Mange af de nævnte tilskudsordninger på denne side kan ses i Landbrugsstyrelsens tilskudsguide. Her kan der eksempelvis søges på "bæredygtig skovdrift" og de historiske ordninger inklusiv vejledninger, der kan findes nederst under hver ordning under ”Arkiv”.
Friluftspuljen
Der kan ikke længere søges om tilskud via denne pulje.
Friluftspuljen, der var finansieret af Naturpakken 2016, var åben for ansøgninger, i perioden 30. april til 30. juni 2019.
Formålet med friluftspuljen var at øge offentlighedens adgang til de naturområder, der er opstået eller med tiden vil forme sig i områder finansieret af landdistriktsmidler.
Der kunne søges tilskud til et- eller flerårige friluftsprojekter, som medvirkede til at give bedre adgang til- og nye muligheder for friluftsoplevelser i naturområder, der har modtaget projektstøtte fra EUs landdistriktsprogram, for eksempel vandrerstier, fugletårne, shelters, badebroer eller cykelruter.
Tilskudspuljen til friluftsfaciliteter i forbindelse med naturprojekter under landdistriktsprogrammet, er en del af aftalen om Naturpakken fra 2016. Projekterne finansieres af nationale midler fra Miljø- og Fødevareministeriet. Puljen var kun åben i 2019.
Tilskudsordningen for bæredygtig skovdrift
Tilskud til foryngelse
Tilskud til foryngelse havde til formål at omlægge skovarealer med nåletræ til hjemmehørende træarter og kunne søges af private skovejere. Hovedreglen var, at en bevoksning med nåletræ skulle være hugstmoden for at kunne få tilskud til foryngelse. Der blev givet grundtilskud til en af følgende foryngelsesformer: Plantning, såning og naturlig tilgroning af foryngelseskulturer på eksisterende nåletræsarealer. Der blev givet tillæg til en eller flere foranstaltninger: Etablering i overensstemmelse med en driftsplan for den pågældende ejendom, etablering uden brug af sprøjtemidler og etablering af hegn mod vildtet.
Tilskudsordningen er ikke længere aktiv. Sidste ansøgningsår var 2016.
Tilskud til grøn driftsplan
Tilskud til grøn driftsplan havde til formål at fremme omstillingen til bæredygtig skovdrift og kunne søges af private skovejere. Den grønne driftsplan skulle indeholde en status og en plan for beskyttelse af skovens naturværdier, og kunne indeholde en plan for omstilling til naturnær skovdrift. Der blev givet tilskud til målsætning, status og kort, plan for beskyttelse af naturværdier, plan for omstilling til naturnær skovdrift og plan for klimatilpasning.
Tilskudsordningen er ikke længere aktiv. Sidste ansøgningsår var 2016.
Tilskud til skov med biodiversitetsformål
Tilskud til særlig drift havde til formål at sikre velegnede levesteder for de arter, som er tilknyttet skov ved at beskytte og pleje naturmæssigt værdifulde skovarealer og særlige levesteder for arter tilknyttet skov (flagermus og hasselmus). Der blev givet tilskud til urørt skov, bevaring af op til 10 hjemmehørende træer pr. hektar til naturlig død og henfald, stævningsskov, skovgræsning, rydning af uønsket opvækst, etablering af naturlige vandstandsforhold på skovarealer og Natura 2000 sikring af skov.
Tilskudsordningen er ikke længere aktiv. Sidste ansøgningsår var 2016. Ordningen videreføres i revideret form i Tilskud til skov med biodiversitetsformål, som en del af aftalen om Naturpakken.
Tilskud til praksisnære forsøg
Tilskud til praksisnære forsøg havde til formål at understøtte praksisnær forsøgs- og undersøgelsesvirksomhed, der indenfor en relativ kort tidsperiode, typisk 2-3 år eller kortere, kunne give resultater, som kunne fremme den bæredygtige skovdrift samt udbygge den praksisrelaterede viden knyttet til skovrejsning og urørt skov. Der blev givet tilskud til projekter, som kunne medvirke til at fremme langsigtede forbedringer af skovens stabilitet, produktivitet, sundhed og biologiske mangfoldighed, bedre grundlag for sikring af særlige natur-, miljø- eller kulturværdier, friluftsliv i skovene og projekter, som var knyttet til urørt skov og skovrejsning.
Tilskudsordningen er ikke længere aktiv. Sidste ansøgningsår var 2015.
Tilskud til Læhegn og småbeplantninger
Tilskud til læhegn og småbeplantninger var en del af Naturpakken. Der blev etableret en national tilskudsordning til etablering af nye læhegn og evt. supplement af eksisterende læhegn i det åbne land. Læhegn kan være værdifulde levesteder og spredningskorridorer for biodiversitet i landbrugslandet, og på den måde sikre sammenhængende natur og naturlige trædesten i de dyrkede arealer.
Ordningen havde til formål at fremme og bevare biodiversiteten i det åbne land gennem plantning af læhegn og småbeplantninger. Ordningen stillede krav til kvaliteten af beplantningerne, og projekterne blev prioriteret efter størrelse. Tilskudsordningen blev søgt af private lodsejere.
Seneste ansøgningsrunde var i 2019.
