Hav og fjord
Miljøstyrelsen overvåger tilstanden i fjorde, ved kyster og på åbne havområder ved at tage fysiske, kemiske og biologiske prøver.
Miljøstyrelsens overvågning af hav og fjorde dokumenterer tilstanden i det marine miljø. På den baggrund er det muligt at vurdere, hvordan tilstanden har udviklet sig over årene, og om det marine miljø lever op til nationale og internationale målsætninger. Samtidig udgør overvågningen grundlaget for, at der kan beregnes den indsats, der skal til for at opfylde målsætningerne.
Miljøtilstanden i fjorde og havområder bliver påvirket af næringsstoffer fra land. Bundlevende dyr og planter, havpattedyr som sæler og marsvin samt følsomme naturtyper bliver også påvirket af miljøfarlige forurenende stoffer, af affald, støj og forstyrrelser fra fiskeri og skibstrafik.
Ved at overvåge det marine miljø og tilstanden for sjældne og truede arter og havnaturtyper kan Miljøstyrelsen levere viden om, hvordan nationale miljøtiltag virker. Miljøstyrelsen sikrer samtidig, at politikere kan træffe beslutning om fremtidige miljøtiltag på et oplyst grundlag.
Hvor overvåger Miljøstyrelsen hav og fjorde?
Miljøstyrelsen registrerer og måler i danske fjorde og på rigtig mange lokaliteter i hele det havområde, der omgiver Danmark.
Fjorde og havområder er delt op i adskillige mindre overvågningsområder. Områderne er blandt andet afgrænsede efter deres geografi, deres saltholdighed og efter, om de rummer sjældne og truede arter eller havnatur, der er særlig karakteristisk for Europa, de såkaldte Natura 2000-områder.
Miljøstyrelsen foretager registreringer og tager målinger fra mange forskellige positioner inden for disse vandområder.
Hvor tit overvåger Miljøstyrelsen hav og fjorde?
Der laves mange forskellige former for undersøgelser i det marine miljø. Hvor ofte, de enkelte undersøgelser bliver foretaget, afhænger af, hvilke data der skal indsamles, og hvad data skal bruges til.
En række målinger bliver foretaget hvert år. Det gælder vandets saltholdighed, temperatur, lys og sigtdybde, lavfrekvent støj samt vandets indhold af næringsstoffer og klorofyl, dyre- og planteplankton og registrering af ikke-hjemmehørende arter.
Registrering af for eksempel plastaffald, måling af miljøfarlige forurenende stoffer, udbredelse af makroalger og ålegræs, bundfauna og dyr og alger på rev samt optælling af sæl og marsvin sker med varierende frekvens fra hvert til hvert femte år.
Mål, vi skal opnå
Påvirkninger med næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer skal holdes på et niveau, så der kan opnås god kemisk og økologisk tilstand i fjorde og kystvande og god miljøtilstand i åbne farvande.
18 procent af det danske havareal er udpeget som Natura 2000-områder. Inden for de i alt 97 marine Natura 2000-områder skal Danmark beskytte og bevare syv forskellige havnaturtyper som stenrev og boblerev, tre arter af havpattedyr samt en række fuglearter.
Miljøstyrelsen vurderer havenes miljøtilstand på baggrund af 11 temaer, som fremgår af Danmarks Havstrategi. Det er målet, at der skal opnås god miljøtilstand for disse 11 temaer. Samtidig skal vandrammedirektivets mål om god økologisk og kemisk tilstand i fjorde og kystvande være opfyldt.
Sådan overvåger Miljøstyrelsen hav og fjorde
Miljøstyrelsen vurderer havenes tilstand ved at tage mange forskellige typer af prøver og foretage optællinger af dyr og planter og registrere havnaturtyper.
Seneste rapporter med øvrige resultater fra den marine overvågning
Ud over de årlige rapporter fra det marine fagdatacenter om resultaterne af NOVANA-overvågningen af hav og fjorde samt de månedlige iltsvindsrapporter, som udkommer hvert år i perioden august til november, udgives der løbende særskilte rapporter om resultater af marin overvågning foretaget af danske eller internationale universiteter og forskningsinstitutioner.
Hovedparten af rapporterne omhandler en række særlige forhold, som EU’s havstrategidirektiv pålægger Danmark at overvåge, og som anvendes til at vurdere havets miljøtilstand. Link til disse rapporter findes herunder sammen med andre rapporter relateret det marine NOVANA-program (ordnet efter udgivelsesår hvor årstal i enden af linktitlerne angiver hvilke(t) år data dækker):