Højspændingsforbindelse mellem Kassø og Tjele: Indkaldelse af idéer og forslag og afgørelse om VVM-pligt

15-01-2010

Den eksisterende 400 kV-luftledning mellem Kassø i Sønderjylland og Tjele i Midtjylland skal opgraderes med en ny 400 kV-luftledning. Naturstyrelsen – Odense har truffet afgørelse om, at projektet er VVM-pligtigt. Frist for idéer og forslag 1. juli 2009.

Den eksisterende 400 kV-luftledning mellem Kassø i Sønderjylland og Tjele i Midtjylland skal opgraderes med en ny 400 kV-luftledning med plads til to ledningssystemer på master i nyt design. Den nye luftledning skal opføres langs den eksisterende luftledning, som efterfølgende vil blive fjernet.

Naturstyrelsen – Odense og Naturstyrelsen – Aarhus har truffet afgørelse om, at projektet er VVM-pligtigt. Før miljøcentret kan afgøre, om projektet kan gennemføres, skal der derfor udarbejdes kommuneplantillæg og en vurdering af højspændingsanlæggets virkninger på miljøet (VVM-redegørelse).

Naturstyrelsen – Odense og Naturstyrelsen – Aarhus opfordrer alle interesserede til at komme med idéer og forslag til det videre planlægningsarbejde.

Naturstyrelsen – Odense og Naturstyrelsen – Aarhus har udarbejdet et idéoplæg, der beskriver baggrunden for projektet, de undersøgelser, som nu sættes i gang, samt borgernes muligheder for at komme med bemærkninger. Se idéoplægget, bygherrens anmeldelse og miljøcentrets afgørelse om VVM-pligt nederst på denne side eller få det ved henvendelse til miljøcentret.

Borgermøder
Bygherren Energinet.dk afholder den 16., 17. og 18. juni 2009 tre offentlige møder om projektet. Tid og sted vil blive annonceret særskilt.

Frist for idéer og forslag
Idéer og forslag til planlægningsarbejdet skal være modtaget hos Naturstyrelsen – Odense senest den 1. juli 2009. Bemærkningerne skal være skriftlige og sendes til:

Naturstyrelsen – Odense
Ørbækvej 100
5220 Odense SØ
Tlf.: 7254 4500
e-post:

Naturstyrelsen – Aarhus
Lyseng Allé 1
8270 Højbjerg
Tlf:7254 0500
e-post:

Anfør venligst dit navn og adresse samt journalnr. ODE-200-00045 (for Odense)

Anfør venligst dit navn og adresse samt journalnr. AAR-200-00053 (for Århus)


Se dokumenterne:
Idéoplægget (Vejledning til skærmfil: Denne pdf er optimeret til visning på skærm. Ved print vil billederne derfor ikke nødvendigvis tage sig realistisk ud. Kontakt eventuelt Energinet.dk for at få et print af denne debatfolder).
Bygherrens anmeldelse
Afgørelse om VVM-pligt fra Naturstyrelsen – Odense
Afgørelse om VVM-pligt fra Naturstyrelsen – Aarhus