miljøcentret, som sender forslaget til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse i offentlig høring. I forslaget til kommuneplantillæg indgår en miljørapport, som beskriver den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse, og rimelige alternativer. Projektet forudsætter udover kommuneplantillæg og VVM-redegørelse også en tilladelse jf. § 2, stk. 3, nr. 2 i VVM-bekendtgørelsen.
Se forslaget til kommuneplantillæg, miljørapport og VVM-redegørelse herunder eller få materialet ved henvendelse til Naturstyrelsen – Odense, som også kan give yderligere oplysninger om projektet.
Energinet.dk afholder borgermøder den 21. juni i Egtved og den 22. juni i Hellevad.

Frist for indsigelser og bemærkninger
Indsigelser og øvrige bemærkninger til planforslag og miljørapport kan sendes til Naturstyrelsen – Odense frem til den 25. august 2010. Miljøcentret vil herefter tage endelig stilling til, om der skal åbnes mulighed for at gennemføre projektet. Indsigelser og bemærkninger skal være skriftlige og sendes til:

Naturstyrelsen – Odense
C.F. Tietgens Boulevard 40
5220 Odense SØ
Tlf.: 7254 45 00
e-post:
Anfør venligst dit navn og adresse samt jr. nr.: ODE-202-00008
Kort
Kommuneplantillæg - Aabenraa
Kommuneplantillæg - Tønder
Kommuneplantillæg - Haderslev
Kommuneplantillæg - Kolding
Kommuneplantillæg - Vejen
Kommuneplantillæg - Vejle
VVM-redegørelse
Naturkonsekvensvurdering - Aabenraa
Naturkonsekvensvurdering - Tønder
Naturkonsekvensvurdering - Haderslev
Naturkonsekvensvurdering - Kolding
Naturkonsekvensvurdering - Vejen
Naturkonsekvensvurdering - Vejle
Kortlægningsrapport
Ikke teknisk resumé
Bilag 1 feltundersøgelser