Skovrejsning fra Østerildpuljen
Der blevet givet tilskud fra Østerildpuljen til at plante ny skov, som skulle tilgodese beskyttelse af rent drikkevand og skabe ny rig natur og rekreative muligheder for offentligheden. Østerildpuljen var en del de tiltag som folketinget vedtog, for at kompensere for udlægning af dele af fredsskoven i Østerild Plantage til testcenter for vindmøller.
Tilskudsordningen er ikke længere aktiv. Der blev givet tilsagn om tilskud i 2011 og i 2012 og der er ikke yderligere ledige midler i Østerildpuljen.
Produktionsafgiftsfonden
for Juletræer og pyntegrønt
Produktionsafgiftsfonden blev oprettet med det formål at styrke indsatsen inden for produktion og afsætning af juletræer og pyntegrønt. Fonden blev finansieret ved opkrævning af afgifter hos producenterne og statsligt tilskud.
Tilskudsordningen er ikke længere aktiv. De statslige tilskud bortfaldt per den 1. januar 2009 og fonden blev nedlagt den 31. december 2012, da alle eksisterende projekter, som havde modtaget tilskud fra fonden, var afsluttet.
Produktudviklingsordningen for
skovbruget og træindustrien
Formålet med produktudvikling-sordningen for skovbruget og træindustrien var at forbedre konkurrenceevnen og mindske konjunkturfølsomheden i dansk skovbrug og træindustri gennem udvikling af nye produkter og metoder, som kunne sikre en god ressourceudnyttelse af det miljøvenlige råstof, træ.
Produktudviklingsordningen er ikke længere aktiv. Produktudviklingsordningen har ikke været på Finansloven fra 2009, og der ydes derfor ikke tilskud til nye projekter under denne ordning.
Tilskud til fremme af god
og flersidig skovdrift
Som opfølgning på skovlovsændringen i 1996, blev tilskudsordningerne i 1998 revideret og samlet i ordningen om fremme af god og flersidig skovdrift. Formålet med ordningen var at støtte de skovejere, der ønskede at fremme langsigtede forbedringer af skovenes stabilitet, produktivitet, sundhed og biologiske mangfoldighed, herunder at udvide løvskovsarealet, samt at sikre særlige landskabelige naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt friluftslivet. En gruppe af tilskud blev samlet under overskriften foryngelse og driftsplanlægning.
Tilskud til foryngelse
Der blev givet tilskud til plantning og selvforyngelse af bøg, eg, ask og lind, plantning af ydre løvtræbryn med hjemmehørende arter, selvforyngelse af en række stabile nåletræarter, og plantning af en række stabile nåletræarter. Der blev ydet forhøjet tilskud ved bevaring af mindst 5 gamle træer/ha til naturlig død og henfald, kulturanlæg og pleje uden bekæmpelsesmidler, og tilmelding til en aftale om løvplan.
Tilskud til driftsplanlægning
Formålet med tilskud til driftsplanlægning er at sikre et godt grundlag for at træffe driftsmæssige beslutninger, som inddrager hensyn til god og flersidig skovdrift. Der blev givet tilskud til lokalitetskortlægning og til registrering af nøglebiotoper. Tilskud til at registrere nøglebiotoper gav mulighed for at registrere ejendommens nøglebiotoper, opstille driftsmål for dem og få dem indarbejdet i eksisterende kortmateriale og bevoksningslister. Tilskud til forstlig lokalitetskortlægning, som skulle understøtte valget af træart og medvirke til stabile bevoksninger med selvforyngelse.
Tilskudsordningen til fremme af god og flersidig skovdrift er ikke længere aktiv. Der blev givet tilsagn om tilskud i perioden 1998-1997 og der er ikke yderligere midler i puljen.
Løvstøtteordningen
Løvstøtteordningen blev indført i 1990 med det formål at øge det private løvskovsareal fra de daværende ca. 106.000 ha til ca. 120.000 ha, svarende til omfanget af løvskov i 1923, hvor løvskovarealet havde sit maksimum i nyere tid. Der blev givet tilskud til konvertering af nål til løv, konvertere en løvtræart til en anden, fastholdelse af løvtræ og etablering af løvskovbryn. Tilskuddet blev forhøjet ved at fremme af skovens naturværdier og flersidige funktioner gennem bevaring af gamle træer og indplantning af hjemmehørende træer og buske.
Tilskudsordningen er ikke længere aktiv. Der blev givet tilsagn om tilskud i perioden 1990-1997 og der er ikke yderligere midler i puljen.
Skovforbedrende foranstaltninger
Formålet med skovforbedringsordningen var at yde tilskud til fremme af træproduktionen og de miljømæssige værdier i de private skove. Et væsentligt formål var at øge produktiviteten i de mindre skove gennem en forbedret drift. Tilskud blev givet til udhugning i yngre løv- og nåletræbevoksninger, konvertering af insekt-/klimaskadede og lavtproducerende bevoksninger, etablering af løvskovsbælter, anlæg og forbedring af skovveje og læggepladser, gravning og forbedring af grøfter, udarbejdelse af driftplaner, tørkeskadede kulturer og skærmforyngelse af nåletræsbevoksninger. Flere elementer af skovforbedringsordningen blev videreført i tilskud til fremme af god og flersidig skovdrift, bl.a. tilskud til konvertering, skærmforyngelser og driftsplaner.
Tilskudsordningen er ikke længere aktiv. Der blev givet tilsagn om tilskud i perioden 1990-1997 og der er ikke yderligere midler i puljen.