Forsøgsvindmøller ved Esbjerg: Forslag til kommuneplantillæg

16-03-2010

Naturstyrelsen – Odense offentliggør forslag til kommuneplantillæg samt en vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse) for forsøgsvindmøller ved Esbjerg. Frist for indsigelser og bemærkninger: 12. maj 2010.

Naturstyrelsen – Odense offentliggør forslag til kommuneplantillæg samt en vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse) for forsøgsvindmøller ved Esbjerg. Baggrunden for planforslaget er, at Bjarne Christensen i samarbejde med Siemens Wind Power A/S ønsker at opstille 4 forsøgsvindmøller med en totalhøjde på op til 200 m ved Måde, syd for Esbjerg.

Ifølge VVM-bekendtgørelsen er det i dette tilfælde Naturstyrelsen – Odense, der står for planlægningen. Derfor er det miljøcentret, som sender forslaget til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse i offentlig høring. I forslaget til kommuneplantillæg indgår en miljørapport, som beskriver den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse, og rimelige alternativer. Projektet forudsætter udover kommuneplantillæg og VVM-redegørelse også en tilladelse jf. § 2, stk. 3, nr. 2 i VVM-bekendtgørelsen.

Se forslaget til kommuneplantillæg, miljørapport og VVM-redegørelse herunder eller få materialet ved henvendelse til Naturstyrelsen – Odense, som også kan give yderligere oplysninger om projektet.

Frist for indsigelser og bemærkninger
Indsigelser og øvrige bemærkninger til planforslag og miljørapport kan sendes til Naturstyrelsen – Odense frem til den 12. maj 2010. Miljøcentret vil herefter tage endelig stilling til, om der skal åbnes mulighed for at gennemføre projektet. Indsigelser og bemærkninger skal være skriftlige og sendes til:

Naturstyrelsen – Odense, C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ, Tlf.: 7254 4500, e-post:

Anfør venligst dit navn og adresse samt jr. nr. ODE-202-00007.

Forslag til kommuneplantillæg

Ikke teknisk resumé

VVM-redegørelse, del I

VVM-redegørelse, del II