Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Grønt Danmarkskort

I juni 2017 vedtog Folketinget en ændring af planloven, som indebærer, at kommunerne skal foretage en samlet planlægning for naturbeskyttelsesinteresser og Grønt Danmarkskort.

Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14 skal kommuneplaner indeholde retningslinjer og kort, der beskriver:

”varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser,  herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder, samt  økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, og for prioritering  af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort”

Retningslinjer

Kommunerne skal ved revision af kommuneplanen eller i et kommuneplantillæg fastsætte retningslinjer for:

  1. Varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne
  2. Prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats indenfor Grønt Danmarkskort

Udpegningerne

I kommunernes udpegninger indgår den eksisterende og den potentielle natur. Til sammen udgør disse udpegninger det grønne danmarkskort.

Den eksisterende natur:

  • Eksisterende Natura 2000-områder på land
  • Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser
  • Økologiske forbindelser

Den potentielle natur:

  • Potentielle naturområder
  • Potentielle økologiske forbindelser

Nye krav til kommunerne

Planlægning for naturbeskyttelsesinteresserne og Grønt Danmarkskort indebærer nye krav til kommunerne.

Kommunerne skal:

1. Anvende Digitale Naturkort

2. Anvende de tre nationale kriterier

3. Sikre sammenhæng mellem udpegninger på tværs af kommunegrænser

4. Redegøre for udpegningsgrundlaget for Grønt Danmarkskort

5. Udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen  

Digitale Naturkort

De digitale naturkort er et samlet kort- og datagrundlag, som bl.a. indeholder Biodivsitetskortet med vigtige levesteder for sjældne og rødlistede arter. De er udviklet af Miljøstyrelsen til brug for kommunernes udpegninger, men er ligeledes offentligt tilgængelige. Tilgå de Digitale Naturkort her .

De tre nationale kriterier

Alle Natura 2000-område på land skal udpeges til Grønt Danmarkskort. Derudover skal følgende kriterier i prioriteret rækkefølge ligge til grund for de øvrige udpegninger:

  1. Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser udenfor Natura 2000 områderne.
  2. Potentielle naturområder, som udvider eller skaber sammenhæng mellem eksisterende naturområder.

  3. Naturområder med synergieffekter for fx klimatilpasning, vandmiljø eller rekreation.

Sammenhæng i udpegninger på tværs af kommunegrænser

Ved at skabe sammenhæng i naturudpegningerne på tværs af kommunegrænser kan der skabes større og bedre naturområder med bedre fysisk og/eller funktionel sammenhæng. 

På tværs af kommunerne skal der i 2017/2018 nedsættes lokale naturråd, som skal bistå kommunerne med at udpege områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort.

Redegørelse for udpegningsgrundlaget for Grønt Danmarkskort

Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af kommunens overordnede tilgang til udpegningerne med en begrundelse herfor. Det skal bl.a. fremgå af redegørelsen, hvordan Digitale Naturkort og nationale kriterier er anvendt, og hvordan sammenhæng til nabokommuner er sikret. Endelig skal det af redegørelsen fremgå, hvordan kommunerne prioriterer de kommunale indsatser indenfor Grønt Danmarkskort.

Udviklingsområder i kystnærhedszonen

Sideløbende med Grønt Danmarkskort skal kommunerne udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Læs mere herom i Erhvervsstyrelsens Vejledning om udviklingsområder .

Indberetning i Plansystem.dk

Kommunen skal, som hidtil, indberette i plansystem.dk under temaerne  Naturbeskyttelsesområde, vedtaget ; for naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder;  Økologisk forbindelse, vedtaget ; for økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. Disse temaer udgør tilsammen Grønt Danmarkskort.

Miljøstyrelsen er i dialog med Erhvervsstyrelsenom, hvorvidt der skal ske ændringer af GIS-temaerne om natur. Det væsentlige er dog, at det er muligt for kommunerne allerede nu at indberette temaerne i det eksisterende system. Det samlede Grønt Danmarkskort vil også blive vist som et tema under Digitale Naturkort.

Tilgå plansystem.dk  her .

Relevante links