Forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station

19-01-2011

Naturstyrelsen Århus offentliggør forslag til kommuneplantillæg samt en vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse) for forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station i Aalborg Kommune.

- forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse

Naturstyrelsen Aarhus [1] offentliggør forslag til kommuneplantillæg samt en vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse) for forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station i Aalborg Kommune. Baggrunden for planforslaget er, at Banedanmark ønsker at løse et væsentligt støjpronlem ved at forlænge spor 0 og flytte en risteperron længere væk fra beboelse ved Lindholm Station.

Ifølge VVM-bekendtgørelsen er det i dette tilfælde Naturstyrelsen Aarhus, der står for planlægningen. Derfor er det Naturstyrelsen, som sender forslaget til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse i offentlig høring. I forslaget til kommuneplantillæg indgår en miljørapport, som beskriver den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse, og rimelige alternativer.

Yderligere oplysninger om projektet, kontakt Naturstyrelsen Aarhus.

Borgermøde
Naturstyrelsen Aarhus inviterer alle interesserede til borgermøde om projektet den 9. februar 2011 kl. 19-21 på Teknisk Forvaltning, Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby.

Frist for indsigelser og bemærkninger
Indsigelser og øvrige bemærkninger til planforslag og miljørapport kan sendes til Naturstyrelsen Aarhus frem til den 16. marts 2011. Naturstyrelsen vil herefter tage endelig stilling til, om der skal åbnes mulighed for at gennemføre projektet. Indsigelser og bemærkninger skal være skriftlige og sendes til:

Naturstyrelsen Aarhus
Lyseng Allé 1
8270 Højbjerg
Tlf.: 7254 3000
E-mail:
Anfør venligst dit navn og adresse samt jr. nr. NST-131-00077

[1] Miljøcenter Aarhus har hidtil forestået sagsbehandlingen i forbindelse med VVM-redegørelsen for forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station. Som en konsekvens af en omorganisering i Miljøministeriet varetager Naturstyrelsen Aarhus fra 1. januar 2011 myndighedsbehandlingen i sagen.

Tilknyttede pdf'er:

Baggrundsnotater

Hovedforslag