Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Stoftransport og landovervågning

Miljøstyrelsen undersøger, hvor mange næringsstoffer der bliver udledt fra landjorden til grundvand, søer, fjorde og hav.

 

Miljøstyrelsen måler, hvor meget vand og hvor mange næringsstoffer der bliver ledt fra forskellige kilder til vandløb, søer, fjorde og hav.

Overvågningen gør det muligt at beskrive, hvor meget kvælstof og fosfor der bliver udledt, og hvilke kilder næringsstofferne kommer fra. Landovervågningen beskriver, hvor meget kvælstof og fosfor der bliver tabt til grundvand og vandløb fra forskellige landområder og ved forskellig dyrkningspraksis. 

I vandmiljøet reagerer smådyr, fisk, vandplanter og bundlevende alger på de naturlige og menneskeskabte påvirkninger, de udsættes for. Ved at måle størrelsen og udviklingen i kvælstof og fosfor, der udledes fra landjorden til vandmiljøet, kan Miljøstyrelsen levere viden om, hvordan nationale tiltag for at beskytte vandmiljøet virker. Miljøstyrelsen sikrer samtidig, at politikere kan træffe beslutning om fremtidige miljøtiltag på et oplyst grundlag.

Hvor overvåger Miljøstyrelsen stoftransport og udledning fra landjorden?

Stoftransport
Når Miljøstyrelsen måler transporten af næringsstoffer, sker det over hele landet. De områder, som er en del af Danmarks vandområdeplaner, er i fokus.

Med det nye måleprogram for 2017-2021 bliver yderligere 200 nye målestationer taget i brug frem til 2019, så en større del af Danmarks areal end tidligere er dækket af målinger.

Miljøstyrelsen måler den samlede belastning til søer og kystområder. Miljøstyrelsen måler også i vandløb i områder, som vi ved er sårbare over for kvælstof og fosfor. Miljøstyrelsen måler i vandløb tæt på byer, tæt på landbrug og i naturområder, der ikke er påvirket af menneskers aktiviteter.

Landovervågning
I seks afgrænsede områder, hvor der drives forskellige former for landbrug, måler Miljøstyrelsen udledningen af næringsstoffer fra landbruget særligt intensivt. De seks områder ligger spredt i landet på lerjord og på sandjord. De repræsenterer forskellige måder at dyrke landbrug på og forskelligt klima. Hvert område er mellem 5 og 15 kvadratkilometer.

Hvor tit overvåger Miljøstyrelsen stoftransport og udledning fra landjorden?

Stoftransport  
Hvor ofte Miljøstyrelsen måler på det samme sted, afhænger af, hvad der skal måles. Når Miljøstyrelsen måler, hvor meget vand der strømmer gennem et vandløb, registreres vandstanden normalt hele tiden med automatiske loggere. Vandføringen og indholdet af kvælstof og fosfor måles typisk 12-18 gange om året.

Landovervågning
I de seks områder, Miljøstyrelsen undersøger i landovervågningen, bliver der taget prøver med hyppig intensitet, afhængig af hvilken konkret prøvetype der er tale om. Der bliver for eksempel taget prøver af jordvand fra afgrødernes rodzone hver uge.

En gang om året laver Miljøstyrelsen interviews med landmænd om deres dyrkningspraksis. Derudover registrerer Miljøstyrelsen en række andre data som nedbør, temperatur og jordens fysiske og kemiske sammensætning.

Mål, vi skal opnå

Vandløb, søer, fjorde og kystvande i Danmark skal have god kemisk og økologisk tilstand. Vi skal beskytte havet omkring os mod forurening. Og vi skal beskytte dyre- og plantearter. Det gør vi blandt andet ved, at Miljøstyrelsen overvåger status og udvikling for, hvor meget kvælstof og fosfor, der bliver ledt fra landjorden til vandmiljøet.

Danmark skal overvåge og begrænse udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Vandområdeplanerne fastsætter rammerne for, hvordan vi kan få renere vand i Danmarks søer, fjorde, åer og grundvand.

Sådan overvåges stoftransport og udledning fra landjorden


Miljøstyrelsen undersøger næringsstoffernes vej gennem hele vandkredsløbet fra jorden til vandløbene. 

Miljøstyrelsen foretager personlige interviews med landmænd for at indhente detaljeret information om, hvilke afgrøder de dyrker, hvornår de bearbejder jorden, hvornår de sår, og hvad deres udbytte er.

Miljøstyrelsen spørger også til deres husdyrproduktion og om hvordan, hvor meget og hvor tit de gøder og sprøjter markerne.

Miljøstyrelsen følger kvælstof og fosfors vej og omsætning gennem vandkredsløbet fra jordvandet til drænvandet og videre til det øvre grundvand og vandløb. SVANA foretager blandt andet målinger via jordvandsstationer.

Hver jordvandsstation består af 10 sugeceller, som er placeret i cirka 1 meters dybde og dækker er areal på cirka 100 kvadratmeter. Miljøstyrelsen måler indholdet af kvælstof og fosfor, og Miljøstyrelsen beregner, hvor meget der udvaskes fra markerne.

Miljøstyrelsen måler kontinuerligt vandstanden i vandløb med en datalogger. På udvalgte målestationer benyttes lydbølger til automatisk at måle mængden af vand, der strømmer i vandløbet.

Koncentrationen af næringsstoffer i vandløbet bliver målt ved at udtage vandprøver hen over året. Der er særligt fokus på kvælstof og fosfor. Med disse målinger kan det beskrives, hvilken slags opland der sender hvilke næringsstoffer videre til vandmiljøet.

Lodsejere og organisationer kan også foretage målinger i vandløbsoplande. Det kaldes ’udfordringsretten’. Resultaterne herfra medtages i Miljøstyrelsens overvågning. Målingerne skal leve op til de samme tekniske anvisninger, som Miljøstyrelsens målinger lever op til.