Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Punktkilder

Miljøstyrelsen tager prøver i spildevand for at beskrive omfanget af forskellige stoffer i spildevandet.

 

Der ledes renset spildevand til naturen fra punktkilder som renseanlæg, industri, havbrug og dambrug, spredt bebyggelse og fra kloakker, når det regner. Miljøstyrelsen måler ved punktkilder for at skaffe data om indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer, næringsstoffer og organisk stof i spildevand, som udledes til vandløb, søer og hav. 

Hvis vand fra punktkilder indeholder uønskede stoffer, er det ikke muligt at have en god kemisk og økologisk kvalitet i vandmiljøet. Derfor er det nødvendigt at kende indholdet af stoffer fra punktkilderne.

Ved at overvåge punktkilder kan Miljøstyrelsen vurdere, om vandløb, søer og hav lever op til fastsatte målsætninger, og Miljøstyrelsen kan levere viden om, hvordan nationale miljøtiltag virker. Miljøstyrelsen sikrer samtidig, at politikere kan træffe beslutning om fremtidige miljøtiltag på et oplyst grundlag.

Hvor overvåger Miljøstyrelsen punktkilder?

Miljøstyrelsen tager vandprøver på renseanlæg, der er tilknyttet spildevandsselskaber - både de avancerede og de mindre avancerede, mekaniske renseanlæg. Avancerede renseanlæg anvender udover mekanisk rensning også kemisk og biologisk rensning, iltning og fjernelse af nitrat.

Prøverne bliver taget både ved det urensede vand, der løber ind til renseanlægget og ved det rensede vand, der løber ud fra renseanlægget, hvorved Miljøstyrelsen kan beskrive rensningen på anlæggene. 

Miljøstyrelsen tager derudover prøver ved udledninger fra regnvandskloakker. Det er et område, der kommer mere og mere fokus på, da der er observeret mere og voldsommere regn, som kan få kloakker til at løbe over, hvorved forurenende stoffer kommer ud i miljøet.

Miljøstyrelsen tager prøver ved kloakrør, der kun udleder regnvand, og ved kloakrør der både udleder regnvand og spildevand. Og Miljøstyrelsen tager prøver af bundfald i regnvandsbassiner.

Udover de målinger som Miljøstyrelsen foretager, så foretager renseanlæg i Danmark selv målinger, som viser indholdet af kvælstof, fosfor og organisk materiale, der er i det vand, de udleder til naturen.

Hvor tit overvåger Miljøstyrelsen punktkilder?

Spildevandet ved punktkilder bliver undersøgt for mange forskellige stoffer. Omfanget af prøvetagning afhænger af, hvilke punktkilder der er tale om. Og det afhænger af, hvilke stoffer der undersøges for.

På udledninger fra udvalgte renseanlæg består en enkelt prøve af en lang serie af prøver – ofte en prøve hvert tyvende minut syv dage i træk. Ved udvalgte regnvandsudløb og kloakker, der løber over på grund af regn, bliver antallet af prøver styret af, hvor meget regn der falder, og dermed hvor meget vand der løber over fra kloakken.

Mål, vi skal opnå

Vandområderne i Danmark skal være i god kemisk og økologisk tilstand. Det opnår vi blandt andet, når indholdet af miljøfarlige stoffer ikke overskrider miljøkvalitetskravene, som fremgår af vandrammedirektivet og er nedfældet i de nationale vandområdeplaner.

Miljømålet i et vandløb, sø eller havet er opfyldt, når alle de målte stoffer overholder miljøkvalitetskravene. Omvendt opfylder et vandområde ikke miljømålet, hvis blot ét af de målte miljøfarlige forurenende stoffer overskrider et fastsat miljøkvalitetskrav.

Sådan overvåger Miljøstyrelsen punktkilder


Miljøstyrelsen måler indholdet af mange forskellige uønskede stoffer ved punktkilder. Der bliver taget prøver af vand og sediment. Prøverne bliver opbevaret i køleskab og efter behov i frysere, så de er intakte, når de når frem til laboratorierne.

Medicinrester

Miljøstyrelsen måler indhold af medicinrester i spildevand fra renseanlæg. Det drejer sig om blandt andet antibiotika og smertestillende medicin. Derudover undersøges vandet for indhold af hormonlignende stoffer og østrogener.

Perfluorstoffer

Miljøstyrelsen måler indhold af perfluorstoffer (PFAS) i vand fra renseanlæg. Perfluorstoffer bruges blandt andet i skum til brandslukning og i tøj og tæpper. Der er fokus på perfluorstoffer, fordi de er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Tungmetaller

Ved renseanlæg og regnvandskloakker tager Miljøstyrelsen prøver for at se indhold af tungmetaller både i det urensede vand, der løber ind i renseanlæggene, i slam og i det rensede vand, der løber ud fra anlægget. Miljøstyrelsen kigger efter blandt andet zink, kobber, nikkel og kviksølv.

Miljøstyrelsen måler først og fremmest for de tungmetaller, som vi ved kan være skadelige for natur og mennesker. Miljøstyrelsen måler både på renseanlæg, der modtager spildevand fra husholdninger og på renseanlæg, der har tilknyttet industriproduktion.

Kvælstof, fosfor og organisk stof

Miljøstyrelsen måler indholdet af organisk stof og næringsstoffer som kvælstof og fosfor fra regnvandskloakker. Indholdet af stoffer fra spredt bebyggelse svarer til indholdet fra mekaniske renseanlæg.

På baggrund af målinger i de mekaniske renseanlæg og udtræk fra BBR-registeret, der indeholder oplysninger om ejendomme og boliger, kan Miljøstyrelsen lave en beregning på udledningen fra alle ejendomme i Danmark, som ikke er tilsluttet et renseanlæg.

Virksomheder med renseanlæg og spildevandsselskaber måler selv indholdet af disse stoffer i deres eget spildevand. Miljøstyrelsen samler alle informationer for at tjekke, om renseanlæg og spildevandsselskaber overholder deres udledningstilladelser. Miljøstyrelsen får samtidig et samlet billede af udviklingen i indhold af næringsstoffer og organisk stof fra punktkilder i Danmark.