Værdifulde geologiske områder

255. Lem Vig

Lemvig Kommune  

Geologi

Lem Vig er det havdækkede indløb til en af Danmarks mest iøjnefaldende tunneldale, der udmunder i Klosterheden ved Rom By.

Gjeller Odde på fjordens vestside ved udløbet til Limfjorden er et typeeksempel på et vinkelforland med en strandsø: Gjeller Sø.

Ved Kobbel på østsiden af fjorden ses storslåede udskridninger i fedt ler fra slutningen af Elster Istid.

Øvrige søgeord: Weichsel Istid, Holocæn

Værdi

Lokaliteten har værdi for studier af og undervisning i et fjordlandskab udformet i en tunneldal, samt for demonstrationer af kystudskridninger i klinter opbygget af fedt ler. Endelig har Gjeller Odde værdi som typeeksempel på et marint forland.

Naturforvaltning
Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, og at der er udsyn over det omgivende landskab.

Yderligere information:

Nationalt Geologisk Interesseområde/Geologisk Set

Amtsligt Geologisk Interesseområde

Nej

Nationale Kystlandskaber

NK 84

GeoSite

Andre