Naturprojekt i Alling Ådal - Kommuneplantillæg og VVM-tilladelse

15-01-2010

Naturstyrelsen – Aarhus har udstedt et kommuneplantillæg gældende for følgende kommuneplaner:

RANDERS: Sønderhald Kommuneplan 2004-2016
NORDJURS: Sønderhald Kommuneplan 2004-2016
SYDDJURS: Rosenholm Kommuneplan 2001-2012
FAVRSKOV: Favrskov Kommuneplan 2009

Naturstyrelsen – Aarhus har udstedt et kommuneplantillæg gældende for følgende kommuneplaner:

Randers: Sønderhald Kommuneplan 2004-2016
Norddjurs: Sønderhald Kommuneplan 2004-2016
Syddjurs: Rosenholm Kommuneplan 2001-2012
Favrskov: Favrskov Kommuneplan 2009

Kommuneplantillæget betyder, at Naturstyrelsen – Kronjylland på en 14,4 km lang strækning langs Alling Å kan gennemføre et naturgenopret-ningsprojekt, som omfatter arealer i 4 kommuner. Projektområdet udgør 765 hektar, og har som hovedformål at mindske udledningen af nitrat og øvrige kvælstoffer i åen og videre ud i Grund Fjord og Randers Fjord.

Ifølge VVM-bekendtgørelsen er det i dette tilfælde Naturstyrelsen – Aarhus, der står for planlægningen. Miljøcentret har efter to offentlige høringer og en vurdering af de samlede miljømæssige konsekvenser afgjort, at det ansøgte projekt vil kunne gennemføres under hensyn til det omgivende miljø på betingelse af, at projektet og den efterfølgende detailprojektering baseres på scenarie 3 beskrevet i kommuneplantillæg og VVM-redegørelse.

Scenarie 3 er valgt efter en afvejning af de miljømæssige konsekvenser, da dette scenarie;

• Imødekommer ønsker fra idéfasen om forbedringer af hovedvandløbet
Alling Å,

• Genskaber en del af det oprindelige tracé midt i ådalen (sogne- og kom-munegrænsen),

• Mindsker påvirkningen af nogle højtbeliggende landbrugsarealer i
3 den nordvestlige del,

• Letter bekæmpelsen af bestanden af signalkrebs på den pågældende
strækning.

Det er på den baggrund Naturstyrelsen – Aarhus’ vurdering, at der ikke er så væsentlige miljømæssige påvirkninger ved naturprojektet, at det ikke bør gennemføres.

Kommuneplantillægget og en sammenfattende redegørelse kan ses her eller fås ved henvendelse til Naturstyrelsen – Aarhus, som også kan give yderligere oplysninger om projektet.

Kommuneplantillæg og sammenfattende redegørelse
Opsamling fra offentlighedsfasen
Kopi af henvendelser i offentlighedsfasen

VVM-tilladelse
I forlængelse af udstedelsen af kommuneplantillægget har Naturstyrelsen – Aarhus givet Naturstyrelsen – Kronjylland tilladelse til Naturprojektet i Alling Ådal. Tilladelsen er givet efter § 2, stk. 3, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006. Se kopi af tilladelsen og de tilknyttede vilkår på denne side eller få den ved henvendelse til Naturstyrelsen – Aarhus.

VVM_tilladelse

Klagevejledning
Kommuneplantillægget og VVM-tilladelsen kan påklages til Naturklagenæv-net af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, jf. planlovens §§ 58 og 59. Kommuneplantillægget kan kun påklages for så vidt angår retlige spørgsmål, mens en klage over VVM-tilladelsen også kan omfatte vurderingen af, om den bør meddeles samt vilkårene for tilladelsen.

Klagefristen er 4 uger fra i dag. Klager skal sendes direkte til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller som e-post til . Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelse af klagen sende en opkrævning til klageren på gebyret. Naturklagenævnet vil ikke begynde behandlingen af klagen før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold. Vejledning om klageregler og gebyr-ordning kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk .

Miljøcentrets afgørelser kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra datoen for offentliggørelsen.


Naturstyrelsen – Aarhus
Lyseng Allé 1
Tlf.: 7254 0500
e-post: