Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket - Indkaldelse af ideér og forslag. Afgørelse om VVM-pligt.

15-01-2010

Vattenfall Vindkraft A/S har i samarbejde med lodsejer Lars Andersen ansøgt om opstilling af 3 stk. forsøgsmøller ved Nordjyllandsværket i Aalborg Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag - senest 5. november 2009.

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

Vattenfall Vindkraft A/S har i samarbejde med lodsejer Lars Andersen ansøgt om opstilling af 3 stk. forsøgsmøller ved Nordjyllandsværket i Aalborg Kommune. Området er et af 8 mulige områder til placering af forsøgsmøller på over 150 meters højde, som Miljøministeriet i samarbejde med Klima- og Energiministeriet og Aalborg kommune har peget på.

Naturstyrelsen – Aarhus har truffet afgørelse om at projektet er VVM-pligtigt. Før Naturstyrelsen – Aarhus kan afgøre, om projektet kan gennemføres, skal der derfor udarbejdes et kommuneplantillæg og en vurdering af forsøgsvindmøllernes virkninger på miljøet (VVM-redegørelse).

Afgørelse

Anmeldelse

Debatoplæg

 

Naturstyrelsen – Aarhus opfordrer alle interesserede til at komme med idéer og forslag til det videre planlægningsarbejde.

Naturstyrelsen – Aarhus har udarbejdet et idéoplæg, der beskriver baggrunden for projektet, de undersøgelser, som nu sættes i gang, samt borgernes muligheder for at komme med bemærkninger. Se idéoplægget, bygherrens an-meldelse og miljøcenterets afgørelse om VVM-pligt på Naturstyrelsen – Aarhus hjemmeside www.blst.dk eller få det ved henvendelse til miljøcentret, som også kan give yderligere oplysninger om projektet.

Frist for idéer og forslag
Idéer og forslag til planlægningsarbejdet skal være modtaget hos Naturstyrelsen – Aarhus senest den 5. november 2009. Bemærkningerne skal være skriftlige og sendes til:

Naturstyrelsen – Aarhus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, att. Jens Pouplier
- e-post:

Anfør venligst dit navn og adresse samt jr. nr. AAR-200-00023