DONG Olierør A/S Råolieterminalen: Forslag til kommuneplantillæg m.v.

29-09-2010

Naturstyrelsen – Odense offentliggør forslag til kommuneplantillæg samt en vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse) for udvidelse af DONG Olierør A/S Råolieterminalen og øget udskibning på Shell Havneterminalen. Indsigelsesfrist: 24. november 2010.

Naturstyrelsen – Odense offentliggør forslag til kommuneplantillæg samt en vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse) for udvidelse af DONG Olierør A/S Råolieterminalen og øget udskibning på Shell Havneterminalen. Baggrunden for planforslaget er, at DONG Olierør A/S ønsker at udvide Råolieterminalen i Fredericia med et nyt oliestabiliseringsanlæg til afgasning af lettere kulbrinter fra råolien og et gasbehandlingsanlæg til separation af propan og butan, der har kommerciel interesse som LPG. Endelig ønskes etablering af behandlings- og lagerfaciliteter for flydende propan og butan. Faciliteterne tilsluttes Shell Raffinaderiets eksisterende LPG rørledning til Havneterminalen på Fredericia Havn for udskibning.

Udvidelsen er en betingelse for at kunne modtage en planlagt produktion af gas og olie fra Hejrefeltet i den danske del af Nordsøen.

Ifølge VVM-bekendtgørelsen er det i dette tilfælde Naturstyrelsen – Odense, der står for planlægningen. Derfor er det miljøcentret, som sender forslaget til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse i offentlig høring. I forslaget til kommuneplantillæg indgår en miljørapport, som beskriver den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse, og rimelige alternativer.

Sammen med VVM-redegørelsen offentliggøres udkast til godkendelser efter miljøbeskyttelsesloven af ændringerne på hhv. Råolieterminalen og Havneterminalen.

Se forslaget til kommuneplantillæg, miljørapport, VVM-redegørelse og udkast til miljøgodkendelse herunder samt på hjemmesiden for PlansystemDK www.plansystemdk.dk eller få materialet ved henvendelse til Naturstyrelsen – Odense, som også kan give yderligere oplysninger om projektet.

Frist for indsigelser og bemærkninger
Indsigelser og øvrige bemærkninger til planforslag, miljørapport og udkast til miljøgodkendelse kan sendes til Naturstyrelsen – Odense frem til den 24. november 2010. Miljøcentret vil herefter tage endelig stilling til, om der skal åbnes mulighed for at gennemføre projektet. Indsigelser og bemærkninger skal være skriftlige og sendes til:

Naturstyrelsen – Odense
C.F. Tietgens Boulevard 40
5220 Odense SØ
Tlf.: 7254 4500
e-post:
Anfør venligst dit navn og adresse samt jr. nr.ODE-200-00057

Forslag til kommuneplantillæg
VVM-redegørelse
Udkast til miljøgodkendelse - DONG Råolieterminalen
Udkast til miljøgodkendelse - Shell Havneterminalen